Svar: Hvor lang tid tager det mælkeproduktionen at stoppe?
Kære Andersen
Du skriver at du fortsat ammer og at din datter spiser hos dig hver dag og spiser både dag og nat. Du fortæller også at hun hidtil har spist ca 8 gange om dagen og jeg tænker at din datter er så stor nu, at hun ikke behøver spise så hyppigt mere. Det lyder således som om hun stille og roligt selv regulerer sit behov.
Det er en rigtig god idé at lægge hende til lige når hun vågner af en lur, hvis hun virker mest oplagt til at spise her og at amme aften og nat er også godt for din mælkeproduktion. Netop om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon, så natamning er vigtigt, men når det er sagt, skal du jo også have hvile og sove lidt om natten:o)
Det er ikke sikkert at du kan vente med at introducere skemad til din datter er 6 måneder, det kommer jo helt an på hvordan det videre forløb bliver. Hvis hun fortsat tager fint på i vægt og nyder amningen og spiser godt hos dig, så er det ikke noget problem at vente, men hvis hun begynder ikke at ville spise hos dig eller hvis du oplever at hun pludselig spiser rigtig meget og du derfor ikke kan følge med, at hun spiser ...
... hele natten og selvom du lægger så meget til som muligt, så er det ikke nok til at øge til den mængde hun har behov for, ja så må du også tilbyde hende noget andet.
Børn der er blevet ammet meget og som trives med dette, kan ofte fint springe flaskerne over og gå direkte til skemaden, når det bliver nødvendigt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Lige nu er det dog fint at du venter med introduktion af skemad og koncentrerer dig om at amme og det er helt okay hvis hun f.eks. kun spiser 6 gange i døgnet. Du skal også se på hendes bleer, at hun tisser som hun skal, du skal se på hendes humør, at hun virker glad og du skal se på hendes udvikling, at hun begynder at trille og bruge sig selv og sin krop mere og har energi til at udvikle sig.
Du spørger hvor lang tid det tager for mælkeproduktionen at stoppe og det tager som regel ret lang tid. Så længe din datter spiser hos dig flere gange dagligt, så stopper din mælkeproduktion ikke, men du vil ikke opleve samme form for brystspænding som du oplevede i starten og det er helt normalt. Der er stadig mælk at komme efter.
Håber mine tanker giver jer lidt ro, rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine