Annonce

Annonce

Brev:

Putning og mad


24. juni 2007

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Putning og mad

Hej,

Jeg har siden vores søn har været helt lille fået inspiration fra dine råd til andre. Vores egen sundhedsplejerske har været en god støtte, men også hun, er gået tør for ideer.

Først lidt baggrund. Elias bliver snart et år. Han er en dejlig, kvik og nysgerrig dreng. Han vejede ved fødslen 3900 og var 54 cm. Elias fik et døgn gl. konstateret en hjertefejl, som skulle opereres hurtigst muligt. Han blev op. 3 dg gammel og kæmpede bravt de første dage på intensiv, men så gik det også fremad og vi blev udskrevet efter 15 dg. Vi går fortsat til kontrol med Elias og forhåbentlig slipper han for endnu en hjerteoperation

Amning kom hurtigt i gang og sonden blev fjernet helt, men Elias have ikke meget ro på sig og småspiste kun. Derfor var jeg meget vedholdende når han blev lagt til. Han er i dag 75 cm og vejer 8,4 kg.

Da han var 4 mrd. begyndte vi på grød, men heller ikke det var han særlig interesseret i og hans søvn om natten blev mere og mere afbrudt. Han blev puttet i egen seng (tog oftest mellem en halv og en hel time, men uden at han faldt i søvn ved brystet). Han sov det meste af natten i vores seng. Nærheden gav en roligere nattesøvn. Han er indtil ti måneder blevet ammet to-tre gange hver nat, dette accepterede vi efter adskillige forsøg på at undgå amning mellem 12 og 06.

Elias havde ondt i maven særligt i starten. Sikket en konsekvens af al den medicin han havde fået. Vi gav mylicon til han var fem mrd. som havde en lille effekt, men han vågnede ofte med ondt i maven. Derudover har han fra han var 6 til 9 mrd haft væske i mellemøret.

Om dagen har han altid sovet godt og været forholdsvis nem at putte. Elias har altid haft fart på, været meget aktiv. Elias kravlede kort før han fyldte 6 mrd. Da han var ca. 6 md. mærkede vi en stor forandring. Der faldt mere ro over ham og han begyndte at nyde at få bryst. Vi havde lettere ved at trøste ham ved at holde ham indtil os. I starten græd han højere når vi tog ham op. Det var tydeligt at han nød nærheden mere, men helst ikke for lang tid af gangen. Elias begyndte at gå på sin 9 mrds dag.

Vi har stadig meget fokus på hans madindtag. Der har været nogle få uger spredt over det sidste halve år hvor han lige pludseligt har spist meget og det har været fantastisk at se ham have sådan en appetit, men det varer sjældent mere end en uge.

Ift. søvnen er der indenfor den sidste mrd. sket en markant ændring. Pludselig begyndte han at sove 5-7 time i træk og vi benyttede chancen og flyttede ham på eget værelse. Han får bryst inden han bliver lagt og vågner så kun en enkelt gang, nogen gange først tidligt næste morgen andre gange midt nat. Jeg give ham bryst og han sover videre. Hvis han får bryst om natten får han ikke om morgenen, så starter dagen med havregrød.

Og nu til mine spørgsmål:

Først putning:
Siden Elias var 8 mrd er han blevet tiltagende svær at putte, den sidste måned har vi flere gange opgivet eftermiddagsluren eller jeg har ammet ham i søvn efter at have forsøgt på anden vis. Vi har trillet 1-2 timer uden effekt. Formiddagsluren går ofte lidt nemmere, men han må først puttes efter at han har været oppe i ca. tre timer og det kræve at man triller med ham eller ammer ham. Før har vi bare kunnet ligge ham ud. Vi går i legestue to gange i ugen. Her får han ikke formiddagslur og når han bliver puttet efter frokost sover han næsten med det samme men vågner efter ca. 45 min og det er ikke nok til at holde til aften. Han sover fra 20-21(22-23) til 06-07 om morgnen.

Aftens putningen har altid været svær, men nu er den rigtig svær. Vi Pusler, læser bog eller leger lidt med bamser og hånddukker, ammer og synger, sætter godnat musik på og putter ham i sengen og aer ham på koppen, men han tumler bare rundt eller bliver ked af det, tage ham op flere gange og forsøger at hjælpe ham til at finde ro i kroppen, til sidst ammer jeg ham igen og han sover, det tager mellem 1 og 3 timer. Tager jeg ham med ind i dobbeltsengen, sidder han lige så pænt imellem os og ser fjernsyn og til sidst sover han og han bæres ind i sengen. (men ikke en holdbar løsning)

Jeg har prøvet at gå til og fra, det bliver han bare ...


Annonce

... mere og mere ked af for hver gang jeg forlader ham. Har også prøvet at holde ham nede i sengen eller ind til sig, det virkede i en periode, han gjorde modstand 1-2 minutter og faldt så i søvn, men nu virker det ikke, vil i hvert fald ikke holde ham så længe det tager (hvor det før føltes som en hjælp til at finde roen, føles det nu som overgreb).

Bliver Jeg i rummet og laver noget andet og bare siger ”lig dig ned” og evt hjælper ham ned, bliver han også til sidst rigtig ked af det.

Vi valgte for mrd. tilbage at det var mig der skulle putte, dette for at få skabt en god rytme og stille og roligt kunne far så komme på banen, men det accepterede Elias aldrig at han gjorde, og nu er putningen som sagt også meget vanskelig for mig.

Vi har endvidere forsøgt kugledyne og kranio sakral terapi. Sidst nævnte kunne ikke gennemføres da vi ikke kunne få tilstrækkelig ro på ham til at modtage behandlingen, påtrods af at jeg ammede ham undervejs. Han er et meget aktivt barn!
Elias har ikke svært ved at falde i søvn, men han har svært ved at finde roen.

Hvorfor har han så svært ved at finde ro? Hvornår skal han sove og hvor længe og ikke mindst hvordan putter vi ham på en kærlig og god måde.

Vedr. mad:
Elias vil gerne selv (og får også lov til det), de gange han har haft en god appetit har han spist selv med ske og gaffel og han drikker også selv af kop, men i de lange perioder hvor han ikke spiser så meget. Sutter/piller han pålægget af og mad der taget for lang tid at tygge spytter han ud. Det virker som om han ikke har tid til at få det ned i maven, smager bare på det. Nogen gange moser vi lidt af maden og give ham med ske og nogen gange spiser han det og får derved lidt mere, andre gange nægter han skeen.

En normal dag se således ud:
Kl. 6-7 op evt. amning
Kl. 8 havregrød (lykkes det os at få ned ved at aktivere ham med noget i hænderne og det blive faktisk til min 2 dl og ofte mere)
Kl. 9.30 lidt frugt eller bolle (smørret suttes af bollen og resten smuldres og ender på gulvet)
Kl. 10 puttes evt. bryst. sover 45 min nogen gange 1.5 time.
Kl. 12 frokost spiser selv rugbrødshapser, pasta, ostetern, kød og grønsager (i alt ca ½ dl rugbrødet ligger tilbage)
Kl. 14.30 triller 1-2 time senere ammer ham i søvn eller lade ham være oppe.
Kl 16 tykmælk med rugbrød evt. Frugt (ca 1½ dl. Er han glad for og sulten)
Kl. 18.30 aftensmad (Variere ½-1 dl)
Kl. 20 begynder putning, bryst tager mellem 1 og 3 time

De få gange hans appetit har været stor, har han spist pænt og været meget koncentreret om maden, men generelt skal man, når han mades med ske, aktivere ham med noget i hænderne. Nogen gange vil han gerne spise selv med skeen, men han synes efter et par mundfulde at det er sjovere at smide med maden. Til frokost og aftensmaden ender tallerkenen ofte på gulvet eller han smider demonstrativt maden ned på gulvet.

Vi har både prøvet at ignorerer dette og prøvet at tage tallerkenen. Ingen tvivl om at han prøve grænser af, men han må da også være sulten. Vi prøve ikke at fokusere så meget på hans indtag, men det sidder jo nok lidt i baghovedet, når vi fra han var helt lille har været opmærksom på det. Men han trives jo, er glad, lege og udvikler sig og sover 7-8 timer i et stræk om natten. Så skal jeg bare slippe bekymringerne og servere sund og nærende med til faste spisetider og ikke fokusere så meget på mængder? Nu sover han jo mere eller mindre igennem og det er vel også et tegn på, at han har fået hvad han skal have, selvom det synes af lidt.

På grund af ovenstående to problematikker, ryger rytmen i hverdagen, jeg bruge usandsynlig lang tid på at putte og ofte er han træt når der skal spises og det komplicerer spisesituationen yderligere.

Elias begynder i vuggestue til august og måske kan det have en positiv indflydelse, men skrækscenariet er at han slet ikke kan finde ro til at spise. Derfor ønsker vi at få skabt nogle gode vaner både med hensyn til søvn og mad.

Har lige brug for også at sige, at han påtrods af div. udfordringer, er en pragtfuld dreng, som vi glædes over hver dag og elsker meget højt;-)

Håber du har nogle guldkorn til os

Rikke

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce