Brev:
Uro ved søvn
Kære Helen
Jeg skrev til dig for ca. 4 mdr. siden for at få nogle gode råd til ang. søvn hos vores lille dejlige - meget motorisk urolige – dreng, og ved at følge dine råd om at holde ham vågen i længere tid om dagen gik han fra at sove 20 min af gangen 5-6 gange om dagen til at sove 1½-2 timer i træk 2-3 gange om dagen – så tusind tak for hjælpen!
Nu har vi så lidt problemer igen med den søvn. Dog ikke om dagen hvor han tager 2-3 lure, falder i søvn af sig selv i barnevognskassen ude på altanen og sover 1½ time af gangen. Men om aftenen er det nu virkelig svært at få ham til at falde til ro selv, for ikke at sige umuligt.
For lige at give dig en idé om vores søns personlighed er han som nævnt stadig meget motorisk urolig. Han er lidt over 8 mdr. gammel og har kravlet siden han var 6½mdr. Siden han var 3-4 mdr. har han først øvet sig i at vende fra ryg til mave og omvendt, i at kravle og nu i at rejse sig op ved alting og holde balancen – alt dette også i søvne.
Siden han var to måneder gammel har han sovet i sin egen seng og siden han var 7 mdr. gammel sovet på sit eget værelse. Det skal yderligere nævnes at han spiser 3-4 måltider om dagen med grød, mos, rugbrødshapser, frugt og grønt, samt to-tre flaskemåltider, samt at han for to uger siden er startet i vuggestue.
Vi har et fast aftenritual, som slutter inde på hans værelse hvor han får en flaske, en godnatsang og så bliver puttet ved 19.30 tiden. Dette har fungeret fint i lang tid, hvor han kunne ligge og nusse lidt med sin klud og sut i 10 minutters tid inden han faldt i søvn. Men i de sidste 3-4 ugers tid har han ikke ville falde til ro. Så snart vi ligger ham ned i sengen vender han sig om på alle 4 og inden man nærmest kan nå at få fat i ham har han stillet sig op i sengen.
Vi har prøvet flere forskellige ting. Til at starte med lagde vi ham ned igen og sagde at nu skulle han sove, gav ham sutten og kluden. Dette kunne vi så blive ved adskillelige gange uden at han overhovedet gav tegn til at falde til ro. Vi har prøvet at holde ham ”fast” i at ligge på ryggen/siden, hvilket selvfølgelig kun resulterer i at han bliver sur. Vi har prøvet at gå ud fra værelset i håb om at han så kunne nusse lidt rundt i sengen selv og til sidst falde i søvn, men når han er kommet op og stå (dette sker inden vi overhovedet er nået ud af værelset) ...
... begynder han at ”kalde” på os og bliver ked af det hvis vi ikke kommer ind til ham.
Selvom vi går ind til ham og lægger ham ned igen, og går ud, kan dette fortsætte i meget lang tid. Det virker i virkeligheden som om at han vågner mere og mere op af at karte rundt og stille sig op i sengen og så er hans balance ikke helt perfekt endnu så ofte falder han i sengen og bliver ked af det. Det vi har gjort i de sidste par uger har været at gå længere med ham på armen og synge stille for ham, indtil han nærmest har sovet på vores arm. Så kan vi for det meste ligge ham ned i sengen, så han sover videre. Dog vågner han nogle gange op så snart han fornemmer sengen og vender sig om. Så tager vi ham op igen og synger lidt mere.
Det er egentlig helt ok for os i en periode at gå rundt med ham og på den måde hjælpe ham til at få ro på den lille aktive krop. Dog bliver han jo tungere og tungere og det er vel i virkeligheden også bedst for ham, hvis han lærer at falde i søvn selv. Dog er vi meget i vildrede om, om det er fint at fortsætte vores synge-i-søvn metode et stykke tid endnu og så gøre noget andet senere eller det er bedre at vænne ham til selv at falde i søvn selv – men hvordan??
Det er også helt umuligt at få ham til at falde i søvn i sengen om dagen, hvor det er fuldstændig det samme der sker. Problemet er jo bare at det meget snart bliver alt for dårligt vejr til at sove ude på altanen, så det ville være så skønt hvis det kunne lykkes at få ham til at falde i søvn i sengen.
Når så først det er lykkes ham at falde i søvn om aftenen, er han utrolig urolig i løbet af aftenen og natten. Ofte skal vi ind 4-5 gange inden vi selv går i seng, hvor han klynker og har sat eller stillet sig op i søvne. Dette sker også et par gange i løbet af natten, og når jeg er derinde for 3. gang ved tre-halv fire tiden, hvor han også får en flaske, og han ikke kan falde til ro, tager jeg ham oftest ind til os, hvor han falder til ro og kan sove til halv seks – seks tiden.
Da jeg snart skal starte på arbejde igen, ville det være rart hvis det var muligt at få lidt mere sammenhængende søvn. Til sidst i min lange e-mail vil jeg høre hvornår man kan forvente ikke at skulle give mad om natten længere og hvordan man bedst og blidest muligt vænner ham fra natmåltidet.
På forhånd tak for hjælpen
Mange hilsener fra Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.