Svar: Lidt af hvert - 19 mdr.

---

Kære SK

Du har skrevet til mig flere gange og har også før fortalt at din dreng havde en lidt hård start på livet. Du fortæller idag at du i en periode var ked af det og derfor senere kompenserede for dette ved at være fysisk meget tilstede i forhold til din dreng, du fortæller også at I har haft kontakt med forskellige fagfolk... jeg har naturligt herfra hvor jeg sidder svært ved at vide, hvad der helt præcist sker hos jer. Derfor er det også nogle mere generelle betragtninger jeg kan give dig med på vejen:o)

Jeg vil svare på dine spørgsmål i nogen lunde den rækkefølge de kommer.

Med hensyn til det lille hul/fordybning din dreng har imellem ballerne, så er dette helt normalt. Det er sandsynligvis den fordybning der sidder lige over halebenet. Du skal naturligvis sørge for at holde det rent og tørt. Huden bliver naturligt let fugtig der, fordi din dreng sveder lidt imellem ballerne og derfor er det vigtigt at du sørger for at duppe ham lidt tør der, hver gang du skifter ham.

Du kan evt. vaske ham med en helt mild sæbe - det kunne f.eks. være en intimsæbe som vivag, som du også kan bruge til dig selv.

Jeg synes ikke det er nogen idé at give han stofbleer på. De suger ikke, men gør huden endnu mere fugtig og så kan han riskere at få svampeinfektion og blive rød og irriteret andre steder i bleområdet og det synes jeg er synd.

Det lyder som om din dreng i øjeblikket er inde i en periode, hvor han er lidt bange for vand. Det er meget normalt at børn kan have det sådan i perioder og alt efter deres alder bliver de bange for forskellige ting.

Det er en god idé at holde fokus på at det skal være rart at komme i badekaret og at sidde der er ikke nødvendigvis ensbetydende med at skulle have vasket hår. Det vil være fint hvis du f.eks. kunne give ham en vandkande eller lignende at lege med i badekaret og du holder dig i nærheden. Prøv de første gange ikke over hovedet at tale om hårvask og prøv så stille og roligt og se om du kan få lov til at hælde lidt vand i håret med vandkanden. Den larmer ikke på samme måde som bruseren.

Prøv også at fylde karet og gøre det klar til ham inden han kommer derud, så han ikke behøver blive bange for lyden, men ligesom bare kommer ind på badeværelset og det er hyggeligt. Sæt lidt varme på så der ikke er koldt, det skal være rart.

Din dreng behøver ikke ligge på puslebordet, hver gang han skal skiftes. Det er okay at bruge nogle buksebleer som du skifter imens han står på gulvet. Det er klart at hvis han har afføring så skal han naturligvis skiftes og vaskes ordentligt, så han er ren og fin. Men hvis det kun er en tisse ble, så behøver du ikke kæmpe med ham på bordet, så giv ham en ble på imens han står på gulvet.

Hjælp ham med bukser, sko osv. imens han sidder på skødet af dig, det giver ham tryghed og omfavnelse at kunne sidde på skødet.

Med hensyn til hans mundmotorik, så synes jeg du skal prøve at ringe til talepædagogen i kommunen hvor du bor. Der er talepædagoger tilknyttet og de ved rigtig meget om hvordan du bedst støtter din dreng og hvad øvelser du kan lave med ham. Han er jo endnu ikke ret gammel, så hvorvidt du overhovedet skal begynde at 'træne mundmotorik' må være en talepædagogs beslutning:o)

Og så noget meget vigtigt. Du skriver at den måde du har kompenseret og siddet hos din dreng har været helt forkert.. hvem har dog bildt dig det ind? Du har da været nærværende og kærlig omkring din dreng og at han skulle være blevet overdrevent afhængig af jer, kan jeg slet ikke se. Du taler om en dreng som er 1½ år - han har brug for jer, han har brug for at I viser ham vejen, er ved hans side, støtter ham, fungerer ...

---

---

... som rollemodel, lærer ham tingene osv. Det kan han slet ikke selv med den alder han har.

Det er helt naturligt at han støtter sig op af jer og det du beskriver er på ingen måde unormalt eller forkert. Du fortæller at I forsøger at finde balancen imellem at være til stede for ham men samtidig opmuntrer ham (opmuntre er bedre end at træne:o)) til at forsøge selv og det lyder da rigtig fint.

Er du selv en meget stille og genert person? Har du selv oplevet problemer i den forbindelse? Vi har jo erfaringer med os og hvis vi selv har oplevet at noget var svært, så ønsker vi det naturligt anderledes for vores børn. Men børn ligner jo deres forældre rent genetisk, så det hele er ikke kun miljø... Det kan da godt være at jeres dreng hører til de lidt mere stille og afventende, som lige skal se tingene lidt an først. Men det er da okay er det ikke?

Prøv at tage det roligt, lad være med at sammenligne ham med andre børn, accepter og elsk ham som han er, nyd ham og vær sammen med ham så meget du kan - de bliver hurtigt store og børn har brug for at føle sig trygge. Jeg synes det er helt fint at I sidder hos jeres dreng når han skal sove. Det er kærligt og omsorgsfuldt - vi andre vil jo helst heller ikke sove alene:o) Og der skal være plads til at kunne komme ind i soveværelset om natten, når man vågner af en ond drøm. Faktisk har rigtig mange børn lidt mareridt agtige drømme omkring 1½ års alderen og derfor er det netop vigtigt at de ved at de kan komme ind til mor og far:o)

Med hensyn til indkøring i dagpleje, så ved jeg også fra et af dine tidligere breve at det har været en rigtig hård tid for jer. Det er dog mit indtryk at du hele tiden har været der for din søn og at han har haft mulighed for at blive kørt ind stille og roligt. Du fortæller at han virker glad for det nu og således virker til at være okay og have det godt. Det betyder dog meget at både du og han er trygge ved stedet og har det godt med at aflevere, hvis han fornemmer at du har det godt med det, så vil han også have det bedre med det.

---

---

---

Det er en stress situation for børn at skulle indkøres i pasningsordning, ligesom det også er stress for os at starte nyt arbejde, møde nye mennesker at forholde sig til, finde ud af hvor ting er, hvordan det hele foregår osv. Og det reagerer børn naturligvis på. Derfor er det sådan set et sundhedstegn at han reagerer:o) Men 3-4 måneder er længe og jeg kan godt forstå du synes det er hårdt.

Du fortæller at de fagfolk I har inde over og som kender jer og din lille dreng er enige om at det er godt for ham at være i dagplejen, derfor må du naturligvis tro på dette og så se på ham. Virker han ikke glad når du henter ham? Vil han gerne dele dagen med dig, vise dig tingene osv.

Min vurdering er at I har haft en rigtig hård start på livet, der er sket mange ting, da din dreng blev født og det tager tid at komme igennem. Den tid skal I have og du skal have det godt med det og ikke føle at du gør noget forkert, ikke slår til osv. Du skal tro på det du ser og fornemmer og gøre det som i situationen virker bedst i dit hjerte. Når man følger sit hjerte så går det aldrig helt galt:o)

Lad være med at sammenligne med alle andre, heller ikke din søster og hendes børn. I er forskellige, jeres børn er forskellige og derfor er I nødt til at gøre tingene forskelligt. Det er ikke sådan at der kun er en måde at gøre ting på i forhold til børn, der er masser af muligheder og mange gode muligheder og du skal finde ud af hvad virker for jer. Kærlighed, nærvær, fysisk kontakt, omsorg kan man aldrig give for meget af til et barn:o)

Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o) Knus herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---