Brev:
Voldsomt temperament
Kære Helen
Det er nu næsten 1/2 år siden at Alberts far og jeg gik fra hinanden og i relation til Albert forløber det så uproblematisk, som man kunne ønske sig - Albert er lykkelig når han er hos sin far og det virker som om at de har fundet en god rytme sammen. Han er hos sin far hver mandag til tirsdag og hver anden uge fredag til tirsdag. Alberts far rejser MEGET med sit arbejde og et af mine spørgsmål går på at det ikke altid er muligt at overholde ovenstående "samkvemsplan".
Hvor gammel skal Albert være før at han begynder at føle "svigt" ved han ikke altid kan være hos sin far på de aftalte dage? Jeg ser jo gerne at Albert og hans far har så meget samkvem som muligt, da jeg kan se og mærke hvor glade de er for hinanden, men det er som om at det er "mit projekt/kæphest" da han hans far er tilfreds med at de er sammen de dage, når det er muligt og han ikke er ude at rejse..
Er det mig som er helt gal på den når jeg insisterer på at vores aftaler om samkvem overholdes - eller er Albert så lille at der ikke sker noget ved at bløde lidt op og have lidt "løsere aftaler" om samkvem?? Personligt elsker jeg faste aftaler, så jeg ved hvad jeg har at holde mig til og bruger da også de dage, hvor Albert er hos sin far til selv at "lade op" og lave voksen-aftaler, så det er også vigtig for mig at vide at vi har nogle faste dage, men selvfølgelig skal der også være plads til lidt elastik og fleksibilitet..
Albert er selvfølgelig jordens lækreste unge, glad og charmerende udover det rimelige - masser af krudt i røven og tonser rundt fra morgen til aften. Hans sover 11 timer om natten og 2-3 timer midt på dagen. Startede i vuggestuen 1/3 2007, hvor han var sindsygt meget syg de første 3 måneder, men heldigvis har han været sygdomsfri siden juni:o)
Inden for de seneste måneder har han udviklet et ...
... VOLDSOMT temperament - bliver skrup hysterisk over det mindste (ting han ikke må pille ved, at han ikke må kravle rundt oppe på spisebordet, at han får havregrød i stedet for vindruer til morgenmad, skal have børstet tænder, skiftet ble osv osv) nogen gang er jeg simpelthen ved at blive skør over alle hans protester og meget voldsomme reaktioner - han er ved at udvikle sig til en rigtig dramaqueen som kaster sig ned på gulvet, hulker løs og tårerne springer ud af øjnene på ham, men så snart man giver efter og han får sin vilje smiler og griner han igen, så det er jo tydeligt at han bare er møghamrende hysterisk og han prøver grænser af.
Jeg prøver så ofte som jeg kan at "ignorere" hans anfald (at aflede ham hjælper sjældent) men det kan sagtens tage 20 minutter, hvor han smider sig på gulvet og græder og er jordens mest ulykkelige barn... Har du et godt råd til hvordan jeg/vi tackler hans udbrud?
Du skriver meget ofte af man skal rumme sit barns temperament - men hvad dækker det helt præcist over - når knægten er hamrende hysterisk????
Jeg har mest lyst til at give efter for at opretholde en glad og god stemning, men på den anden side ønsker jeg jo heller ikke at opfostre en lille terrorist som altid får sin vilje og er den der bestemmer..
Er det bare en fase vi skal igennem indtil han er stor nok til at kunne udtrykke sig verbalt?? Han "snakker" dagen lang - russisk - kan dog kun få ord: dar (far), ma ma (mad) va (vand) og a´det (hvad er det), su su (sut) - men han forstår det meste af det jeg siger: nu skal vi spise (så går han hen og kravler op på sin høje stol), nu skal Albert i seng (og så går han indtil sin seng), osv.
Så alt i alt er han på mange punkter super nem - men temperamentet er stort!!!!
Glæder mig til at høre fra dig og håber du kan finde hoved og hale i mit brev..
Kærlig hilsen Dorthe
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant
Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder