Brev:

Tvillingers individuelle udvikling

Hej Helen

Så er vores tvillinger ved at være 10 mdr gamle og der er igen et par ting som jeg har brug for lidt input til.

Vi har i juni-juli været igennem separationsfasen for begge børn (et par uger forskudt) med alt hvad det indebærer af pylren om dagen og dårlig søvn om natten. Desuden har vores dreng fået efterhånden 7 tænder, så det har nok også været medvirkende til hans dårlige humør.

Det har været et par barske måneder synes jeg - jeg er jo stadig selv med dem om dagen. Men den sidste måneds tid synes jeg at det er gået fremad - både med søvnen om natten og humøret om dagen. Vi har så også haft ferie sammen med farmand de seneste 14 dage og det har været skønt for alle parter. Overordnet set er der dog et par spørgsmål som trænger sig på vedrørende deres ret forskellige individuelle udvikling.

De er generelt set to livlige og glade børn som er meget forskellige af sind. Vores dreng er den stille, eftertænksomme og meget detailorienteret som kan bruge meget tid på at ligge og undersøge en knast på trægulvet, fugerne i klinkegulvet i køkkenet etc. Han undersøger hver ting han får mellem hænderne helt til bunds. Han kan godt lide at kigge i bøger, vinker, laver "give-me-five" når vi rækker hånden op, prøver at "made" os med sine tvebakker, giver os sit legetøj, når vi beder om det, propper legetøj op og ned i kasser, prøver at lave fagterne når vi synger f.eks "I et skov en hytte lå" etc.

Han kan selv hoppe hvis man holder ham om hofterne hen over vores ben, og hvis vi lægger ham klods op af f.eks kravlegården så prøver han også at rejse sig op. Han kan næsten rejse sig op selv med lidt hjælp - og står flot i lang tid og meget stolt. Han kan stå rank med kun én hånd i ved tremmerne og kan også godt finde ud af at sætte sig ned igen.

Men når det kommer til f.eks at kravle så gider han ikke rigtig. Vi lægger ham rigtig tit på maven og foruden at kue rundt om sin egen akse og trække sig baglæns på gulvet så bevæger han sig ikke rigtig. Han kommer ofte op i kravlestilling og står og rokker lidt - men så får han øje på et eller andet interessant i årene i trægulvet og lægger sig ned på mave igen og piller på det han nu syntes virkede spændende.

Han triller heller ikke rigtig mere - det var han ellers vild med en overgang og han synes også det er sjovt når vi triller med ham på en madras, men når han ligger selv på gulvet så gider han ikke trille. Vi kan se på ham at han gerne vil fremad - han ligger og spræller med arme og ben men kommer ikke nogen vegne og det er ingen tvivl om at han synes det er irriterende for det giver han højt tilkende med stemmen :-)

Nogen gange lader vi ham så ligge og brokke sig lidt i håb om at frustrationen skal få ham til at prøve at komme fremad, men når det ikke har nogen effekt så hjælper vi ham også ved at f.eks trille med bolde og skubbe ham bag fødderne for at hjælpe ham hen efter dem og det synes han er sjovt. Men kun lige et par minutter så gider han ikke det mere. Vi lader ham også stå på i kravlestilling hen over vores ben mens han f.eks kigger lidt i en bog og hjælper ham også op i kravlestilling og holder ham bag fødderne og hjælper ham med at rokke frem og tilbage. Men det gider han heller ikke rigtig. Vi har gynger ude i haven så vi tager ud og gynger et par gange om dagen også.

Vores pige er meget aktiv - hun kan heller ikke kravle endnu men møver sig frem ved at sparke fra sig med det ene ben og så trække sig frem med armene. Hun kommer vidt omkring og elsker at kravle hen over forhindringer med denne teknik - pt. er det et hit at kravle over støvsugeren. Hun har rejst sig op ad ting i en måneds tid nu og begynder også kunne finde ud af at sætte sig ned. Hun går fremad hvis vi holder hende i hænderne. Hun kommer fra siddende til liggende stilling og fra liggende til siddende stilling. Det gør vores dreng ikke endnu. Vi kalder hende EPO-pigen for hun har med en masse krudt i numsen og står eller sidder aldrig stille. Næsten ikke engang når hun spiser sidder hun stille men rokker frem og tilbage i højstolen, tramper med fødderne og prøver at rejse sig op etc.

Hun er en rigtig selskabspapegøje og mænger sig altid hvis jeg f.eks leger med vores dreng. Så ...

... kravler hun rundt på mig og hygger sig vældigt med det hvilket kan være lidt træls når vores dreng og jeg nu har "gang" i noget. Hun pludrer og synger og er i det hele taget meget glad - kun når hun er træt eller tingene ikke lige går efter hendes hoved så bliver hun hidsig. Hun interesserer sig ikke for en ting så lang tid ad gangen - kigger lidt og så videre til næste. Hun kan også godt lide at kigge i bøger, men det er ikke så meget billederne der interesserer hende - det er mest at bladre frem og tilbage med siderne. Det bruger hun så 30 sekunder på - og så er det videre i teksten og afsted til næste ting som skal udforskes.

Vi er meget stolte af vores to små og synes de er de dejligste og skønneste børn i verden. Vi behandler dem som de to meget forskellige børn de er - hjælper dem med de ting som de måske hver især ikke er så stærke til (for vores drengs vedkommende: motorik og bevægelse - for vores piges vedkommende: mere stille sysler) og prøver at støtte dem i den udvikling de er i hver især.

Men en ting som går mig meget på for tiden er at folk har meget travlt med at sammenligne hvad vores to små kan og ikke kan. Det er en klar tendens til at folk i vores omgangskreds allerede nu har sat de to små i bås - vores pige er den dygtige som er meget umiddelbar i sin kontakt - vores dreng den lidt mere generte og mere "bagud" i sin udvikling.

Vi ser det slet ikke på den måde for de har hver især deres karaktertræk der gør dem til de dejlige og specielle børn de er. Vi har egentlig ikke bekymret os særlig meget om at vores dreng åbenbart ikke anstrenger sig så meget for at lære at kravle for det har hans mor heller aldrig gjort - jeg kunne gå da jeg var 9 mdr. og var så ellers numseskubber (men har lært at kravle rigtigt senere hen). Men jeg kan da godt se at når man kigger på hvad de kan her og nu hver især - ja så virker vores dreng mere bagud i sin udvikling.

Jeg har ingen som helst fornemmelse af hvorvidt vores pige er foran sin udvikling og at det er derfor folk har opfattelsen af at han er bagud. Desværre er det deres farmor der går mest op i hvad de kan og hvad de ikke kan. Eller skal jeg sige - hvad vores pige kan og hvad vores dreng ikke kan.

Hun er meget stolt af at være farmor og praler meget med de små - tit foregår det sådan her: "Ja nu har pigen lært det og det - og drengen kan stadig ikke". Han er ligsom blevet reduceret til et vedhæng som egentlig ikke er så interessant. Det skyldes til dels også at hun har svært ved at "læse" ham og derfor har svært ved at trøste ham, når han er ked af det. Selvom vi flere gange har sagt til hende at han altså ikke kan lide at blive omklamret når han f.eks har slået sig så gør hun det alligevel med en meget ked af det dreng som følge.

Her sidst fortalte hun mig at hun have snakket med flere mødre der både havde drenge og piger - og piger var altså hurtigere i deres udvikling og det er derfor vores dreng er bagud (i følge hende). Jeg sagde til hende at vi ikke mente at vores dreng var bagud og at vi ikke bekymrer os om at han ikke har lært at kravle endnu men at det nok skal komme. Men hun mener altså at han er bagud når han hverken kan kravle eller gå ved 10 mdr.

Min mand og jeg har snakket meget om hendes tydelige trang til sammenligning og pralen samt sætte børnene i bås. Vi er enige om at der skal gøres noget ved hendes måde at være overfor dem på, fordi vi vil ikke have de skal forskelsbehandles eller vokse op med en mærkat der hedder "dygtig" hhv. "bagud og genert". Men hvornår bør vi sætte ind set i forhold til børnenes alder?

Jeg går ikke ud fra at de på nuværende tidspunkt kan forstå hvad de prædikater der bliver klæbet på dem betyder, men jeg er lidt bekymret for at hendes prædikater allerede nu påvirker hendes måde at være overfor børnene på så at de indirekte bliver påvirket af måden hun behandler dem på.

Har børnenes farmor ret - skal vi være bekymrede for vores drengs udvikling - altså at han ikke kan kravle endnu, ikke komme fra siddende til liggende eller liggende til siddende stilling?

Vi mener jo selv det er to glade og dejlige børn som spiser og sover som de skal og det hele taget har det godt og trives.

Hilsen Elin

Læs Helens svar »

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar

16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar

9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar

24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: