Svar: Min dreng vågner flere gange i løbet af natten
Kære Pelle
Der er, set ude fra, lidt forskelligt som jeg tænker I kan forsøge at ændre på for at se om situationen kunne blive lidt bedre for jer alle tre:o)
Min umiddelbare tanke er, at I for det første skal forsøge at ændre lidt på tiderne for lur og mad i løbet af dagen. Da jeres dreng sover forholdsvis tidlige lure fra morgenstunden, så har han behov for en powernap senere på dagen og efter denne er det naturligt sværere at putte ham til natten.
Samtidig tænker jeg også at det må være lidt hårdt for jer at skulle op og give ham rugbrød om morgenen kl 6.30 og at det måske var mere passende med en flaske her. Du skriver at han tidligere har fået dette, men at han ikke så gerne tager imod denne nu, men samtidig fortælle du også at han ofte spiser en flaske i løbet af natten fordi det er måden han finder roen på og også dette tænker jeg I skal forsøge at ændre.
Jeg kan ikke ud af jeres dagsplan se at jeres dreng får flaske i løbet af dagen og ej heller om aftenen og jeg tænker at mælk fortsat er en vigtig del af hans indtag og det vil være passende med to flasker dagligt - det kunne f.eks. være tidlig morgen og aften eller alternativt aften og sen aften, - det må forsøges hvad hjælper jer alle bedst til en rolig nattesøvn.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen kl. 6: En flaske med mme
Morgen 8-9: Havregrød med frugtmos, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca 9.30 og sover 1 time, jeg synes faktisk at I skal prøve at vække ham, hvis han sover meget mere end dette
Frokost kl. 12: Rugbrød med forskelligt pålæg, tilbehør af forskelligt kogt grønt, det kan være ærter, majs, gulerod. Meget gerne rester fra aftensmaden som kogte pastaskruer, lidt kylling, frikadelle og lignende. Vand af kop
Puttes til middagslur 13-13.30 og må her så gerne sove 2 timer.
Eftermiddag kl. ...
... 15.30-16: En portion tykmælk eller lignende med frugtmos, rugbrødsdrys, friske bær eller frisk frugt, evt. ½ bolle med smør at sidde og gnave lidt i, ost.
Aften kl. 18-18.30: Aftensmad, hvor udgangspunktet er det I andre spiser ris, pasta, grøntsager, fisk, kød, sovs osv. En portion frugtgrød med mælk til dessert, vand af kop.
Puttes til natten med en flaske mme 20-20.30
Sen aften: Evt. flaske med mme. Flasken her kan afhjælpe at han vågner kl. 01 eller 03 og hvis han får flaske her, så kan i med god samvittighed forlange at han sover videre endten med sin sut eller med en tår vand om natten. Han behøver således ikke mad i tidsrummet 24-06 og skal her lære at sove videre uden. Dette kræver dog at han har fået mad og flaske som planen ovenfor beskrevet.
I kan også overveje om det er flasken til natten I skal lade være med at give, da han ofte ikke spiser særlig meget af den på dette tidspunkt og så istedet give ham flaske kl. 23 inden I selv går i seng mod at han så sover natten igennem.
Jeg tænker altså at hjælpen til jer består i at ændre lidt på sovevanerne om dagen, putte jeres dreng senere til formiddagslur og sørge for at han ikke sover for længe her, men derimod give ham en lidt længere middagslur så han er friskere om aftenen og mere putteklar når tid er. Samtidig tænker jeg så også at 2 gange flaske dagligt fortsat er nødvendigt og at I skal give dette endten morgen og aften, morgen og sen aften eller aften og sen aften - her må I forsøge jer lidt frem.
Det spiller naturligvis også ind at han har den alder han har, at han har behov for ekstra tryghed og nærhed, viden om at I er der for ham osv. Derfor er det naturligvis vigtigt at I også trøster ham og beroliger ham, når og hvis han vågner. Men jeg tror at en fast rytme i forhold til flaskegivning, mad osv. vil kunne gøre en ændring alligvel:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







