Svar: Snart vuggestue
Kære Mor K
Ja det lyder sandelig som om at der er fart over feltet hos jer i øjeblikket - dejligt at høre at Jens sover igennem og at I alle trives så godt i øjeblikket... nyd det!
Det er en stor dag, når man pludselig skal aflevere sit barn til andre, det er en helt ny verden at skulle forholde sig til. For nogen er det dejligt befriende og de nyder at få tiden for sig selv, kunne fordybe sig i arbejde, glemme alt om bleskift for en stund osv. men for andre er det ulideligt - man render rundt om sig selv, kan intet foretage sig, kigger på uret hele tiden for at kunne hente præcis osv.
Jeg tror det vigtigste man kan gøre er at signalere til barnet at det vi gør nu er super godt. Jens spejler sig jo i dig og hvis han oplever at du har svært ved at aflevere ham, så vil han blive utryg og tænke at noget er galt og protestere over at skulle være der. Men hvis han oplever at du virker helt roligt, taler med personalet, slår dig ned og virker glad og afslappet, ja så vil han også virke mere afslappet og rolig og tingene går bedre.
Børn kan godt forholde sig til at blive hentet og afleveret på lidt forskellige tider, fleksibilitet er i orden. Du skal dog være opmærksom på at det ofte er om formiddagen at der sker mest i institutionerne og det ofte er når børnene mødes at de begynder at danne venskaber, går igang med leg osv. Derfor kan det være svært at komme dumpende 'for sent' fordi de andre børn er igang med noget som det så er svært at blive en del af. Dette gør sig naturligvis mere gældende hos de lidt større vuggestuebørn, men det kan ud fra en social sammenhæng godt være en god idé at komme i nogenlunde tid om morgen. Det behøver ikke være tidligt, det kan f.eks. godt være omkring kl. 9.
Det samme, når man ...
... henter om eftermiddagen, så vil det være en god idé at man f.eks. henter lige inden eller lige efter at barnet har fået frugt og eftermiddagsmad - så er børnene optaget af noget andet, legen er afbrudt af et måltid og man bryder således ikke ind i noget de er igang med og kan have svært ved at slippe.
Det er også altid en god idé at give sig tid til være der, når man afleverer og henter. Man må vurdere hvorvidt man skal blive hængende om morgenen, da dette af nogle børn tolkes som "noget er galt, når mor ikke går" og derfor gør dem utrygge - her er det bedre at gå hurtigt. For andre virker det rart at man lige sidder og putter lidt, studerer de andre fra mors skød og lidt på afstand osv. Det er individuelt. Men når man henter så er det vigtigt at man har tid til at se alt det som barnet gerne vil vise en. At man viser sig interesseret i barnets verden. Han har trods alt været der i nogle timer og vil gerne dele sine oplevelse, stedet og tingene med sine forældre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Da I har god tid til indkøring, så vil det være fint at I i de første dage prøver at være der sammen med ham, så han netop lige får lov til at observere stedet, fra jeres trygge base. Start med bare at besøge institutionen og fornem, hvad han synes om det. Aftal så med pædagogerne hvornår de synes I skal begynde at gå og hvor længe det vil være passende at I er væk. Ofte tænker jeg at det er en ret god idé at prøve at lade børnene spise med og så hente dem bagefter og derefter så også lade dem sove der og hente dem, når de vågner. Så man ligesom tager det hele lidt i etaper.
Tal også med institutionen omkring de praktiske ting. Det vil f.eks. nok være rigtig godt med et sæt regntøj...:o)
Det kommer sikkert til at gå rigtig godt, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.