Annonce

Annonce

Svar: Kost - 6 mdr.


4. juni 2007

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor med den dejlige datter :)

Ja det lyder virkelig som om du har en dejlig datter som et eller andet sted må være rigtig god til at regulere sit behov og fornemme hvad hun har brug for.

For mig at se så gør du det helt rigtige, når du tilbyder brystet, så er tilbuddet der og hvis hun så siger nej tak, så må det være fordi hun ikke har behov. Du beskriver jo en pige som i øvrigt trives og udvikler sig som hun skal. Derfor må du også tro på at hun har en naturlig og sund evne til at regulere og få hvad hun har behov for.

Det er klart at hun ammer om aftenen og natten, når hun ikke tager imod brystet om dagen. Det er naturligvis hårdt - det kunne være rart med en sammenhængende nattesøvn, men sådan er det så ikke hos jer...

Du kan overveje om du skulle prøve at lægge dig med hende i løbet af dagen og amme hende i soveværelset, som du gør om natten. Ud fra dine tidligere breve så ved jeg at hun er en meget opmærksom lille pige og måske har hun svært ved at koncentrere sig nok om brystet i løbet af dagen, fordi der sker for meget. Måske vil du derfor kunne få hende til at spise ved dig bare en gang i løbet af dagen, hvis du lagde dig i seng for nedrullede gardiner...

Med hensyn til komælk og komælksprodukter, så synes jeg ikke at du skal tilbyde hende for meget at det og det handler simpelthen om proteinindholdet. I følge sundhedsstyrelsen skal børn være mere end 9 måneder gamle før komælk og komælksprodukter kan udgøre en større del af deres indtag og ser man på flere af den andre nordiske lande, så anbefales komælk først fra 12 måneder.

Når vi i DK anbefaler lidt sødmælk fra 6 måneders alderen, så handler det om at vi her vægter at barnet spiser mad som forældrene, at udgangspunktet for maden er familiens mad. Det vil sige at hvis du laver en kartoffelmos på sødmælk, så kan hele familien spise det samme. På samme måde hvis du bruger sødmælk i sovs osv. så kan din datter også få dette.

Hvis din datter pludselig får diarré eller dårlig mave så vil jeg også anbefale at du med den ...


Annonce

... alder hun har nu, giver hende lidt A38 eller lignende for at give lidt ro i maven, men jeg synes ikke du skal gøre det til en vane at give det dagligt, når hun ikke er ældre.

Hvis du således er i tvivl om hvorvidt hun får mælk nok hos dig, så vil det være en god idé at give hende modermælkserstatning. Det kan gives koldt af kop som alternativ til sødmælk eller vand og du kan også bruge det i grøden. Det er ikke noget du skal gøre, når du ammer, men det handler om at hvis du oplever at din mælk ikke virker tilstrækkeligt, så er det mme du skal supplere med og ikke sødmælk, når hun ikke er ældre.

Du ammer ifølge din plan ca 3 gange og det lyder umiddelbart til at være lidt i underkanten, igen kommer det dog an på hvor meget mælk du fornemmer at du har. Måske du oplever at du har rigtig meget mælk og at din mælk løber let til hende, så bliver hun sikkert dækket ind. Måske får hun 200ml hos dig hver gang, så får hun ialt 600ml på 3 amninger og det vil være helt okay og så er der ikke behov for mere.

Det er rigtig rigtig svært, for når man ammer, så ved man jo aldrig helt hvad barnet får, det er en fornemmelse:o)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Din datter må af mad få stort set alt og det er rigtig fint at du er begyndt at give hende brødskorper at sidde med. Det er en god øvelse til at begynde at tygge mad og bruge sin mund mere.

Giv hende mos af alle grøntsager (også rodfrugter) og brug også lidt sovs og lidt krydderi i madlavningen. Giv hende kød og fisk, hvad I nu får - hun må gerne få indmaden af en frikadelle eller lidt kødsovs, hvor kødet ikke er hårdt stegt men mere har stået og simret på panden med tomat. Hun må gerne få laks lavet i ovn osv.

Der findes mange gode kogebøger med mad til børn, som kan give inspiration og de danske slagterier har også lavet nogle rigtig god pjecer med forskellige kødretter. Der er f.eks. en der hedder "15 for de mindste" og den er rigtig god til at give et indtryk af hvordan børn kan spise familiemad.

Rigtig meget held og lykke, håber at ovenstående hjælper dig lidt videre.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce