Brev:
Søvn - pige 10 mdr.
Kære Helen
Efter en periode på ca. en måned, hvor min datter har sovet fint, har jeg brug for din hjælp igen. Hun vågner atter mange gange hver nat, visse nætter op i mod hver 3. kvarter, og er desuden blevet rigtig svær at putte om aftenen. Jeg er super træt, og vil egentlig bare gerne høre din mening om det jeg gør, og have lidt hjælp til at få overblik midt i tågerne her.
Indtil for halvanden uge siden var jeg nået til at kunne gå frem og tilbage fra min datters værelse, når hun skulle puttes. Det kunne sagtens tage en halv times tid, og jeg skulle ind rigtig mange gange, men det var stille og roligt, stort set uden gråd. Efter et weekendophold, hvor det var rigtig svært at få hende til at sove den ene aften – faktisk gik hun helt bananas og skreg som jeg aldrig har hørt det før – har jeg slet ikke kunnet få hende til at falde til ro om aftenen. Og da nætterne samtidig er blevet dårlige igen, er jeg faktisk klar til at gøre hvad som helst, bare det kan give os alle tre lidt søvn.
Derfor gør jeg bare hvad der lige virker, om det er at tage hende op, blive siddende hos hende, gå lidt eller hvad som helst, når hun skal puttes. Det samme om natten, hvor jeg også har fundet ud af, at hun for første gang finder trøst i at komme ind i min seng og sove.
Mit spørgsmål er: Hvordan griber jeg nu bedst situationen an? Starter jeg helt forfra i forhold til putning, eller hvordan ville du gøre?
Når hun skal puttes om aftenen, bliver jeg selv i halvdårligt humør ...
... lige op til, fordi jeg slet ikke kan overskue, hvordan jeg skal gribe det an, så det bliver mindst muligt kaotisk. Min mand tager gerne over, men det er også svært at sidde på sidelinjen og kunne høre gråden.
Jeg er enig med dig i, at det ikke dur at kategorisere børn, men det er en lettelse at kunne genkende sig selv i beskrivelser fra andre. Sådan har jeg det, når jeg hører om high need babies. Ikke desto mindre kan jeg godt blive nervøs for, hvor lang tid man ER en high need baby? Det er svært at vide, at et weekendophold i trygge omgivelser kan koste en lang, ustabil periode efterfølgende. Selvom jeg egentlig gerne ville have, at min mand og jeg kom i gang med at være mere sociale om aftenen, så tør jeg simpelthen ikke, fordi der er så kontant afregning. Hvad er din erfaring, bliver det ved i mange år på den måde?
Min datter spiser rigtig godt, er omkring 75 cm og vejer ca. 9 kg. Hun er lige begyndt at kravle, og er i den forbindelse blevet roligere om dagen, fordi hun kan komme lige derhen hvor hun vil. I dagtimerne er hun stort set altid en solstråle! Hun har sovet ca. 3 timer i løbet af dagen, fordelt på 2 lure. Men det er der også gået kuk i nu…. Faktisk sover hun ganske lidt, måske lidt over en time, så på et godt døgn altså 11 timers meget afbrudt søvn.
Og et tillægsspørgsmål: Hun har endnu kun fået to tænder, så jeg regner med der kommer nogen flere hen ad vejen. Er det ok at give Panodil, hvis jeg fornemmer hun har ondt?
Bedste hilsener fra Susanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.