Svar: Svamp - 7 mdr.
Hej med dig
Svamp i brystet rammer rigtig mange kvinder, når de ammer og det er meget vigtigt at både barn og mor behandles. Det foretrukne middel er umiddelbart brentangel fordi det kan smøres både på brystvorten og bruges i barnets mund. Det er praktisk og virksomt.
Barnet skal altid behandles selvom man ikke kan se tegn på svamp i barnets mund eller i barnets numse. På samme måde skal mor behandles, hvis man konstaterer svamp hos barnet - også selvom man ikke finder tegn på svamp på mors bryst. Nogle gange er det eneste (og det er slemt nok) tegn at mor har meget stærke smerter i brystet. Kvinder beskriver det som følelsen af at en kniv stikkes ind i brystet. Smerten kommer både når man amme, men ofte mere i perioderne, hvor barnet ikke er lagt til. Det gør rigtig ondt.
Mycostatin kan også bruges mod svamp. Her smører man et tyndt lag både på brystet og på areola (det brune område omkring brystvorten) efter hver amning i mindst 14 dage. Også selvom symptomerne er forsvundet inden.
Brentangel bruges som sagt både til mor og barn og det er vigtigt at salven påsmøres mindst 8 gange i døgnet og man bør fortsætte i mindst 1-2 uger efter at symptomerne er forsvundet. Hvis man fortsat har smerter efter flere ugers behandling, så kan man overveje om man skal give en tablet behandling til dig mod svamp. Og det er det din egen sundhedsplejerske også har foreslået.
Fluconazol kan godt anvendes, når man ammer. Den mængde, barnet indtager, udgør kun 3-6% af den terapeutiske dosis (3-6 mg/kg/dag) og der er lavet undersøgeler som viser at nyfødte tåler dette fint. Det anbefales dog at man ikke bruger det over lang til og at man ikke behandler med meget høje doser.
Det anbefales normalt at man giver 50-100mg dagligt i en til to uger. Ved udtalt infektion giver 200mg som mætningsdosis første gang og derefter 100mg dagligt i 14 dage.
Ud over den medicinske behandling vil jeg foreslå dig at vaske dine brystvorter med danskvand før og efter hver amning, som du allerede har indført. Danskvand har en sur pH som hæmmer svampevækst. Derudover er det en god idé at du lader brysterne få lidt luft og det er meget vigtigt at du bruger en BH af bomuld og ikke kunststof. Kunststof skaber et klima som svampen trives godt i og det gør bomuld ikke.
BH, sengetøj og lignende vaskes ved mindst 60 grader og du skal være meget omhyggeligt med hygiejnen og håndvask både ved bleskift, toiletbesøg osv.
Der er diskussion omkring hvorvidt det er godt at bruge uldindlæg eller ej. Man kan sige at det kan være en fordel at bruge engangsammeindlæg i behandlingsperioden fordi ammeindlægget så skal skiftes hver gang du ammer. Dertil kommer at man kan komme lidt Brentan-gel på ammeindlægget så det ikke hænger fast i brystvorten. Der er dog også nogen ...
... som mener at uld hæmmer bakterievækst.
Det anbefales at man forsøger at undgå søde madvarer og drikke, da svampe lever af sukker. I amerikansk litteratur fremgår det også at man skal forsøge at undgå hvidt brød. Derimod vil det være en god idé at indtage syrnede mælkeprodukter som A38 eller man kan købe tabletter. Da Acidophilus kulturer er gode til at genoprette en naturlig bakterieflora.
Og så som din sundhedsplejerske har sagt, så skal alle sutter osv. koges og det er ikke nok at skolde det. Det skal koge i mindst 10 minutter for at man kan være sikker på at svampevæksten er helt væk.
Du skriver at du har et meget fyldt bryst og oplever at have mælkeknuder. Du skal være opmærksom på at netop langtrukne og komplekse forløbe med svampeinfektion ofte opstår sideløbende med en bakteriel brystinfektion. Du skal derfor være meget opmærksom på dit bryst og gennemtænke om du evt. har en brystbetændelse og den skal jo så også behandles. Jeg kan derfor godt forstå at du er bange for en brystbetændelse og det er helt relevant at du har de tanker. Du lyder faktisk til at være rigtig god til at lytte til din krop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder som om din egen sundhedsplejerske også ved rigtig meget om svamp i forhold til amning og jeg synes det vil være relevant at du taler med hende om hvorvidt du evt. skal malke ud, så du får dit bryst 'tømt' og får spændingen væk. Det lyder som om du har så meget mælk at din datter ikke er i stand til selv at tømme og samtidig nedsættes din mælkemængde ikke automatisk... det er normalt at brystet er overfyldt om morgenen når du vågner. Du producerer mere af det mælkestimulerende hormon om natten og har derfor rigtig meget mælk om morgenen. Men i løbet af dagen skulle du meget gerne kunne fornemmer at dit bryst 'tømmes og fyldes' og du skal fornemme en helt klar forskel, når din datter har spist hos dig.
Når og hvis du malker ud, så skal du gøre det lige efter at din datter har spist hos dig, så du der 'tømmer brystet i bund'. Gør du det imellem to amninger sætter du mælkemængden op. Det er vigtigt at du malker ud så længe mælken flyder let, når du kan se på strålen og fornemme på brystet at maskinen hiver for at få noget ud, så skal du stoppe.
Hyppigheden af amning øger mælkemængden, hvis du gerne vil have sat din mælkeproduktion ned, så skal du altså amme færre gange og dette kan jo være rigtig svært, da din datter også skal have sit behov dækket.
Da jeg ikke kan se dit bryst og ikke er i situationen så kan jeg ikke vide, hvad der vil være bedst for dig at gøre. Det er derfor jeg siger at du skal tage din sundhedsplejerske med på råd og som sagt så lyder det som om at hun også ved noget om dette her.
Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor