Svar: Mad og udvikling
Kære Mette
Dejligt at høre at Noah er kommet så godt igang med skemaden, det er en rigtig fin plan for dagen du har nu og netrapningen af flaske vil gå helt af sig selv.
Da Noah ikke er ældre end han er så er det fortsat rigtig vigtigt at han får meget mælk og at han drikker mellem 750-900ml mælk dagligt er helt normalt for hans alder. I takt med at han tilbydes større portioner skemad, så vil han ikke have plads i maven til den efterfølgende flaske og vil på den måde begynde at drikke mindre. Stille og roligt vil han så kunne få mælk af en kop til maden og så helt undvære flasken inden han skal sove.
De fleste børn vil have behov for ca 5 flasker i 6 måneders alderen, 4 flasker i 7 måneders alderen og 3 i 8 måneders alderen.
Med hensyn til grøntsager så er der rigtigt gode muligheder nu og I må give Noah stort set alt. Det er vigtigt at hans mad tager udgangspunkt i jeres mad, så lad jeres grøntsager være det I laver mos af. Det er godt at han er glad for kød, giv ham også meget gerne fisk, som er kogt eller lavet i ovnen. Han må f.eks. gerne få lidt laks og han må også meget gerne få indmaden af en frikadelle (fisk eller kød) puttet ned i sin mos.
Ofte er rodfrugter rigtigt godt, da de har en kraftig smag. Idéer til grøntsager kan være: Forskellig slags kål - savoykål, grønkål, rosenkål mv., ærter, majs, grønne bønner, porrer, tomat uden skræl, avokado, squash, selleri, spinat, persillerod, pastinak osv.
Han må få alle grøntsager dog er det sådan at i spinat, selleri, fennikel og rødbede er nitrat. Det betyder at netop disse 4 grøntsager ikke bør udgøre mere end 1/10 af retten eller gives hver 14 dag. Det skal ikke afholde dig fra at bruge dem engang imellem, netop fordi det smager og det vil han sikkert kunne lide.
Variation er godt og du må således også begynde med lidt havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Det er fint nok at sikre sig at hans mave kan følge med, men det er samtidig vigtigt at give ham så ...
... mange smagsmuligheder som muligt, fordi han netop nu åbner munden og tager så fint imod:o)
Dejligt at høre at I har haft så stor glæde af at læse "60 vidunderlige uger". Når børn går igennem deres udviklingsspring, så oplever man som forældre ofte en snert af frustration fordi det netop er så svært at vide, hvordan man kan hjælpe barnet videre. Nogle gange hjælper det at sætte ord på, ligesom man gør ved større børn. Her skal man dog ikke gøre det for at barnet kan høre ordene og føler sig forstået, men ligeså meget fordi det hjælper at sige det højt, som man tror barnet tænker "sååå, bliver du bare så ked af det nu", "Hov hvad sker der, er du lige lidt sur", "Nå nu skal mor hjælpe dig, det er lidt svært at være dig lige nu". Hvis man ligesom siger tingene højt på en rolig måde, lidt monoton stemmeføring, så beroliger man både sig selv og barnet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der udover så er nærhed og fysisk kontakt meget vigtigt. Børn vil ofte have ekstra meget behov for at sidde hos forældrene og være i nærheden. Netop omkring 6 måneders alderen sker der i forvejen rigtig meget - ikke kun med barnet men også ofte forældrene imellem. Nu er der gået ½ år og det er som om at det er en skæringsdato - nu skal vi snart være et par igen og ikke 'bare' forældre. Hvis ikke det er sket, så er det nu at barnet skal flyttes ud af soveværelset, måske skal man en tur i biografen eller bare ud sammen et par timer uden barn... behovet hos forældrene eller nogle gange kun den ene forælder vokser når barnet bliver et halvt år.
Så samtidig med at barnet har behov for mere tæthed og nærhed og nogle gang kan virke enormt pjevset og pylret, så begynder forældrene måske at kræve lidt mere "nu må du også lære at sove selv, så vi kan få lov at være par" osv. Det er derfor en god idé at man lige sætter sig og taler om hvis behov man dækker hvornår, så der er plads til alle i familien.
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.