Annonce

Annonce

Svar: Øgning af mad og sovevaner


26. august 2007

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære lykkelige mor

Det er rigtig fint at din datter nu viser tegn til at kunne nøjes med to lure dagligt og der er ingen grund til at arbejde på 3, hvis 2 passer bedre. De fleste børn vil netop omkring 6 måneders alderen gå fra 3 til 2 lure dagligt. Så det er helt fint.

Struktur får I mere af i takt med at din datter begynder at spise mere skemad, præcis som du beskriver. Det er helt passende at give hende to gange dagligt og fint med både grød og mos. Du må godt begynde at variere lidt så hun oplever at få lidt forskelligt, måske hun bedre kan lide risgrød end f.eks. hirsegrød... :o) Du må også godt komme en lille smule frugtmos på for at variere smagen og for at vende hende mere til det, tit kan børnene jo godt lide det søde. Det er dog vigtigt at hun ikke kun spiser frugt, men at du giver det som topping på en lille portion grød.

4-15 skefulde svarer vel ca til ½ dl. og det lyder meget passende i forhold til hendes alder, det tager lidt tid at vende sig til skemaden og finde ud af teknikken og det er vigtigt at tage det stille og roligt, så hendes tarme kan nå at følge med. En normal portion ligger mellem 1-2 dl, men så langt er I slet ikke nået endnu og det er helt fint at hun nu ligger omkring ½ dl. af gangen.

Stille og roligt vil du så kunne øge hende lidt efter lidt og når hun kan spise en dl eller mere, så er det passende at du begynder at give hende 3 gange dagligt.

Du kan fint give hende vand af kop at drikke til og du må også gerne give modermælkserstatning. Da du ammer så meget som du gør er det ikke nødvendigt med erstatningen, men det er helt fint at du gør det, så hun også vender sig til at drikke lidt køligere mælk... Og så er du jo også mere sikker på at hun er mæt.

Du skriver at hun tager flaske med kamille men ikke med mælk. Jeg ved at hun tidligere har taget flaske hvis det var med din mælk eller med vælling - gør hun ikke det mere? Jeg synes det er en god idé at du bibeholder flasken med vælling til natten, da dette ...


Annonce

... tidligere har virket for jer.

Det lyder som om hun er meget tryghedssøgende og virkelig har behov for din nærhed og dit bryst, når det er nat. Jeg tror du har ret, når du siger at det handler meget om tryghed og mindre om mad/behov for din mælk. Din datter gennemgår en stor udvikling i øjeblikket - nogen kalder det tigerspring og samtidig er hun en pige som er rigtig meget på og altid har været det.

Prøv derfor at give din datter det du fornemmer at hun gerne vil - brystet, nærheden, kontakten om natten. Se om ikke du ved at følge hendes behov kan få hende til at slappe mere af, så du stille og roligt kan forsøge at undvære brystet og hun i stedet kan nøjes med bare at ligge helt tæt hos dig. Måske kan hun ligge og putte lidt med far, da han af gode grunde ikke kan amme, så kan nærheden måske der være nok.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Da hun ikke er ældre end hun er skal det naturligvis være en balance, hvor I sikrer jer at hun ikke bliver overophedet, hun skal helst have sin egen dyne osv. men jeg tænker at det vil være godt, hvis I kunne forsøge at far giver hende mere kropskontakt. Samtidig så vil hendes indtag af mad naturligt øges i løbet af dagen - ting tager tid, men det vil også gøre sit.

En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7.30-8: Ammes
Formiddag 10.00: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 13.00: Risgrød med pæremos, vand eller mme i kop
13.45 Ammes
Eftermiddag 15-15.30: Ammes og puttes til eftermiddagslur
Aften 18.00: Grøntsagsmos og vand eller mme i kop
Puttes til natten med amning ca kl. 19.30-20.00
Sen aften 23: Flaske med vælling inden I går i seng, evt. givet af far
Nat 04-06: En amning

Jeg tænker at denne plan jo ligner meget den I har i forvejen og den eneste forskel er vællingen inden I går i seng.. Evt. kan du gå i seng tidligere og således nå at få lidt flere sammenhængende timer inden du så skal amme, hvis hun f.eks. vågner allerede kl. 04...

Rigtig meget held og lykke fortsat, håber ovenstående hjælper jer lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce