Svar: Morsyg og viljestærk

---

Kære Anne

Børn vil helt naturligt have en favorit-forælder i en periode og rollen skifter som regel lidt frem og tilbage i løbet af barndommen.

I de fleste familier vil det være sådan at far er den bedste til nogen ting og mor foretrækkes så til noget andet. Det vil være normalt at barnet søger den forældre der opfylder barnets behov på det pågældende tidspunkt.

Hvis mor er den person som står for omsorg og tryghed, så vil hun være favorit i perioder, hvor barnet har brug for det. Hvis far står for den der tumler og leger vilde lege, så søges far, når der er behov for en rigtig god kildetur eller lufttur. Far er (uden at generalisere i øvrigt) nok også ofte den, der er bedst til at støtte barnet til at løsrive sig fra mor og turde gå ud i verden, og så vil far være favoritforælder i disse situationer.

Det kan både være rart og besværligt at være favoritforælder, ligesom det er trist og svært at være den, der bliver valgt fra. Valget har ikke noget at gøre med, hvem barnet bedst kan lide, men handler altså i stedet om, hvem jeres datter har brug for lige nu.

Du fortælle at din datter påvirker relationen mellem dig og din mand, at I ikke kan knuse og kysse hinanden, at hun virker jaloux og kan finde på at slå ud efter jer begge i raseri. Du fortæller også at det nogle gange kan være svært at sætte grænser fordi du ikke vil at hele dagen bliver fyldt med Nej, Nej, Nej.

Jeg forstår det godt og som du selv skriver, så er det jo lettest at lade jeres datter betemme for så er der ro så længe. Problemet er bare at sådan kan I forældre jo ikke leve og derfor er I nødt til at markere, hvad I vil og hvad I gør og naturligvis har I ret til at knuse og kysse hinanden, så må hun blive gal. I skal naturligvis ikke gøre det provokerende for hende, men I skal kærtegne hinanden og give hinanden lov til at nyde jer som par og ikke kun være forældre.

Selvom man sagtens kan forstå jeres datters bevæggrunde, så er det ikke ensbetydende med at hun skal styre eller have ansvar for, hvem der gør hvad i jeres familie. Det er dejligt og helt ...

---

---

... rigtigt at du giver hende den opmærksomhed hun har behov for og så vidt muligt hjælper hende så tingene foregår i fred og fordragelighed, men når du har brug for at være dig selv og lægger dig for at hvile dig lidt, så skal du gøre det. Du må lægge dig i soveværelset og sige fra overfor din datter, nu har du brug for ro og så må far tage over, selv om jeres datter bliver ked af det.

I skal naturligvis møde hende med ord og fortælle hende at I godt ved og forstår hvad hun vil "du vil gerne have mor, men mor sover" eller hvad det nu kan være og så forklare hende at hun ikke kan få mor lige nu. Og så skal far så gøre opmærksom på, at han har tid, og at han gerne vil hjælpe i stedet for mor. På den måde gør I ikke hendes behov og følelser forkerte – hun får tilbudt et alternativ og lærer at takle de situationer, hvor hun ikke får sin vilje.

---

---

---

Hvis hun spytter eller slår, så skal hun sættes væk. Sæt hende fra jer og forklar bestemt at det vil I ikke have. Når I oplever at hun griner af jer, så tænker jeg at der umiddelbart er to grunde til dette. Den ene er at hun er så tryg ved jer, at hun godt tør gå imod jer og hun måske synes I ser sjove ud, når I er vrede. Den anden er at hun gør det fordi hun føler sig rigtig usikker i situationer, hvor I skælder ud, når I siger nej. Hun ved simpelthen ikke hvad ben hun skal stå på og her er det meget vigtigt at I holder fast i at det hun gør er bestemt ikke sjovt.

Når hun forstår dette og bliver frustreret og ked af det, så skal I passe på ikke at tage der personligt, men i stedet forsøge at rumme det. Hun må faktisk godt blive gal og frustreret - det er en del af livets læring og vi har alle på et eller andet tidspunkt i vores liv skulle lære at takle vores frustration. Det er jo de færreste voksne som lægger sig ned og sparker og slår hovedet ind i væggen, når vi ikke får vores vilje :o) Jeres datter skal også lære at tackle de frustrationer som opstår, når tingene ikke altid går som hun gerne vil.

Jeg håber meget at I kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---