Svar: Aftrapning af amning, stop med nat amning
Hej med dig
Tak for dine pæne ord :o)
Det lyder som om din datter er rigtig glad for brystet og at amningen går rigtig godt - jeg tror du får givet din datter rigtig meget mælk, så meget at de nok fylder lidt for meget og derfor tager pladsen op for hendes lyst til anden mad. Samtidig synes jeg dog også at det vil være utroligt synd at fjerne amningen helt, når hun (og du) nu er så glad for det.
Jeg giver dig dog fuldstændig ret i at det vil være en god idé at skrue amningen ned og jeg tænker at den plan du har lavet lyder rigtig fin og omsorgsfuld.
Rent ernæringsmæssigt har din datter ikke behov for mælk i tidsrummet 24-06, men dette naturligvis afhængigt af at hun får hvad hun skal have i løbet af dagen. Det er rigtig fornuftigt at du forsøger at undgå amningen om natten, så hun har lyst til at spise lidt i løbet af morgen og formiddag, men derudover skal du også være bevidst om hvor meget mælk du giver hende om dagen.
I forhold til hendes alder, så burde 4 amninger dagligt faktisk være nok til at dække hendes mælkebehov. Du må gerne amme lidt mere, da jeg kan se at amning indgår som en del af hendes putteritual og hun fast ammes inden hun skal sove, men jeg tænker at det netop er dette du skal væk fra i løbet af dagen. Derfor vil jeg foreslå dig at du forsøger at undgå amningerne inden søvn her, og hvis du ikke kan få hende til at sove uden brystet så må du naturligvis lægge hende til, men forsøg så at trække brystet ud af munden på hende, så hun trøstes og finder roen, men ikke får lov til at fylde sig med mælk dagen igennem:o)
Jeg tænker derudover at du skal forsøge at tilbyde morgenmaden lidt senere - faktisk på det tidspunkt hvor du plejer at amme, så der også kommer til at gå tid nok imellem og hun rent faktisk oplever at blive sulten.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen kl 05: Ammes
Morgen 7.30-8.00: Tilbydes grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl 9.30 sover ca 1-1 1/2 time. Hvis hun er tørstig, når hun vågner, så giv hende en tår vand. Hvis hun ikke kan sove uden brystet, så må du give hende det, men prøv at springe det over og se om du kan putte hende i barnevognen uden.
Frokost 11.30: Tilbydes lidt ...
... grøntsagsmos med kød og fisk, evt. en brødskorpe eller lignende at sidde med, evt lidt frugt (frisk eller mos), vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 og igen kan du her se hvordan med amning. Det er okay at du ammer her, hvis det betyder at hun så sover en god middagslur. I givet fald skal du så forsøge ikke at amme for meget om eftermiddagen... det er en vurdering, måske kan hun klare det -altså både at blive ammet og spise skemad. Sover i 1½-2 timer.
Eftermiddag 15-16: Grød, evt. med lidt frugtmos, tilbydes brødskorper i hånden. Lav evt. nogle ristede rugbrødsbjælker i ovnen, hvor du skærer et gammeldags mørkt rugbrød i bjælker og rister. Vand af kop.
Aften kl 18: Spiser aftensmad sammen med jer. Grøntsagsmos med kød og fisk. Udgangspunktet er jeres mad. Hun må gerne få kødsovs og lignende, hun kan få indmaden fra en frikadelle (kød/fisk) most ned i sin grøntsagsmos, I kan lave laks i ovnen osv. som hun også kan få af. Almindelig krydret mad må hun gerne få, løg er også okay. Maden må gerne smage af noget. Igen også gerne prøve at sidde med brødskorper, tykker af grøntsager osv. selv. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til natten kl. ca 20-20.30
Sen aften 23: Ammes og kan så herefter klare sig uden mælk indtil næste morgen tidlig.
Jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt og jeg er helt enig med dig i at din datter naturligvis skal vide at du er der for hende og hun skal kunne være tryg og glad. Det er dog også vigtigt at hun får den næring hun har behov for og det er ligeså vigtigt for hende at hun får en sammenhængende søvn, som det er for dig. Som forældre bliver vi derfor nogle gange nødt til at ændre lidt på de vaner og rutiner som børnene har, fordi vi ved bedre og vil deres bedste og sådan er det hos jer lige nu. Du ved at amning er godt og naturligvis skal du blive ved med at amme og give hende alt det gode, som det indebærer, men hun har også brug for noget andet (søvn og skemad) og det skal du også hjælpe hende med.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og husk at far kan give lige så meget kærlighed og omsorg - det eneste han ikke kan er at amme og derfor hjælper det nogle gange at få far på banen:o)
Rigtig meget held og lykke til jer alle tre.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.