Svar: Kost, surmælksprodukter og modermælkserstatning
Kære Benedicte
Jeg kan godt forstå du er forvirret med den rådgivning du beskriver at have modtaget. Jeg synes du gør dig nogle rigtig gode overvejelser og du har faktisk ret i det meste:o)
Med hensyn til flaske og tilbud, så synes jeg at de fleste børn i 7 måneders alderen bør tilbydes 4 flasker dagligt for at få deres mælkebehov dækket. Fra 8 måneder nedsættes til 3 flasker dagligt og først mellem 9-10 måneder nedsættes til 2 flasker som ofte vil være den mængde barnet bibeholder frem til et års alderen netop fordi de 2x200ml er det barnet har behov for, for at få sit jernbehov dækket.
Selve mælkeindtaget bør ligge mellem 500-750ml dagligt på nuværende tidspunkt og imellem 9-12 måneder nedsættes mælkeindtaget til ca 500ml (alt incl.) som vil være den mængde mælk din datter har behov for efter 12 måneders alderen.
Først efter 9 måneders alderen bør komælk og komælksprodukter udgøre en større del af barnets indtag. Det betyder at din datter godt må få lidt i øjeblikket, men det handler mere om at hun skal have mad som tager udgangspunkt i familienmad og at I skal spise det samme. Det kan I hvis maden er lavet på sødmælk. Sammenligner man med de øvrige nordiske lande så vil man mange andre steder først anbefale komælk fra 12 måneders alderen. Jeg synes derfor ikke at din datter skal op på ½ liter sødmælk dagligt - det er fortsat mme som skal dække hendes behov og det vil være godt at hun får mme til hun er 12 måneder, så hun derigennem får sit jernbehov dækket.
Modermælkserstatning dækker også hendes kalkbehov og hvis det viser sig at hun, når hun bliver større ikke bryder sig om komælk og komælksprodukter, så kan du tilbyde hende en kalktablet eller en multivitamin med ekstra kalk.
Det er rigtig fint at hun kun får vand om natten, det er om dagen at hun skal have dækket sit mælk og mad behov.
De fleste børn skal være omkring 8 måneder før de er i stand til at tygge rugbrødshapsere og lignende og jeg synes det er helt okay at du ...
... venter. Giv din datter øllebrød, så hun vender sig til rugbrødssmagen og sørg så for at hun får grøntsagsmos med kød og fisk osv. så hun tilbydes mere og mere af jeres mad. Når du begynder med rugbrød, så skal det være ved siden af grøntsagsmosen - altså ikke endten eller, men både og.
Alle danske modermælkserstatninger og vælling er jernberiget og tæller med i mælkeregnskabet. Det er fint at du bruger Nan 2, det er ganske udmærket. De dage hvor hun ikke når op på de 400ml, skal du give hende fuld erstatning, men da jeg har den holdning at hun skal tilbydes lidt mere flaske og mme i stedet for komælk og komælksprodukter, så tænker jeg at du måske alligevel vil nå op på den ønskede mængde.
En plan for dagen til et 7 måneders barn kunne se således ud:
Morgen: Flaske med mme
Formiddag: Havregrød eller øllebrød, evt. med lidt frugtmos. Vand evt lidt mælk af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk. Forsøge med lidt rester fra aftensmaden, det kunne være indmaden af en lille frikadelle eller lignende og hun må også gerne sidde med en brødskorpe eller lignende i hånde og på den måde øve sig i at sidde med noget. Du kan også riste nogle rugbrødsbjælker i ovnen og lade hende sidde med dem, så hun vender sig til rugbrødssmagen ad den vej. Vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middaglur
Eftermiddag: Evt. lidt frugtmos med lidt mælk på eller frisk frugt - det kunne være lidt moset banan og lidt mælk til.
Sen eftermiddag: Flaske med mme
Aften: Grøntsagsmos med kød, fisk. Får stille og roligt mere og mere af jeres mad, som moses og blendes i en konsistens som hun kan klare. Må gerne få ris, lidt sovs osv. mad som er almindeligt krydret og gerne mad som smager af noget. Vand af kop. Evt. lidt frugtmos til dessert.
Puttes til natten med en flaske med mme/vælling
Sen aften: Flaske med mme at sove igennem på
Nat: Evt. vand
Jeg håber at denne plan giver dig lidt mere overblik og ikke skaber mere forvirring:o) Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.