Brev:

Det er svært at være mig

Hej Helen,

Jeg synes det er rigtig svært at være mor, kæreste og bare mig selv lige i øjeblikket, så jeg tænkte at du måske kunne lægge lidt ører til og måske hvis jeg er heldig komme med lidt guldkorn....?

Udefra set er alt perfekt, skønne unger, sød kæreste, god økonomi osv. og alligevel så kan jeg føle mig SÅ alene, med mine tanker og følelser.

Jeg er primusmotor herhjemme, en rolle jeg nok selv har påtaget mig og bare har fortsat i efter jeg gik fra de store drenges far efter 12 år og mødte Williams far.

Jeg har jo været mor længe (føles som altid) og tror nok det er den rolle jeg har det bedst med. Det er ihvertfald her, jeg selv mener at jeg har størst succes. Men jeg har ikke lyst til at være alene om det.

Min kæreste kommer fra en god stabil familie, begge forældre sammen stadig og bor i samme hus, har en stor vennekreds helt tilbage fra barndommen, har en god uddannelse, godt arbejde. Min opvækst er lige modsat. Ikke at jeg skal pive og hænge i fortiden, jeg kan jo dybest set godt lide den person jeg er, men jeg føler bare ikke at jeg passer ind i det "fine" selskab.

Jeg kan ikke måle mig med de andre, når de taler om deres opvækst, oplevelser, arbejde osv. Kontrasterne er store i vores forhold, og jeg føler ikke altid at jeg bliver forstået rigtigt. Han kender ikke til de ting og bliver ikke påvirket på samme måde som jeg.

Da William var 5 mdr, fik min kæreste nyt arbejde (var tidligere selvstændig med god tid hjemme sammen med os) Det er da godt og fint, penge skal der jo hjem, men det er ligesom om vi er blevet glemt, os herhjemme...

Jeg har prøvet at efterlyse lidt interesse og opmærksomhed, og ja han ved det da også godt, men han har jo travlt og vi er jo bare herhjemme :o( Alle de ting vi snakkede om inden vi besluttede os for at prøve at blive gravide, er ligesom bare glemt, - ordene er der, men ingen handling.

Mit studie starter slut august og jeg har set frem til at komme igang igen, møde ...

... mennesker og lave andet end mad, vasketøj, m.m. :o) Men det betyder jo også at lille William skal i vuggestue, vi er startet 1.august (far var med 1.dag, resten er mor)

Vores start har været svær, William er meget pylret og morsyg i øjeblikket og det er rigtig slemt i vuggestuen. Jeg har jo god tid til indkøringen og vi har været der ca. 1 time hver dag (idag 2 timer) Men han græder hvis nogle af de voksne taler til ham, den voksne som har "fået" ham, virker det ikke som om han kan lide.

Hun er udlænding og taler ikke super godt dansk og virker lidt usikker (selvom hun har været i inst. i 9 år) - jeg synes hun er sød, og jeg kan lide den måde hun trøster og er omsorgsfuld på, både overfor William og de andre børn. Men hun er jo ikke MOAR. Jeg tænker at han reaktion dels skyldes alt det nye, men der er heller ikke den samme glade/friske/muntre stemning som han er vant til fra mig - jeg snakker, griner, pjatter og leger med ham.
Men jeg syns heller ikke at jeg kan lide at sige at hun skal være storsmilende og PÅ, hvis det nu ikke er hendes personlighed.

Vi har prøvet at jeg går ud af rummet, men må hentes efter max 1/2time, hvor han er opløst og slet ikke har lyst til mere vuggestue herefter.

Jeg har på den ene side et desperat behov for at han kan være i vuggestuen (har ikke været alene siden han blev født) men jeg syns jo også det er synd for ham at han bliver så ked af det... Bør jeg vente, udskyde studiet til han er større?

Udover at være morsyg, tror jeg også han har en udviklingskonflikt :o) han kan krybe, og stå på alle fire og rokke, men mangler det sidste teknik - han bliver hurtigt meget frustreret når han leger på gulvet, og tingene ikke lige lykkes.

Det er som om alle beslutninger og bekymringer ligger på mine skuldre, far får bare en lille update en gang imellem.
Nogle dage har jeg bare mest lyst til at stikke af fra det hele og bare være ligeså alene som jeg føler mig indeni.

Tak fordi du lyttede :o)
Tudemarie

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar

19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar

17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: