Svar: Skaller og bid - skrigen og råben

---

Kære fortvivlede mor til to

Din dreng er i en rigtig svær alder og skal lære rigtigt mange ting. Bla. hvordan man er sammen med andre mennesker, hvad I synes er rart, hvad I ikke kan lide, hvad han ved sin opførsel gør ved andre. Han skal også lære at tackle de frustrationer der opstår, når han ikke får sin vilje. Han skal vide at det er okay at blive vred og sur, ligesåvel som det er dejligt når han er glad og sjov, men at man godt kan vise vrede og frustration uden at slå, sparke og bide. I stedet må man med ord sige, hvordan man har det.

Han er dog så lille endnu at han ikke kan give udtryk for sine følelser med ord. Han er ikke i stand til at sige at noget er uretfærdigt eller at han f.eks. føler sig overset. Det kan han ikke beskrive og i stedet bliver det så udtrykt fysisk. Sådan er det når børn mangler ord, så bliver de fysiske i deres kontakt og når de mangler ord i forhold til frustration og vrede så er det ikke usædvanligt at barnet i stedet slå, sparker og bider.

Det er en alder som kræver rigtig stor forståelse og tålmodighed fra jeres side og samtidig er det også nødvendigt at I sætter nogle grænser og klart viser at I har visse regler for hvordan man gør ting hos jer.

Med regler og grænser mener jeg at det er vigtigt at I viser jeres dreng, når han gør noget forkert. Det vil sige at når han bevidst sparker ud efter jer, slår ud osv. så skal I sætte ham fra jer og markere at det vil I ikke have. Du skriver at I sender ham væk og det kan jeg godt forstå, nogle gange er man også nødt til at gøre det for ikke at blive for gal selv, men I skal være meget opmærksomme på hvornår I gør det og hvordan.

Nogle gange er det faktisk bedre at flytte sig selv end at flytte barnet. Det at sende et barn på værelset kan godt medføre at barnet føler sig afvist, at barnet ikke føler sig god nok osv. Det er ikke befordrende for barnets selvværd, barnet føler sig forkert.

Når barnet er vred og frustreret så pumper adrenalinen ...

---

---

... rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man hælder lidt vand på så går det stille og roligt ud.

Hvis I sender jeres dreng på værelset, så føler han sig ikke forstået og det er som at puste til ilden og det hele bliver værre. Hvis I derimod viser ham at I forstår ham, lytter til ham, gerne vil ham og I må gerne samtidig med sætte grænser for hvad I vil have eller ikke have, så slapper ham mere af og adrenalinen dæmpes.

Det kender du også fra dig selv, hvis du er utilfreds med noget, brokker dig osv. og din mand siger "lad dog være med at være så hysterisk, gå ind på værelset og kom ud igen når du er færdig med at skabe dig" - så bliver du da først tosset :o) Men hvis han i stedet sagde til dig "det kan jeg godt forstå du bliver vred over, sådan havde jeg slet ikke tænkt, måske kunne vi så gøre sådan og sådan" - så blev du mødt, lyttet til og faldt til ro på en helt anden måde.

---

---

---

Derfor er det hvad I skal gøre i forhold til jeres søn. I skal lytte til ham og sætte ord på: "jeg kan godt forstå du bliver så vred lige nu" og så møde ham der og finde en løsning. Han skal stadig have at vide at han ikke må sparke jer, han skal stadig sættes fra jer, hvis han gør det bevidst og måske skal I prøve at gå ind i et andet rum.

Han må gerne se din læbe, han må gerne se at du får tårer i øjnene og bliver ked af det, for det gjorde simpelthen så ondt. Han må gerne se hvad det gør ved jer - se jeres følelser mere end at blive sendt væk.

Han er igang med at lære at se hvad han gør ved andre og hvordan man forholder sig til andre mennesker og det hjælper I ham bedst med ved at vise ham hvad han gør ved jer og tale med ham om det. Ordene mangler han fordi han er for lille, men I skal hjælpe ham med at sætte ord på.

Rigtig meget held og lykke fortsat med dem begge:o) Ovenstående råd gælder naturligvis også storebror, selvom han naturligt har meget mere sprog.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---