Svar: Kost, væske, søvn og aktiviteter
Kære Caroline
Det lyder som om at Carl på nuværende tidspunkt fortsat vil have godt af at få en amning midt på dagen og det synes jeg du skal give ham. Det er helt fint at amme ham 3 gange dagligt, men det alder han har. Han skal ikke have tørre bleer og han skal have lov til at få bryst, når du fornemmer at han ligefrem "drikker voldsomt ihærdigt" og endnu ikke mestrer at tage sit behov at en kop.. sådan må det være. Så sørg du for at amme ham morgen, eftermiddag og aften og lad ham så fortsat få vand af kop, så han stille og roligt lærer teknikken.
Det er fint at forsøge med forskellige typer kopper, både variation i størrelse og form, med tud og uden. Alt er tilladt, det vigtigste er at han få væske. Du kan også prøve med en kildevandsflaske, det er nogle børn faktisk meget gode til og synes det er sjovt.
Det gør ikke noget at han ikke spiser så meget til frokost, når han i øvrigt spiser okay om morgenen og om aftenen. Det er rigtig godt at give ham mos ved siden af mad i stykker, netop for at sikre ham et vist indtag. Og det er helt korrekt at han ikke på nuværende tidspunkt skal være i stand til kun at spise mad i stykker. Det kræver rigtig meget energi og træning og han bliver simpelthen ikke mæt nok med den tid han skal bruge på at spise - så både og er det jeg anbefaler - både grød/mos og mad i stykker.
Med hensyn til soverytme, så må det komme an på et forsøg om du skal prøve at stå op kl 6 og starte dagen der. Han vil sandsynligvis sove lidt længere om dagen, men spørgsmålet er om du så ikke også vil trænge til en dagslur... du må prøve dig frem, der er ingen faste regler i den forbindelse:o) Og det er da bestemt et forsøg værd.
Og ja, det lyder bestemt som rent ...
... tivoli-land hos jer:o) Det er rigtig svært at aktivere børn i 8-10 måneders alderen, især fordi de i er separationsfasen og har meget svært ved at klare at mor er ude af syne. Det er meget vigtigt at du er inden for synsvidde hele tiden.
Du må gerne sætte ham i en høj stol så han er ved siden af dig, når du laver noget. Her kan han sidde med et stykke agurk eller andet, eller få lov til at sidde med noget af det du arbejder med - lægger du vasketøj sammen eller hænger tøj op, så giv ham en klud, en klemme eller lignende i hænderne. Er du i køkkenet så giv ham noget bagepapir, en grydeske og nogle plastbøtter. Lav evt. en køkkenskuffe til ham, som han kan sidde og pille i, udskift jævnligt, så der er nyt og spændende at kigge på og pille ud af skuffen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Byggebægre, som kan stables og puttes inden i hinanden er gode til den alder din dreng har nu, store klodser er også godt, puttekasser og her findes mange slags. Der er puttekasser som er meget enkle, hvor man putter i, løfter låg og tager op, men der er også puttekasser hvor man skal putte i, dreje på et håndtag for at tingene falder ned og lukke låget op. Det kan godt fange i lidt længere tid. En stor papkasse med hul i begge ender, som man kan kravle igennem og måske bruge til "borte-tit-leg", et horn at trutte i, en stor fløjte, en tromme at slå på og lave lyde af forskellig slags, trækkedyr eller måske en snurretop..
Det er ofte en god idé at lægge legetøjet lidt væk, så det hele ikke er fremme på en gang. Men at tage en kasse frem en gang imellem, det giver lidt nysgerrighed. Hvis det hele er fremme hele tiden, så kan det hurtigt blive kedeligt:o)
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder