Brev:
Sjatlure og sjatamninger - rod i rytmerne og en godt og grundig træt mor
Kære Helen
Jeg har læst i svarene i din brevkasse og fundet meget brugbar hjælp i mange sammenhænge. Men nu er det blevet tid til et spørgsmål herfra. Jeg er temmelig frustreret efterhånden og meget, meget træt. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af Jakobs signaler, og vi er kommet ind i en rigtig dårlig vane mht. søvn og amning, så jeg vil høre, om du har nogle råd mht. dagsrytme, søvn og mad.
Jakob har de sidste par uger spist MEGET hyppigt hos mig og sovet mange, korte lure i løbet af dagen. Før tog han gerne to lure på 2-3 timer og så en enkelt powernap først på aftenen.
Men nu sover han sådan nogle lure, hvor han vågner efter 20-40 minutter og derefter, hvert 20. minut og er utilfreds (nogle gange hvert 10. minut). Jeg prøver at hjælpe ham videre i søvnen, og det lykkes også ofte, men så vågner han igen 10-20 minutter senere. Når det har stået på i 1½ times tid, tager jeg ham op. Han er ikke ulykkelig under "luren", men urolig og lidt klynkende, og han falder som sagt til ro igen, hvis jeg dimser med barnevognen.
Hvordan får jeg ham til at sove, til han er udhvilet? Jeg har forsøgt at tage ham op når han vågner første gang (typisk efter 40 minutter), men han virker meget træt og uoplagt, når han ikke har sovet mere.
I går tog han i tidsrummet 11-15 to sjatlure af hhv. 20 og 40 minutter. Han var træt og pjevset hele dagen. Derefter faldt han i søvn igen kl. 17, vågnede kl. 18, men vi fik ham til at sove igen, hvorefter han tog sig en ordentlig lur, som vi vækkede ham fra kl. 21, da han lod til ellers at være "gået i seng" for natten.
Tidligere kunne vi putte ham ml. 20 og 21, hvilket passer familien rigtig godt. Vi har en pige på snart 4, som kommer i seng kl. 20.
Søvn hænger selvfølgelig sammen med amning, og der tror jeg desværre, at vi har fået en rigtig dum vane med sjatspisning og så de hersens sjatlure. Hvor tit skal han ammes? Er det både før og efter en lur, eller hvordan gør jeg?
Hvis jeg ammer både før og efter en lur (hvad jeg har gjort hidtil), kommer der ret korte intervaller mellem amningerne. Han bliver ikke rigtig sulten, og ...
... heller ikke rigtig mæt, men søger meget gerne, for derefter hurtigt at miste interessen, når han bliver tilbudt brystet. Jeg kan snart slet ikke finde ud af, om han er træt eller sulten, eller hvad der er med ham. De sidste par uger er han ammet ca. 12-15 gange i døgnet, vil jeg tro.
Da det har varet så længe, tror jeg, at det er mere end bare et appetitspring. Om natten er han gået fra 1 måltid og op til 3-4 måltider, og jeg er ved at være godt og grundigt træt.
Om aftenen er der ikke meget mælk hos mig (kan nærmest ikke klemme noget ud, når jeg prøver at malke), så her de sidste par aftener har vi forsøgt med en flaske. Det har givet en noget bedre nattesøvn. Han drikker rask væk 150-200 ml. I går røg der 200 ml. ned kl. 21:30. Måske skal der flere flasker til i løbet af dagen? Måske bliver han simpelthen ikke mæt nok af modermælk længere?
Han er en stor dreng. 3 måneder gammel, 66 cm. og 7½ kg. Ved fødslen var han 4330 g. og 55 cm.
Han bruger slet ikke sut (vil ikke tage den), og det er også svært for os at få ham til at tage en sutteflaske. Han vil dog gerne, hvis der er udmalket modermælk i, så jeg tænker, at han ikke bryder sig om smagen på modermælkserstatningen. Vi har prøvet med Nutramigen (det vil han SLET ikke have) og så med HIPP (her går det en anelse bedre). Er der nogen mærker, der smager bedre end andre? Hvad er dine erfaringer?
Min indstilling er ikke at amme for enhver pris. Jeg kunne bare godt tænke mig at min søn bliver mæt og får sovet, det han har behov for.
Jeg har meget svært ved at skitsere en dagsrytme for dig, da dagene er MEGET forskellige, alt efter hvornår han vågner og hvor længe han sover. Generelt kan jeg dog sige, at han udviser træthedstegn ca. 1-1½ time efter han har sovet sidst (hvis han vel at mærke har fået sovet en nogenlunde god lur af passende længde - altså mere end 40 minutter, helst op mod 2 timer).
Måske kan du hjælpe mig med en rytme at pejle efter?
Han er ikke svær at lægge til at sove. Og overvejende er han en glad og fredelig dreng, som smiler og pludrer på puslebordet.
Bedste hilsner fra Lisbeth og Jakob
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...