Svar: Sovevaner og amning - 5 mdr.
Kære Sebastians mor
Du skriver at Sebastian sover ca 12 timer om natten og ca 3 timer om dagen - ialt altså ca 15 timer i døgnet og dette er fuldstændig hvad man kan forvente af en dreng på Sebastians alder. De fleste børn sover gennemsnitligt 14-15 timer i døgnet fordel med 10-11 timers nattesøvn og så 3-4 timer i løber af dagen - Sebastian fordeler det bare lidt anderledes og det er faktisk helt okay.
Jeg tænker derfor at du skal passe på ikke at forvente for meget af ham, men i stedet slappe af og prøve at acceptere at sådan sover han og det er helt okay:o) Rigtig mange børn, der er meget nysgerrige på livet, sover ikke så meget om dagen - de har simpelthen for travlt. Derfor kan det være helt normalt med 45 minutter til en time om formiddagen, 1½ time over middag og så ½ time om eftermiddagen.
At han er nysgerrig på livet spiller også ind på amningen - han har egentlig brug for mælken og vil rigtig gerne, men samtidig så kan han simpelthen ikke koncentrere sig og det er derfor han på en gang afviser og tager imod brystet. Han har for travlt til at spise.
Nogle gange hjælper det at gå i soveværelset for nedrullede gardiner og lægge sig ned at amme - bare en gang i løbet af dagen, det kan være guld værd for jer begge. Det får ham til at koncentrere sig, slappe af, hjælper med at lukke verden ude og få spist samtidig med at han så får sig en god lur - og du får måske også slappet lidt af:o)
Jeg tænker at det vil være godt, hvis du i løbet af dagen virkelig prøver at holde hans koncentration omkring brystet så han ikke behøver melde sig om natten for at blive tanket op og få indhentet ...
... det forsømte. Prøv derfor at vende lidt tilbage til det system du måske havde lidt i begyndelsen - at du ammer fra den ene side, skifter ham, leger og hvad I nu skal og ammer fra den anden side inden du så putter ham til lur. Så han får fra begge sider imellem to lure. Du behøver ikke gøre det hele tiden men tænk over det... mælken må jo heller ikke fjerne pladsen for skemaden, der også skal komme imellem to lure:o)
En plan for dagen kunne måske se således ud:
Morgen 06-08: Amning
Formiddag 9.30: Amning og puttes til formiddagslur, sover måske en lille time - (ammes evt igen, når han vågner).
Frokost 12: Grød evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13, sover måske 1½ time og (ammes evt. igen, når han vågner)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 15: Ammes
Sen eftermiddag 16.30: Ammes og puttes til powernap
Aften 18: Grøntsagsmos med vand af kop, evt. efterfulgt af amning
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23: Ammes igen inden du går i seng
Nat: Ammes evt. gange en, men som du kan se så har jeg nu tilføjet flere amninger i løbet af dagen end normalt er nødvendigt og dette kun for midlertidigt at være sikker på at han ikke har behov for amning hver time natten igennem. I takt med at I får mere rytme om dagen og forhåbentlig lidt mere mælkeindtag så vender han sig også til at rumme en lidt større mængde og vil så selv tage mere fra. på sigt vil dette så kunne ændre på søvnvanerne og han burde 6 måneder gammel kunne sove fra f.eks. kl. 23 til tidlig morgen kl. 05-06...
Krydser fingre - håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.