Svar: Pludselig så ked af det

---

Kære Rikke og Lars

Dejligt at høre at I har haft en god ferie i DK og har nydt at være sammen med familien igen:o) Jeg går ud fra at alle var glade over den lille nyhed med en lille ny på vej...?

Jeres datter er nu i separationsfasen og det falder tilfældigvis sammen med at I nu er vel tilbage hvor I bor. Det at hun er i separationsfasen betyder at hun mere end nogen sinde har behov for jeres fysiske kontakt og viden om at I er der for hende, at hun ikke er ladt alene, samtidig med at hun også forsøger at være mere selvstændig og skal prøve at bevæge sig lidt mere ud i verden på egen hånd.

Fra at have været i favn, begyndte hun at sidde på skødet, derfra sad hun ved jeres fødder og så lidt væk og nu begynder hun at krybe og kravle lidt ud i verden, - hen over gulvet, øver sig i bevæge sig lidt ud på egen hånd.

Hun ved stadig ikke at der nogle gange kun er en mur imellem jer og derfor bliver hun dybt ulykkelig, når I nogle gange går fra hende.

I den alder er det en rigtig god idé at øve "borte-tit" og gemmeleg med hende, så hun stille og roligt opnår en bevidsthed om at I stadig er der, selvom I er uden for synsvidde. Samtidig er det en rigtig god idé at snakke med hende, så hun kan høre ...

---

---

... jeres stemmer og på den måde få en oplevelse af at I ikke er væk.

Det er en fase hun er i og det kan godt være nødvendigt i en periode at sidde hos hende, holde hende i hånden og være fysisk nærværende når hun skal sove. Stille og roligt vil I så kunne begynde at gå til og fra hende igen.

---

---

---

Hun har også en alder nu, hvor hun naturligt bliver meget mere reserverede over for andre. Hun vil helst observere verden og andre mennesker på afstand, helst siddende på jeres arm eller skød og folk skal ikke komme for tæt på. Det er i denne alder at man helt tydeligt oplever at børn har deres egen intimsfære - man kan ikke bare komme og tage dem, eller lade dem gå fra arm til arm på fremmede mennesker - nu er de i stand til at sige fra og det gør de.

Det er således en helt naturlig reaktion jeres datter har og et led i hendes udvikling. Det er godt at give hende masser af støtte og opbakning i at møde verden og vise hende at I er der for hende og ikke bare forlader hende eller gå fra hende lige pludselig. Giv hende masser af fysisk kontakt, kram og knus, så hun på den måde bliver tanket lidt op og igen tør bevæge sig mere ud på egen hånd.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---