Svar: Terminsdato?
Kære Sine
Det lyder meget logisk at du er blevet gravid midt i december, da I har haft samleje der, altså dagen før du mener at du har haft ægløsning. Sædcellerne kan sagtens holde sig i livmoderen og være parate til at møde ægget, så derfor behøver man ikke nødvendigvis at ramme lige præcis ægløsningstidspunktet - det kan være fint nok at være lidt på forkant. Har forøvrigt hørt at chancen for en lille pige så skulle være større - men det er jo en anden snak:o)
De menstruation du havde den 2/1 var jo meget lille, næsten ingenting og den kom 10 dage over tid (ifølge dit tidligere brev) - derfor tænker jeg at sandsynligheden for at graviditeten er indtrådt tidligere er til stede.
Samtidig så er det dog også sådan at man jo netop også scanner for at få så præcis en beregning som muligt og det undrer mig at den der har scannet dig er gået ud fra 'sidste menstruations første dag' - da scanningen jo netop via barnets størrelse vil vise, hvor langt henne du reelt er. Man kan altså ved at måle barnet få en mere præcis vurdering af din termin...
Hmmm, ja seksualundervisning kan godt være svær at finde frem fra baghovedet:o) Men jeg skal prøve at fortælle lidt kort her, ellers må du tilbage i bøgerne:o)
Når ægget bliver befrugtet så sker det i æggelederen og herfra bevæger det sig så langsomt mod livmoderen. Pladsen er trang og det befrugtede æg må mase sig vej igennem slimhinden for at komme til livmoderen. Her skal ægget finde en ...
... plads at hæfte sig, ægget mister sin skal og man kalder nu ægget for en blastocyst. Den sætter sig fast på slimhinden i livmoderen og det sætter gang i dannelse af nogle forskellige hormoner som sendes ud i moderen blodbane for at påvirke hende immunsystem. Alt dette tager ca 8 dage.
Herefter ændrer slimhinden sig i hele livmoderen og den bliver tykkere. Slimproppen som sidder i selve livmoderhalsen dannes og slimhinden begynder at danne blodkar som forgrener sig for at kunne give næringsstoffer til blastocysten. I løbet af den næste dage, når vil når op omkring 12 dage efter befrugtningen, så begynder der at dannes moderkage, navlesnor og fosterhinder. Ca 3 uger efter befrugtningen dannes centralnervesystemet og man kan se at de første hjerneanlæg dukker op. Det er dog stadig svært at se at det skal blive til et lille menneske:o) Man kalder det for et Embryo.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvornår begynder livet? Nogen mener jo at det allerede er når det lille embryo sætter sig fast i livmoderslimhinden - altså en uge efter befrugtningen, andre mener at man ikke kan tale om liv så længe embryoet ikke har et centralnervesystem, altså ca 3 uger efter befrugtningen.
Hvad det lige præcist er, at du har læst omkring når barnet er 38 uger gammelt, så er moderen 40 uger henne - det tør jeg ikke svare på, men måske hængder det sammen med hvornår man beregner liv fra?
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre og du blev lidt klogere:o) Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.