Annonce

Annonce

Svar: Hyppig natamning - 4 mdr.


30. august 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære MA

Den bedste til at vurdere, hvorvidt din dreng er sulten er dig:o) Hvordan synes du han spiser, når han spiser hver anden time natten igennem? Dier han længe, rolige sutte-synke-bevægelser, synker han så du kan hører det eller er det mere kortvarigt sutten, hvor han ikke sutter effektivt?

Hvordan synes du han spiser om dagen? Spiser han længe og koncentreret eller oplever du at han er begyndt at blive mere opmærksom på verden og derfor ikke spiser så koncentreret som han tidligere gjorde? Virker han mæt og dvask efter amning eller er det amning som han får energi af?

Det har altsammen betydning for at du kan vurdere hvorvidt han er sulten eller ej.

Man kan sige at rent gennemsnitligt, så vil alle børn på hans alder have behov for mælk om natten. De fleste børn vil ikke kunne klare sig uden mælk om natten før de er 6 måneder gamle og her taler vi fortsat kun at kunne klare sig uden mælk i måske 6 timer.

Det er også normalt at små børn dier hyppigere om aftenen end om dagen. Dette fordi mælkemængden er lidt mindre her og fordi den hyppigere aftenamning fylder dem ekstra godt op til at kunne sove om natten. Det er derfor ikke unormalt at man som mor oplever at amme hele aftenen, men tilgengæld skulle man jo så gerne kunne få lov til at sove et par sammenhængende timer bagefter:o)

Nogle gange kan man undgå amningen som ofte ligger kl. 01 ved at amme f.eks. mellem 23-24. De fleste børn sover her, men vil være i stand til at spise i søvne og vil således kunne blive taget op og lagt til brystet og så sove videre derefter. Hvis man som mor så kan holde sig vågen så længe, så kan man altså godt være heldig at få nogle sammenhængende timer om natten. Det er nærmest tortur at blive vækket hver gang man lige har nået at falde i søvn, men ved at gøre ovenstående så kan man altså være heldig at få lov til at sove lidt mere.

Netop natamning er også meget vigtig for at opretholde og producere en god mælkemængde, da man har mere af det mælkestimulerende hormon om natten:o)

Nu ved ...


Annonce

... jeg jo ikke hvordan din søn virker, når han har spist fra den ene side. Den plan du beskriver lyder umiddelbart fin og helt alderssvarende og bestemt som om han får sit behov dækket. Men det kunne være en idé at du forsøgte at lægge ham til begge sider ved hver amning, så du fik begge sider stimuleret. Det vil også være en idé at du ammede i forskellige ammestillinger, da han derved stimulere og tømmer brystet forskelligt.

Med hensyn til udmalkning, så er dette bestemt også en mulighed og du kan i forhold til ovenstående også forsøge at malke ud fra den ene side imens du ammer fra den anden. Det at dobbeltudmalke eller dobbeltamme, hvis man kunne det, kan faktisk øge din mælkemængde med op til 60 pct.

Det går ret hurtigt med at danne mælk, efter en time har du dannet ca 45 % efter 2 timer 70-75% efter 3 timer ca 90 % og efter 4 timer 100pct. Der vil altså også være noget at malke ud imellem amninger.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Fordelen ved at give udmalket mælk på flaske kan være at han spiser mere end han ellers ville have gjort ved brystet. Det er lettere at tage imod mælken på flaske og han vil derved hurtigere få en større mængde og er det efter en amning, så vil han bliver fyldt rigtig meget op i maven og vil måske derfor kunne sove lidt længere. Så selvom det måske virker bagvendt at supplere med udmalket modermælk på flaske efter amning, så hjælper det faktisk nogle gange rigtig godt, fordi det giver noget andet end at lægge til. Det man skal være opmærksom på er dog så bare at du fortsat får stimuleret brystet.... men med udmalkning og så hyppig amning som du lægger for dagen, så burde det ikke være noget problem og det er da bestemt et forsøg værd:o)

Du skal naturligvis medtænke at du får nok at spise, får hvile, evt. ligger ned og ammer i løbet af dagen, at du ikke spiser noget som giver dig luft i maven, da det så også kan give ham luft i maven, at du ikke får træk, sørger for at holde bryst og dine fødder varme osv.

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce