Brev:
Spiser næsten ingenting - 8 mdr.
Hej Helen.
Nu har jeg brug for din hjælp igen – denne gang vedr. min datters madvaner og søvn.
Caroline er nu blevet 8 mdr. Jeg ammede hende 100 % til hun blev 6 mdr., hvorefter vi startede op med skemad. Det har fra starten været en udfordring at få mad i hende. I starten ville hun slet ikke spise selvom vi prøvede alt muligt forskelligt. Med tiden blev det dog bedre og hun kom i gang med både grøntsagsmos og grød. Fra den ene dag til den anden (for ca. 14 dage siden) ville hun dog pludselig ikke spise og det er meget begrænsede mængder mad vi får i hende.
Ud fra de anbefalinger du har givet til andre mødre har jeg indrettet dagen således at hun ammes tre gange (morgen ca. kl. 5-6, eftermiddag ca. kl. 15 og aften ca. kl. 20). Vi er netop ved at tage kampen for at afskaffe amning om natten, da mælken tager sulten fra hende om dagen. Det går okay selvom det da er nogle hårde nætter for min mand.
Hun får tilbudt tre måltider mad (morgenmad kl. ca. 8-9, frokost kl. ca. 12 og aftensmad kl. ca. 18). Til morgen får hun enten grød, en bolle med frugt etc. men hun spiser stort set ingenting. Jeg tror stadig hun er mæt fra mælken kl. 6. Det lykkes mig først at få noget mad i hende når hun vågner fra sin formiddagslur kl. ca. 12. Her er hun sulten og spiser f.eks. en hel portion grød.
Jeg ville egentligt hellere give hende rugbrødshapsere og gør det også sommetider, men det er simpelthen så små mængder der kommer ned så (ikke en gang et halvt stykke bondebrød), så jeg foretrækker ofte at give hende grød, da jeg så føler at hun får et rigtigt måltid. Om aftenen er det heller ikke meget mad vi får i hende. Hun nægter at spise mos, så vi er begyndt at give hende mere af vores mad (pasta, ris, kødsauce etc.), men hun spiser simpelthen så lidt, da hun SELV vil spise det med en gaffel (eller med fingrene).
Når vi forsøger at made hende fjerner hun hovedet eller tager hænderne op foran munden. Et måltid består måske af tre pastaskruer, et par ærter og to teskeer med kødsauce, hvorefter hun ikke vil have mere. Hvis hun ikke har fået grød til frokost virker hun ofte mere sulten, så vi laver grød til hende bare for at gøre hende mæt, men hvis hun har spist meget til frokost, virker hun ikke mere sulten, så hun får ikke mere.
Først troede vi at hendes manglende appetit skyldtes tandfrembrud, men det tror jeg ikke længere, da det nu har stået på i mere end to uger. Nu tror jeg at det skyldes andre ting.
For det første har hun problemer med hård mave, så vi giver hende laktulose, hvilket holder maven sådan nogenlunde i gang, men jeg tror stadig, at hun ofte føler sig helt proppet med mad og derfor har mindre appetit.
For det andet bevæger hun sig meget lidt i løbet af dagen. Kravler SLET ikke og sidder på numsen det meste af tiden, da hun nægter at ligge på maven. Vi forsøger at aktivere hende lidt ved at krybe, cykle med benene etc. men det bliver jo stadig ikke til så meget, som hvis hun kravlede rundt.
For det tredje tror jeg stadig, at hun bliver ret mæt af min mælk, men da hun jo stadig har behov for ret meget mælk og ikke vil drikke MME, synes jeg ikke rigtigt at jeg kan skære ned på amningerne. Jeg kan også se, at du anbefaler tre amninger ...
... dagligt.
For det fjerde er hun blevet træt af skemad – hun vil have det samme mad som vi spiser, men det er jo ikke så meget mad der kommer ned, når det hele skal være i stykker.
Mit spørgsmål er hvad vi gør for at få hende til at spise mere. Jeg er ikke rigtigt bekymret for hende, da hun virker meget glad om dagen og er godt i stand – vejer 9 kg og er 74 cm lang. Men det er da træls at hun spiser så lidt og at vi ofte skal lave flere forskellige slags mad til hende før hun spiser. Hun vågner jo også stadig om natten og jeg tror, at dette sommetider skyldes sult.
Jeg håber du vil hjælpe med at svare på følgende spørgsmål:
Jeg synes ikke at det kan være rigtigt at hun bliver ammet kl. 6 og så ikke får noget at spise igen før kl. 12 til frokost. Hvad siger du til det? Jeg tænker på om jeg skal droppe morgenmaden og så amme igen når hun vågner kl. 8? (tror godt at jeg kan få lidt mælk i hende).
Jeg synes jo bare, at det er den forkerte vej at gå, men det er måske bedre at få lidt mælk i hende end slet ingenting. Risikoen er bare, at hun så bliver så mæt, at jeg ikke en gang kan få noget mad i hende til frokost.
Hvad siger du ellers til de mængder mad hun spiser? Kunne det være en mulighed at fjerne amningen om eftermiddagen og erstatte med noget der mætter mindre, så hun har mere sult til aftensmaden? Det skal lige siges, at denne amning er en af dem der fungerer rigtigt godt, fordi hun har mere lyst til mælk, når hun lige er vågnet.
Hvad synes du jeg skal gøre til frokost? Skal jeg give hende rugbrødshapsere, således at hun er mere sulten til aftensmaden og måske kan få en portion grød samt lidt af vores mad eller er det bedre at fylde hende med en portion grød til frokost og så leve med at hun kun spiser tre pastaskruer til aften?
Har du nogen gode idéer til hvordan vi får mere mad i hende generelt? Hun er vild med at sidde med mad, som hun selv kan spise (rød peber, agurk, frugt, skorper, et stykke brød etc.), men det er jo ikke meget mad der kommer ned. Hvad kan man ellers give hende som hun selv kan sidde med?
Nu når hun ikke længere vil spise grøntsagsmos får hun ikke mange grøntsager – hvilke grøntsager vil hun på nuværende tidspunkt være i stand til selv at tygge?
Udover vores udfordringer med maden er vi også kommet ind i separationsfasen. Det er kommet samtidig med at jeg har skåret ned på amningen. Kan der være en sammenhæng? Hun er ofte meget svær at putte om aftenen og vi skal ind til hende flere gange før hun falder i søvn. Hun har ellers altid været nem at putte og er faldet i søvn af sig selv, så det håber, at det kun er en periode.
Jeg har læst flere steder at du anbefaler se-til metoden, men kan ikke rigtigt finde ud af hvad den præcist går ud på. Vil du beskrive den? Udover at være sværere at putte om aftenen vågner hun også nogle nætter flere gange og er dybt ulykkelig. Nogle gange kan vi nøjes med at give hende en sut og en hånd på maven, men andre gange bliver vi nødt til at tage hende op og sidde med hende indtil hun er faldet i søvn igen. Hvad vil du anbefale, at vi gør når hun vågner? Vi vil jo nødigt ud i noget vanebetinget afbrudt søvn
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen Tine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.