Svar: Vil ikke spise og sover ikke igennem
Kære Kristina
Der er naturligvis en sammenhæng imellem din drengs lyst til skemad og den mængde mælk han får hos dig. Så længe han mættes så godt og så tit af din mælk, så føler han ikke hverken sult eller lyst til noget andet. Så samtidig med at amningen skal skrues ned, så er det dog også meget vigtigt at du finder ud af hvad du kan give ham af skemad i stedet.
Har du prøvet at lave skemaden med din egen mælk? Jeg tænker at en risgrød er meget mild og mælkeagtig og hvis du nu kunne lave den med udmalket modermælk så ville han måske acceptere at få lidt af det ned. Samtidig tænker jeg også at du skal prøve at søde grøden lidt. Modermælk er meget sødt og derfor tror jeg at han godt kan lide noget der er sødt. Prøv derfor at komme lidt pæremos på risgrøden og se om han så tager imod. Pæremos kan du købe på glas.
Lige nu handler det for mig at se mere om at han skal lære at spise og tage imod noget med ske, så han får en oplevelse af at få noget der fylder i maven og når han gør det, så vil ammebehovet nedsættes lidt. Jo mindre mælk, jo mere plads til mere skemad og jo mere skemad jo mindre behov for mælk. Tingene hænger jo sammen.
Jeg tror du skal forsøge med skemad 2 gange dagligt og du skal give ham det efter en lur, hvor han er frisk og vågen og ikke for træt. Sammen med skemaden kan han tilbydes vand af et snapseglas, så han også vender sig til at drikke noget andet. Samtidig er han nok tørstig, når han har sovet og har derfor brug for noget der, som så skal være vand + skemad.
Det undrer mig at din dreng kun sover en gang i løbet af dagen. Du skariver at han sover til middag kl. 11.30-14.00. Dette er usædvanligt i forhold til at han nu er 6 måneder gammel. Jeg tænker derfor at du måske skulle prøve at skabe en rutine, hvor han sover 2 gange dagligt, fordi jeg tror at dette også vil spille ind på hans overskud og lyst til at spise skemad.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig Morgen 06:30: Bryst
Formiddag kl. 09:00: Risgrød med pæremos ...
... (grød lavet på mors mælk og pæremos fra glas
Ammes og puttes til formiddagslur kl. 9.30-10:00. Sover 45 minutter til 1 time.
Frokost 11.30-12: Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag kl. 14:00-15: Ammes
Sen eftermiddag 16.30-17: Evt. amning (for at han ikke behøver indhente det om natten.
Aften 18-18.30: Forsøg med risgrød med pæremos igen. Det er ikke meningen at han skal have det hele tiden, men lige nu og 3-4 dage frem så tænker jeg at du skal holde dig til en slags og det skal være noget sødt og noget kendt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til natten kl 19:30-20:00
Sen aften 23: Ammes og puttes igen og hvis han virkelig har behov for en ekstra aftenamning derimellem så er det helt okay. Det er bedre at han tanker op om aftenen end han kræver det om natten.
Nat 24.00-05/06: Ingen amning. Han må kunne sove 5 timer sammenhængende og så må far tage over da far ikke lugter af mælk og ikke forbindes med amning.
Som det er lige nu, så ammer du 8 gange i døgnet og hvis du har forholdsvis meget mælk så tror jeg din dreng får rigtig meget at spise hos dig. Det er derfor vigtigt at du trapper amningen ned og den bedste måde at gøre det på er i første omgang at stoppe amningen om natten. Hvis det kun er brystet der dur, så må du tilbyde ham brystet så han falder til ro, men så hurtigt få vorten ud af munden på ham igen. Han skal have ro og tryghed og ikke mad.
Du skal faktisk regne med at 5- max 6 amninger er tilstrækkeligt til at sikre hans mælkebehov også selvom jeg har skitseret flere her. Egentlig burde det være nok at amme tidlig morgen, middag, eftermiddag, aften og sen aften og det er dette du skal stile imod. Grunden til at jeg har skrevet flere amninger på er fordi der hos jer er tale om en overgang og jeg tænker at det bliver for hårdt for jer alle hvis du med det samme går fra 8 til kun 5 amninger. Derfor må du prøve at trappe ned og springe amninger over som du bedst kan og det burde så give plads til skemad.
Rigtig meget held og lykke med projektet:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.