Svar: Kost og amning - 8 mdr.
Kære Vix
Nu hvor din dreng er 8 måneder og da han er blevet ammet så meget som han er, så burde han kunne tygge lidt mere og det er helt oplagt at han nu skal til at have meget mere af jeres mad. Det at amme giver gode kæbemuskler og derfor kan han godt tygge også selvom du ikke synes han har så mange tænder endnu:o)
Da han er vandt til øllebrøden og keder smagen af rugbrød, så vil det være oplagt at du nu begynder tilbyde ham små rugbrødshapsere og ved siden af dette skal han have grøntsagsmos. Det kan være mos du køber på glas eller det kan være mos fra aftenen i forvejen.
Som udgangspunkt skal han også spise jeres mad og det vil sige at især aftensmaden er familiemad. I spiser det samme. Han må meget gerne få pasta med kødsovs, meget gerne frikadeller (i starten kan du give ham lidt uden stegeskorpe, så han bedre kan tygge det) og det kan være både alm. frikadelle og fiskefrikadeller, han må gerne få laks, hvis I spiser det, han må få kartoffelmos og millionbøf, han må få boller i karry, madpandekager osv - han må faktisk få det hele.
Hvis du koger pastaskruer så de ikke bare er al-dente med så de er rigtig godt blødkogt, så må han også gerne få det. Nogle børn kan klare en hel andre har det bedre med en halv af gangen og I må forsøge jer frem.
Med hensyn til at få noget galt i halsen, så kræver det jo lidt øvelse at lære at tygge og synke uden at fejlsynke og det kommer stille og roligt. Nu er æble ret hård og svært at arbejde med i munden - her kan en godt kogt pastaskrue bedre passere... men ellers så er det fortsat vigtigt at du giver ham brødskorper og lignende som han kan sidde med og øve sig i at opbløde med spyt, få noget i munden af og synke.
Det vil også være en god idé at du serverer tingene adskilt, altså at mad der skal tygges lægges foran ham som små stykker, så han kan se at det er noget der kræver noget andet end det der kommer med ske. Maden på skeen kan så være godt moset og det er helt fint at I gør det med maden. Skal I f.eks. have flødestuvede kartofler (ja de gammeldags retter er gode til børn) så mos dette godt og uden klumper og giv det med skeen, men lad så de frikadeller som hører til ligge ved siden af og være det der skal tygges.
Maden skal smage af noget og han skal som sagt have det I spiser, men i en konsistens som han kan kapere. Han må gerne få mad med løg og almindelige krydderier som timian, oregano og lidt karry - det er helt okay. Hvis I er meget til salat og råkost, så må du koge ...
... grøntsager til ham eller de dage, hvor I får dette, så købe mad fra glas og give ham det. I det hele taget kan det være en udmærket inspirationskilde at se på den industrielle mad og få idéer "orv, kan jeg også give ham det" - her står jo alder på, så se hvad der passer til 8 måneder og der er rigtig mange muligheder.
Hvis han fortsat ammes 3 gange dagligt, så behøver han ikke umiddelbart ekstra mælk, men en gang imellem kan du jo godt give ham lidt sødmælk af en kop, så han lærer at drikke kold mælk af kop.. men det er ikke noget han skal have. Laver du sovs med sødmælk eller fløde, så kan han også få det.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 6.00: Amning
Morgen 08.00: Havregrød med frugt samt vand af kop
Formiddag 09.30 Formiddagslur ca. 1½ time
Frokost kl. 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, det kan være f.eks. sildepostej, leverpostej, smøreost eller grøntsagsmos kan bruges som pålæg. Ved siden af gives en portion grøntsagsmos gerne med lidt kød eller fisk i eller ved siden af. Vand eller sødmælk af kop - sidstnævnte evt. i stedet for amning, også nemt at give, når han skal passes
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur kl. 14.00 og sover ca. 1 time
Eftermiddag 15-15.30: En portion frugtmos, eller frisk frugt eller bær, lidt brødskorper, evt. ½ bolle med smør, vand af kop. Evt. amning men det er ikke umiddelbart nødvendigt. Du kan forsøge, men afviser han er det okay - måske han synes det er dejligt at bibeholde den, når han starter pasning fordi det er rart at mødes på den måde. Tilgengæld vil han så til den tid kunne undvære den midt nat:o)
Aften 18.00: Familiemad, grøntsagsmos med kød og fisk og meget mere af den mad I spiser. Pasta med kødsovs, boller i karry hamburgerryg og spinat, frikadeller, kylling osv. Evt. lidt frugtmos eller frisk frugt og bær til dessert samt vand af kop.
Puttes til natten kl. 20.00 med amning
Sen aften 23-24: Amning
Forsøge at undvære amningen kl. 04 og flytte den frem til 06, så han stille og roligt lærer at sove de 6 timer uden mad.. det ville være guld værd for jer begge. Jeg tænker dog at det kommer med tiden:o) Vent og se hvad der sker, når han skal til at passes ude, tingene ændrer sig hurtigt og i flere retninger, så giv ham brystet lidt endnu, hvis han efterspørger det og så fred være med det. Han spiser jo godt, så der er jo ikke tale om at det tager hans lyst til mad i øjeblikket:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du er hjulpet lidt videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.