Svar: Jubii vores datter skal være storesøster
Kære Janet
Tillykke med at du venter dig igen og det lyder som om I alle har det rigtig godt i øjeblikket? :o)
At være gravid er ikke en sygdom og derfor skal man så vidt muligt opføre sig så normalt som muligt. Men man skal naturligvis også passe på sig selv og det er vigtigt at lytte til sin krop.
Du skriver ikke hvor langt du er henne i graviditeten, men jeg formoder at det ikke er så meget endnu. Derfor oplever du heller ikke at have nogen problemer. I takt med at maven bliver større, så vil det sandsynligvis give dig en naturlig måde at tackle Gaby på - få hende til at kravle op selv, sæt dig ned på hug, når du løfter hende op og ikke bare bøje dig sammen osv. altså lige medtænke hvordan du kan skåne dig selv lidt når du med stor mave også skal kunne skifte og pusle hende.
Det handler om at give sig selv gode arbejdsstillinger og det er ikke kun på arbejde, men også derhjemme, når man har en lille på kun 1½ år:o)
Man ved at en af de mest almindelige komplikationer ved graviditet er blødninger som følge af tunge løft og det er en komplikation som f.eks. kan medføre for tidlig fødsel. Samtidig giver tunge løft også risiko for ...
... bækkenbundsløsning og smerter i leddene mellem korsbenet og bækkenbenet og smerter i lænden.
Man siger normalt at det er direkte sundhedsmæssigt uforsvarligt for gravide at løfte mere end 10-12 kg i et enkelt løft. Og har man et arbejde, hvor man generelt løfter meget, så bør den daglige løftemængde, når man ser på det samlet, ikke overstige 1000 kg, eller 120 kg i timen. Det svarer til højst 10 løft i timen. Nu ved jeg jo ikke hvad du arbejder med og derfor er det ikke nødvendigvis aktuelt for dig, men det er relevant at du medtænker hvor meget og hvordan du løfter rundt på Gaby, da hun jo nok vejer 10-12 kg eller mere:o)
Når du når til begyndelsen af 7 måned, så er din mave vokset så meget at man siger at du ikke må løfte mere end det halve. Altså ikke løfte mere end 5-6 kg.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal som sagt fortsat tage dig at Gaby og undgå at løfte hende kan du jo ikke, men du skal medtænke det i hverdagen og virkelig lytte efter hvad din krop fortæller dig. Ofte finder man gode metoder, det kan være en lille trappestol som hun selv kan kravle op af osv.
Det skal nok gå og jeg er sikker på at I finder ud af det:o)
Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.