Annonce

Annonce

Svar: Græder ved putning, hvis hun ikke får bryst


10. juni 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

Dejligt at høre at I nu har fået mod på lidt rugbrødshapsere:o)

Jeg synes også det er godt at du nu har besluttet dig for at drosle lidt ned på amningen, så må vi bare lige se hvordan vi klarer den.

Der er flere ting i det tænker jeg. For det første er der jeres datters alder. Hun er ganske givet i separationsfasen og det betyder at hun har brug for at se jer, for at vide at hun ikke er forladt. Hun har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at I er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt. Derfor kan det være en lidt svær periode at drosle amningen ned og svært at droppe den inden putning om aftenen. I øvrigt er det ofte denne amning som fjernes sidst, det er den der er sværest at slippe.

Det I skal være opmærksom på er naturligvis at hun ikke begynder at trappe amningen op, at hun ikke begynder at vågne 4 gange om natten for at få bryst. Hvis det handler om at hun i øjeblikket har behov for brystet og hvis hun ikke får det så græder hun ulykkelig og får hun det, så falder hun i søvn på et øjeblik.. ja så ville jeg vælge at give hende brystet. Jeg synes ikke det er nu I skal kæmpe denne kamp - simpelthen på grund af hendes alder.

Det vil være passende med 3 amninger i løbet af dagen: Morgen, eftermiddag og aften eller evt. ...


Annonce

... morgen, aften og sen aften. Når hun bliver 9-10 måneder så nedsættes amningen til 2 gange dagligt endten morgen og aften eller aften og sen aften.

Måden at gøre det på vil ofte være at fjerne amningen før søvn om dagen så I lærer jeres datter at kunne falde i søvn uafhængigt af brystet. Når hun kan det om dagen, så er det lettere for hende også at lære det om aftenen og så er det lettere for far at komme på banen.

Mit råd er altså at I ikke kæmper en kamp om aftenen, men forsøger en rutineændring hvor hun om dagen ikke skal falde i søvn ved brystet, for derefter at udnytte denne rutine om aftenen også.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg synes forøvrigt at det ville være en rigtig god idé at forsøge at få hende til at sove i egen seng, så far kan få sin seng tilbage:o)

Det er rigtig omsorgsfuldt og dejligt at læse om det I gør hos jer, men det er vigtigt at det ikke bliver styrende for jeres hverdag og jeg synes faktisk det er synd for far at han skal sove i stuen... Så prøv at amme hende, putte hende i seng, - lad far putte, og græder hun igen, så lad mor gå ind, evt. amme igen og så lade hende sove i sin egen seng. Sid evt. hos hende, kærtegn hende blidt, lad hende evt. finde roen på maven eller på siden, berolige hende med kærtegn og på den måde lade hende vide at I er der.

Håber dette giver mening, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce