Annonce

Annonce

Svar: Ammestop - hvordan trapper jeg bedt ned?


16. juli 2007

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Bettina

Det er altid lettest at stoppe amning, når både mor og barn er enige om det og det lyder ikke som om at din dreng er helt parat endnu - i hvert fald lyder det som om at han fortsat har behov for sin morgen amning og at det måske er denne, der skal forsvinde sidst hos jer.

Om aftenen tager han jo fint imod flaske (som jeg ved du har kæmpet for at lære ham at tage imod) så det er jo rigtig dejligt. Men som du skriver, så er det dejlig nemt at lægge ham til om morgenen, når han vågner tidligt og så kan han sove lidt videre - det kan I begge og det er jo guld værd.

Jeg tænker derfor at du skal forsøge at undvære flasken i løbet af dagen og i stedet kan du tilbyde en portion tykmælk eller lignende med lidt rugbrødsdrys, lidt frugtmos, lidt bær og så kan du give ham lidt sødmælk af en kop, så han vender sig til at drikke kold mælk.

Jeg synes ikke du skal overgå helt til komælksprodukter, men i stedet bibeholde amning eller modermælkserstatning til han er et år. Jeg går ud fra at han får jerntilskud, da han ikke når op på de 400ml mme dagligt og det skal du således blive ved med at give ham. Hvis du meget gerne vil stoppe amning helt før, så vil det være relevant at du giver ham to flasker dagligt af 200 ml hver, så han således ikke behøver ekstra jern. Det vil sige at morgenamningen så skal udskiftes med en flaske, så han får flaske morgen og aften. Omkring 12 måneders alderen forsøger du så at trappe helt ud af flaske ved at fjerne den ene først og her må du så vurdere om et er bedst med morgen og aften.

Umiddelbart tænker jeg at da jeres dreng allerede nogle morgener er i stand til at sove til kl. 7 uden mælk og her skal du så springe amning/flaske over og gå direkte i gang med morgenmaden. Men de dage hvor han vågner kl. 05/06 så vil det være fint at han får flaske eller bryst, især når han ikke er ældre end han er og han fortsat har behov for at få en del mælk.

Så med den alder han har nu er det altså amning eller flaske 2 gange dagligt, for at sikre ham hans mælkebehov og giver du flaske 2 gange dagligt, så han ialt får 400ml så behøver du ikke give jerntilskud.

Med hensyn til frokost, så tænker jeg at du roligt kan forsøge med andre typer rugbrød. Prøv med schulstads levebrød, som har et højt indhold af fibre men ikke hele kerner. Prøv også at bruge mad fra glas som smørbart pålæg på rugbrøddet. Det er helt okay at du giver ham lidt af den industrielle mad, bare ...


Annonce

... du også giver ham lidt af den mad I andre spiser - så han får begge dele. Det handler også om at variere hans indtag og du skal naturligvis udnytte at han er interesseret i jeres mad og lade ham smage det. Du kan roligt give ham lidt godt kogte pastaskruer, lidt ris, frikadelle af kød eller fisk, sovs af forskellig slags også gerne kødsovs og lignende.

Til frokost må du også meget gerne give ham lidt rester fra aftensmaden dagen i forvejen. Det kan fint være lidt frikadelle eller lidt pastaskruer. Du kan også give ham lidt kogte ærter, majs, gulerødder, rød peberfrugt og lignende som han kan øve sig i selv at putte i munden. Han skal stille og roligt i gang med at øve pincetgreb, hvor han fra at tage maden med hele hånden, begynder at spise med 3 fingre og så ender med at spise med to fingre (tommel og pegefinger).

Prøv også at bage brød selv. Du kan lave boller som du har liggende i fryseren og som du kan tage op og lune lidt i ovnen. Han må gerne sidde med en bolle og prøve at gnave sig lidt igennem den samtidig med at du også kan give ham små stykker, små brødhapsere - bare med lidt smør på. Det er helt okay.

Opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Amning/flaske
Formiddag: ½ banan eller anden frugt/frugtmos, vand af kop, evt. ½ bolle med smør
Puttes til formiddagslur
Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, giv gerne lidt grøntsagsmos eller kogte grøntsager ved siden af eller brug grøntsagsmos som pålæg og giv også gerne rester fra aftensmaden. Vand eller mælk af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag: En lille portion tykmælk med lidt frugtmos eller lignende, lidt frisk frugt eller bær, evt. ½ bolle med smør, lidt ost. Vand af kop
Aften: Aftensmad som I andre spiser, - han må få stort set det hele. Evt. lidt frugtmos med lidt mælk på til dessert, vand eller mælk af kop.
Puttes til natten med flaske eller amning
Nat: Vand, hvis behov for noget

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce