Svar: Sovevaner - 6 mdr.
Kære Rikke
Velkommen til Danmark på ferie - håber I nyder solen og varmen som må være næsten som I kender det hjemmefra..:o)
Det er dejligt at høre at det går så godt med skemaden til jeres datter og du skal være opmærksom på at hun, når hun nu fylder 6 måneder kan begynde at få mange flere forskellige ting, smagsvariationer osv. Hun kan f.eks. begynde at få lidt havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød og du kan også begynde at give hende lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen.
Det er helt okay at du gerne vil igang med en flaske til natten og du kan vælge modermælkserstatning både af type et og to med den alder din datter har.
Type 1 er fuldgyldig, det betyder at din datter kan leve udelukkende af det. Her kan du købe Nan 1 som er produceret af Nestle (måske kan du derfor også få det i Spanien), Allomin 1 eller Hipp modermælkserstatning. Alle er ernæringsmæssigt lige gode. Type 1 kan sagtens bruges i madlavningen og børn som er fuldt ernæret med modermælkserstatning fra starten behøver ikke skifte til type 2 selvom de bliver 4 måneder.
Type 2 er tilskudsblandinger (bortset fra Nan 2, som faktisk adskiller sig ved at være fuldgyldig). Tilskudsblanding betyder at barnet ikke kan leve af det alene, men skal have det ved siden af den øvrige mad (skemad og bryst) og bl.a. derfor kan det først gives fra 4 måneder. Vælling er f.eks. også en tilskudsblanding.
Type 2 har den fordel at den ofte er lettere at opblande i koldt vand og således kan gives som alternativ til sødmælk af en kop. Derudover kan det bruges direkte i maden, således at hvis du ved at du har 200ml vand i en grød, så kan du tilsætte den mængde pulver som du ved passer til vandmængden og røre rundt. Du behøver således ikke blande pulver og vand først.
Hvis du overvejer at stoppe amningen helt, så vil jeg synes at du skal give din datter type 1. Eller alternativt vælge Nan, hvor begge produkter er fuldgyldige. Det kan du måske også få i udlandet, da jeg ved at flere af Nestles produkter kan fåes andre steder end i DK.
Det vil være fint at supplere med en flaske om aftenen, da det er her du hovedsageligt oplever at mangle mælk. Det kan være når du putter hende eller sen aften inden du selv går i seng, hvorefter hun så kan tage nogle ...
... sammenhængende timer... forhåbentlig, krydser fingre:o)
Planen jeg har sendt dig tidligere passer fortsat nogenlunde til hvad du skal regne med i forhold til din datter. Det eneste er at der er lidt ændringer i forhold til den mad hun må få nu. Men tidspunkterne for søvn og mad er fine nok for hende fortsat.
Du kan erstatte et brystmåltid med flaske eller du kan gå ind og supplere med en flaske efter amning. Det er en vurdering, hvad du har lyst til. Man kan sige at hvis du ammer først og så supplere med flaske efterfølgende, så vil du fortsat stimulere dit bryst og dermed stimulere til mælkedannelse. Hvis du erstatter et brystmåltid med en flaske, så vil din mælk svinde hurtigere. Jo mere man ammer, jo mere mælk og jo mindre man ammer, jo mindre mælk...:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan derudover være en god idé at lade far (eller mormor) give flasken, da ingen af dem forbindes med amning og dermed kan det være bedre for jeres datter, lettere for hende at acceptere.
Det samme når jeres datter skal puttes, lad far give hende flasken og så kan enten han eller du putte hende efterfølgende. Prøv i første omgang at sidde med hende på skødet, så hun falder til ro der og prøv så at lægge hende fra jer inden hun falder helt i søvn. Det er vigtigt at hun fornemmer at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Hvis I har forsøgt denne metode i forbindelse med amning tidligere, så kan I også gøre det, at I giver hende flasken imens hun ligger ned. Altså så hun ligger i sin seng og får flasken der og således ikke skal flyttes men lærer at falde i søvn, hvor hun lægges. Husk i givet fald at elevere hendes hovedende lidt, så hun ligger lidt højere med hovedet end resten af kroppen. Dette er vigtigt i forhold til trykket i øret, når man giver flaske, fordi det ellers kan medvirke til mellemørebetændelse.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre