Svar: Vuggestue og ammestop

---

Kære Rikke

Hvor er det dejligt at høre at ørelægen siger det ser så meget bedre ud med Elias' ører - så behøver I jo heller ikke overveje problematikken omkring dræn eller ej, som I har haft oppe før på grund af hjertefejlen... Krydser fingre for at alt det gode fortsætter:o)

Det lyder som en god beslutning at stoppe amning, når Elias har vænnet sig lidt mere til vuggestuen og du må forsøge at mærke efter hvornår det tidspunk er. Elias har naturligvis en alder nu, hvor han ikke helt kan forstå hvorfor han nogle gange kan få lov og andre gange ikke kan og det giver naturligvis en frustation. Han er dog også rigtig god til at drikke mælk og får nu også sin banan :o) inden sengetid, så mon ikke det handler mere om tryghed end egentligt mælkebehov.

Jeg kan ikke huske om han bruger sut, sutteklud eller andet, som du kunne sætte i stedet for brystet? Far kan jo i princippet give alt andet end bryst og vil således også kunne putte Elias, tage ham om natten, trøste ham osv. og nogle gange er det, hvad der skal til. Andre gange dur kun mor og så må du forsøge om du så kan berolige ham uden at han får brystet automatisk. Igen er det jo en balance for han skal jo også have lov til at få den ekstra nærhed og kontakt og ro som brystet giver netop fordi I i dagtimerne ikke er så meget sammen, som I tidligere har været.

I det hele taget har han jo en alder nu, hvor han rent fysisk er længere fra dig end tidligere og da han stadig bare er et lille myr, så skal han jo have lov til at få den fysiske kontakt og den søger han så ofte om aftenen. Nogle gange hjælper det at give ham lidt mavemassage eller bare lade ham ligge mave mod mave ligesom han gjorde da han var helt spæd og du kan nusse ham lidt på ryggen osv. Altså en anden måde at give nærhed og følelsen af "jeg kunne krybe helt ind i dig" - håber du forstår hvad jeg mener:o)

Det er vigtigt at du tager en t-shirt på, som han ikke lige kan finde ud af at løfte op i. Brug gestikuleren, ligesom når en historie slutter du klapper bogen sammen - den er slut, eller når mælkekartonen er tom, så er den slut osv. Ofte slår vi ud med hænderne og viser på den måde at noget er slut eller tomt. Det samme skal du gøre med brystet. Hvis han efterspørger det flere gange, så vis ham med gestikuleren og ved at sige slut eller hvad du nu plejer at sige at der ikke er bryst nu. Men i stedet kan han så få en kop mælk, en banan, et stykke agurk eller hvad der nu kunne passe i situationen.

Om natten må far tage over eller du må forsøge at holde ham fra brystet ved at give ham fysisk nærhed på anden vis. Hvis han kun vil brystet, så giv ham det og forsøg så at trække brystvorten ud af munden igen, når han lige har fundet roen.

Med hensyn til tilknytning, så ved jeg ikke hvad du har læst, men når man taler tilknytning, så er det ofte den engelske børnepsykiater og psykoanalytiker John Bowlby som bruges, når man ser på relationen og tilknytningen mellem barn og voksen.

Ifølge Bowlby så har barnet fra fødslen en mulighed for at kunne regulere sin nærhed til moderen. Barnet vil holde øje med sin mor og søge moders beskyttelse og nærhed, hvis der er behov for det og moderen vil på samme måde, hvis barnet fjerner sig fra hende, genoprette kontakt og nærhed til sit barn.

Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære ...

---

---

... tilknytningspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv.

Man skelner normalt imellem 3 former for tilknytningsmønstre:

1. De sikkert tilknyttede børn: Det er børn med sensitive mødre, forstået på den måde at børnene udforsker deres omgivelser, men vender tilbage i situationer hvor de er usikre og hvor de har behov for tryghed og det er deres mor så i stand til at give dem.

2. De usikkert tilknyttede børn - de ængstelige/ambivalente: Det er børn som har en sensitiv mor, men som i visse situationer ignorerer barnet. Det vil overvejende være mors egen følelsesmæssige tilstand, der bestemmer hendes reaktion i forhold til barnet og barnet bliver utrygt fordi det aldrig helt ved hvilken reaktion det vil få fra sin mor. Barnet kan således ikke være sikker på at få omsorg, når det har behov for det.

3. De usikkert tilknyttede børn - de ængstelige/undgående: Det er børn, hvis mødre afviser børnenes forsøg på kontakt og nærhed. Børnene viser ofte stor udforskningstrang i forhold til den fysiske verden, men ikke i forhold til nærhed. Ofte vil disse børn have en meget negativ relation til andre og have svært ved at indgå i et fællesskab.

---

---

---

Dette er meget kort beskrevet og tingene er mere omfattende end som så, men det jeg tænker er flere ting:

For det første så bliver du simpelthen nødt til at sige til dig selv at du da var der for Elias da han var helt lille. Du var der alt det du kunne ud fra at situationen var som den var. Du har hele vejen igennem været meget opmærksom på Elias og på hans behov. Han udviklede sig rigtig hurtigt motorisk og har i den retning sprængt alle rammer - det vidner da bestemt også om at du har været rigtig god til at stimulere ham. Samtidig ved jeg at I har haft stor fokus på at give ham nærhed, netop fordi han motorisk var så god og aldrig har været en dreng som bare sad stille på skødet og puttede.

Hele vejen igennem har du gjort dig rigtig mange gode overvejelser, du har ammet ham og jeg er slet ikke i tvivl om at Elias er et sikkert tilknyttet barn. Du har jo netop forstået at være der som den sikre base, når han har udforsket omgivelserne og også nu, hvor han er blevet ældre, så er du der, lytter til ham, reagerer på hans signaler - du giver ham trygheden, når han har behov for det.

At Elias reagerer på at du går fra ham i vuggestuen, det skal han gøre - du er jo hans primære tilknytningsperson. Det at han efterfølgende falder til ro viser jo så netop at han er i stand til at gøre brug af sine sekundære tilknytningspersoner, netop fordi du ikke er der.

At han bliver ulykkelig, når du så henter ham og du så evt. forsvinder ud af syne kan jeg godt forstå. Han ved jo ikke at du er der, når han ikke kan se dig og tror måske du er gået uden at sige farvel. Prøv derfor at tage ham med, når du henter tasken og overtøjet og brug også noget tid sammen med ham til at se det han er igang med. Det er meget vigtigt at dele de oplevelser han har. Vuggestuen udgør en stor del af hans liv og han er stadig for lille til at fortælle hvad han har lavet idag. Men det er vigtigt for ham at I ved hvad der sker i hans liv, når han er der og derfor skal I bruge lidt tid når I henter ham. Gå med ham i hånden rundt, kigge på det hele, lad ham vise jer at han kravler på en kant eller skovler med en skovl...

Det lyder bestemt ikke som om at I har noget at bekymre jer over lige i øjeblikket. Elias lyder som en rigtig dejlig sund og godt udviklet dreng. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---