Svar: Problemer ved aftensmad
Kære Katrine
Det er meget normalt at børn i Klaras alder er småt spisende om aftenen. For det første er det på denne tid at familien ofte er samlet omkring bordet, samtidig har hun en alder hvor hun udmærket ved at det gør noget ved jer, når hun kniber munden sammen. Hun er derfor mere og mere bevidst om at hun på denne måde kan få jeres fulde opmærksomhed ved middagsbordet. Derfor er det rigtig godt at I så vidt muligt forsøger at tage det helt stille og roligt.
Derudover så har hun også en alder nu, hvor hun naturligt i kraft af den fysiske aktivitet der lægges for dagen, er træt om aftenen og det at spise selv kan faktisk nogle gange virke helt uoverskueligt. Hun magter det simpelthen ikke, men samtidig så vil hun jo så gerne selv og det kan være svært at få lov til at hjælpe.
Jeg synes ikke I skal snyde maden ind, men i stedet i en periode se om I kan få lov til at mose lidt af maden og på den måde få lov til så at hjælpe hende med at spise. På samme måde som I får lov med grøden senere. Lidt kartofler, ris eller lignende blandet og mos med lidt sovs glider let ned og ved siden af kan hun så fortsat få mad i stykker, som hun selv kan sidde med.
Derudover tænker jeg at det er vigtigere at fokusere på hendes indtag i løbet af dagen og det gælder i øvrigt begge børn. Mange børn spiser sparsomt om aftenen og det gør ikke noget, hvis de ellers spiser små hyppige måltider i løbet af dagen. Lidt men tit er meget bedre end få og store portioner.
I har fuldstændig ret i at jeres dreng ikke kan holde bordskik i timer og skal have lov til at gå fra bordet, når han er færdig med at spise, med mindre der lige er tale om få minutter og så er alle færdige. Børnene har dog stor glæde af hinanden og derfor kan det også være udmærket at lade dem spise sammen. Med den ...
... alder Klara har nu, så kan hun jo mere eller mindre spise det samme som storebror og det kan måske motivere dem begge.
En dagsplan for dem begge kunne se således ud:
Morgen: Havregrød, mælk af glas
Formiddag: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frugt, evt. lidt juice en gang imellem.
Frokost: Rugbrød med smørbart pålæg, tilbehør af kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt, avokado, agurk og lignende. Rester fra aftensmaden, det kan være kylling, frikadelle, pastaskruer osv. Hvis de spiser lidt af dette til frokost, så betyder det ikke så meget hvad der glider ned aftenen i forvejen. Vand at drikke til
Eftermiddag: En portion yoghurt naturel eller lignende med rugbrødsdrys, frugtmos, friske bær eller lignende. ½ bolle med smør, lidt frisk frugt. Vand af kop.
Før aftensmad: En tallerken med lidt grøntsager, gulerod og agurk i stænger, majs og lignende. Tit vil børnene gerne spise lidt grønt imens vi gør aftensmaden klar og så har de igen fået lidt der og behøver ikke spise så meget til aftensmaden.
Aftensmad: Det samme som I andre får, vand eller mælk af kop. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg ved godt at når man har småt spisende børn så kan en sådan dagsplan virke fuldstændig uoverskuelig, men det I skal fokusere på er jo netop at lidt er bedre end ingen ting og at de to kan spise sammen og have glæde af det. Samtidig så er lidt mad på denne måde i løbet af dagen også med til at holde blodsukkeret stabilt og det gør faktisk rigtig meget godt for appetitten.
Det er helt okay at I giver Klara en portion grød at sove på, hvis I oplever at hun ikke har spise særlig meget og hun her tager imod uden problemer og så efterfølgende sover godt.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med dem begge fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.