Brev:
Søvn, kravlegårde og babygynger
Hej Helen
Tak for en super god hjemmeside. Jeg bruger den tit til at lede efter svar på mine spørgsmål, og jeg finder næsten altid hvad jeg søger. Nu har jeg dog nogle spørgsmål vedr. min egen datter på 2 måneder, som jeg gerne vil høre dine tanker omkring.
Det første spørgsmål drejer sig om sovevaner. Min første sundhedsplejerske sagde til mig, at jeg ikke behøvede at tænke på sovevaner/rutiner før min datter er omkring 4 måneder. Derfor har jeg indtil nu ikke bekymret mig så meget om at få hende til at sove på bestemte tidspunkter. Min nye sundhedsplejerske har sagt, at jeg allerede nu kan begynde at indarbejde en rutine omkring søvnen, da det kan hjælpe med at give gode sovevaner senere. Derfor vil jeg gerne prøve at skabe en fastere rytme for hende, men jeg er i tvivl om hvordan jeg skal gribe det an.
Indtil nu har vi ladet hende være vågen om aftenen, fordi hun altid har været meget frisk om aftenen (hun vil gerne smile og pludre med os – det er faktisk om morgenen og om aftenen hun er allermest frisk). Hun sover ofte en halv times tid først på aftenen (omkring kl. 19.30 - 20), hvorefter hun er vågen et godt stykke tid (nogle gange indtil kl. 23 eller 24). På sigt duer det selvfølgelig ikke at hun er vågen så længe, men hvordan og hvornår skal vi forsøge at ændre på det? På hvilket tidspunkt bør vi efter din mening putte hende? Kan/bør vi ændre hendes rytme, så hun er vågen sidst på eftermiddagen i stedet for om aftenen?
Når hun falder i søvn sker det som regel ved at hun er hos en af os - vi har ikke ladet hende falde i søvn ”af sig selv”. Jeg vil gerne lære hende, at hun skal falde i søvn af sig selv, men hvordan gør jeg det?
Jeg tænker at vi skal putte hende med et fast putteritual, men skal vi sidde hos hende til hun falder i søvn, eller skal vi kun gå ind til hende når hun giver lyd fra sig (f.eks. når hun skal have sutten)? Vi har prøvet at lægge hende i seng et par gange for at få hende til at falde i ...
... søvn (fordi vi synes hun har vist træthedstegn), men når hun så er kommet i seng virker hun pludselig ret frisk igen. Så bliver vi i tvivl om det er ”synd” for hende at hun bare ligger i sengen og kigger, og så har vi taget hende op igen. Skal vi bare prøve at lade hende ligge eller skal vi vente med at putte hende til senere, når hun lader til at blive frisk igen?
Hvornår tror du hun begynder at forstå sammenhængen mellem at blive puttet og taget op igen – jeg tænker på om vi allerede nu kan give hende en idé om, at hvis hun græder længe nok eller bare ikke falder i søvn hurtigt nok, så kommer hun op igen. Det vil jo ikke være så godt at lære hende sådan noget…
Det andet spørgsmål drejer sig om kravlegårde. Da jeg var barn havde alle en kravlegård, men jeg synes aldrig jeg ser det længere. Umiddelbart synes jeg det virker rart med en kravlegård, fordi det giver min datter et trygt sted at lege og jeg kan få en lille pause til at gøre nogle huslige ting. Problemet er selvfølgelig ikke så stort endnu, da hun bare ligger på ryggen og ikke kan kravle nogle steder hen, men senere synes jeg det kunne være rart.
Jeg ved selvfølgelig godt at hun ikke skal være i kravlegården hele dagen, men hun kunne vel godt være der 15-20 minutter af og til? Har man fundet ud af at det ikke er godt med kravlegårde, eller er det bare tilfældigt, at jeg ikke har set dem hos vores venner med børn?
Mit sidste spørgsmål er om babygynger. Jeg vil gerne have en babygynge til terrassen, da jeg har set og hørt fra mange at børnene elsker at gynge. Men hvor tidligt må hun sidde i sådan en gynge? Skal hun kunne sidde selv, eller er det nok at hun bare kan holde sit hoved? Der er jo støtte på alle sider i gyngen, og det behøver jo ikke være vilde gyngeture i starten – bare nogle få minutter med lidt bevægelse frem og tilbage.
Jeg håber du kan finde hoved og hale i min beretning og forstå hvad det er jeg gerne vil have hjælp til.
På forhånd tak.
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre