Svar: Det går bare ikke længere
Kære mor
Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt med 3 livlige drenge, - en i skole, en på kun 21 måneder og så lille Frederik på 3½ måned... du har rigeligt at se til og det er svært at skulle prioritere imellem sine børn, fordi du hele tiden bliver plaget af dårlig samvittighed, du kan jo aldrig rigtigt hellige dig den ene fuldt ud:o)
Børn er som du skriver forskellige, nogle børn lægger sig roligt og trygt til at sove, andre børn har rigtig meget behov for tryghed og nærhed og hjælp til at falde i søvn.
Når børn græder rigtig meget, når de skal sove og generelt virker lidt utilfredse (du skriver gnaven) så skal man naturligvis overveje om det er fordi de har ondt. Er det sådan at du oplever at din dreng kunne have smerter f.eks. på grund af en voldsom fødsel, er han taget med cup, var han stor, da han kom til verden, kan han have haft en fastsiddende skulder osv. Årsagerne kan være mange og det er altid vigtigt at medtænke om der kan være en fysiologisk årsag til at han har det så svært med at blive lagt ned og skulle sove.
Ofte betyder det at man har flere børn, at man ikke får den ro som man normalt ville have behov for. Der er for det første mere støj i hverdagen, men der er også mange flere praktiske ting man skal tage sig af og ting der skal gøres. Dette spille ofte ind på mors mælkeproduktion og en af årsagerne til gråd og manglende søvn hos børn kan i den forbindelse være at barnet mangler mad. At barnet har behov for noget lidt mere mættende at falde i søvn på.
Jeg synes derfor du skal overveje om du kunne give din dreng en flaske modermælkserstatning. Ikke fordi jeg ikke synes du skal amme, for det er rigtig godt at du gør det, men fordi jeg tænker at det vil kunne frigive tid til at du også bedre kan tage dig af de andre børn, samtidig kan andre også nogle gange tage over og give flasken og igen kan du så få gjort noget andet. Det kunne være far, som gav en flaske en gang imellem, det kunne måske også være storebror, som går i skole...? Så ville Frederik måske også blive en lidt sjovere lillebror end han er lige nu:o)
Du kan stadig amme, men jeg synes du skal overveje at supplere din amning med en flaske modermælkserstatning også for at se om det kunne hjælpe lidt på søvnen. Det kunne være en eller to gange dagligt.
Derudover tænker jeg at du skal begynde at kigge lidt mere på klokken, når du putter Frederik og ikke så meget på, hvornår han viser tegn til at skulle sove. Naturligvis i en balance, fordi han stadig ikke er ældre end han er, men det er en god idé at han ikke powernapper flere gange i løbet af dagen, først i seng, så i favn, så i slynge osv. men at du ligesom siger til dig ...
... selv at nu skal han puttes til sin formiddaglur, sin middagslur og så have sin sidste lur om eftermiddagen.
Du skriver at du har måtte droppe barnevognen og at det slet ikke dur. Her tænker jeg at han måske er ved at være så stor og stærk nu at han godt kan tåle at få en pude i ryggen og dermed komme lidt mere op at sidde. Han må fortsat ikke sidde rigtigt, men kun lejret skråt, men det kan være godt for ham at kunne ligge og kigge lidt ud imens I går en tur - tag Victor med - og put ham først når han begynder at virke putteklar. Det er en metode jeg normalt først anbefaler til større børn, men hos jer har den måske effekt, selvom han ikke er ældre.
Det gør ikke noget at du ikke kan amme ham i søvn, det er sådan set fint nok at han ikke vil dette. Måske skal du i stedet forsøge at køre efter en rytme der hedder "sove, spise, lege, sove" - igen tænker jeg dog at maden som sagt er vigtig hos jer og at en flaske måske vil være gavnlig...
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes
Formiddag 9: Ammes
Puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 11.30-12: Ammes
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur omkring kl. 13-13.30 og her kan du overveje om du skulle forsøge med en flaske. Du kan evt. forsøge at give ham en flaske imens han ligger i sin barnevogn...
Eftermiddag 15-16: Ammes
Sen eftermiddag 17: Powernapper måske bare 20-30 minutter
Aften 19-19.30: Ammes og det er også her du kan overvejen om du skal supplere med en flaske
Sen aften 23: Ammes (eller give flaske, evt. imens han sover)
Selvom det er hårdt, så tror jeg også det er rigtig vigtigt at du prøver at tage det stille og roligt. Jeg kan fornemme på dit brev at det hele er ved at være for meget for dig nu og du begynder at blive lidt træt af det hele. Det kan jeg godt forstå, men det er meget vigtigt at du siger til dig selv at det ikke kan nytte noget. Frederik mærker din uro og irritation og det forplanter sig i ham og gør bare det hele meget værre. Det er derfor enormt vigtigt at du forsøger at finde en løsning som virker mere rolig og afslappende og det er vigtigt at du ligesom går ind og styrer lidt mere, dog på en rolig og afstemt måde.
Jeg håber at min plan til dagen vil hjælpe dig lidt videre og så tænker jeg om du mon ikke har nogen der kan hjælpe dig. Hvad med drengenes far, hvad med en god veninde eller familie. Det er svært når man bor i udlandet og føler sig meget alene, men det ville være godt for jer alle, hvis du kunne få lidt hjælp i hverdagen eller måske bare en enkelt nat... en fuld nats søvn kan man nogle gange leve længe på.
Det skal nok gå alt sammen, stort knus herfra Danmark og rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.