Svar: Sommerferie - 15 mdr.
Kære Helle
En rejse til Alanya - det lyder rigtig dejligt og så i næste uge... er der plads til en mere?
Det er rigtig dejligt at rejse med børn synes jeg, man oplever nye ting og holder ferie på en anden måde end tidligere, men det er stadig berigende.
Det er især når man skal lande at der ofte er problemer med tryk i ørerne og din dreng kan endnu ikke selv finde ud af at udligne trykket, det kan også være lidt når man letter, men det er nu ikke så tit.
Det hjælper at sutte på noget og at synke. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne få ham til at drikke noget. Med den alder han har, så tænker jeg at I måske skulle købe ham en brik-juice og forsøge at lære ham at drikke af sugerør - så går tiden også med det om bord på flyveren.. og så smager det jo godt:o)
Derudover vil det være en rigtig god idé at du hjemmefra laver lidt små pakker, som han kan beskæftige sig med undervejs i flyet. Nyhedens interesse er altid størst så derfor vil det være godt, hvis du har lidt nye ting med i en lille rygsæk og hvis du en gang imellem kan give ham en lille pakke. I en lille pakke kan være f.eks. en pakke rosiner - så går der også tid med at spise den...
Derudover er det en god idé at have en lille tegnetavle eller lignende med, du ved de små magnetiske tavler, hvor man tegner med en pind eller med små magneter - en pakke tusser ryger jo let over det hele, så det skal være lidt praktisk. Farver eller farveblyanter sviner heller ikke så meget som tusser, men igen kan de være lidt svære at holde styr på. Det ...
... kan dog være udmærket underholdning at sidde og tegne lidt sammen med ham. En bog at læse i, er også en god idé:o)
Når I når frem så er det naturligvis vigtigt med solcreme, da solen ganske givet er stærk selv i juni måned. Det er især middagssolen som I skal passe på, så det vil være fint med en lur i skyggen eller på værelset.
Det er en god idé med havregrød om morgenen og det er også fint at du vil tage lidt af jeres mad med hjemmefra. Men ellers kan han sagtens spise det samme som jer og i Tyrkiet får man rigtig dejlig mad:o) I kan købe brød og frugt til ham. Det I skal være opmærksomme på omkring frugt er, at det vil være en god idé at vælge frugttyper som skal skrælles, da I så kommer uden om de problemer der kan være med at frugten er skyldet i drikkevand. Som du skriver skal I jo bruge vand fra flaske. Appelsin, Melon, Ananas, Kiwi, Banan, Mango er alt sammen frugt med skræl.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Lokalt kan du også købe yoghurt og det vil også være en rigtig god idé at give ham det. Det hjælper også på at holde maven igang og acidophilus bakterier er godt mod diarré.
Du skal naturligvis være opmærksom på at han ikke sluger vand i poolen osv. men det kan jo være svært at undgå, I skal jo også have det rigtig sjovt og nyde turen:o)
Husk bomuldstøj, sommerhat gerne med skygge til ørerne og nakken, langærmede t-shirt osv. som skærmer for solen. Også når I bader er det en rigtig god idé at give ham lidt tyndt tøj på, da solens stråler 'slår hårdt' når man er i vand.
Håber at I får en rigtig dejlig ferie, rigtig god tur:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.