Svar: Halter på det ene ben?
Kære Bettina
Nu har jeg jo fuldt med her fra sidelinien siden dine børn var små og min umiddelbare tanke er at de har været rigtig godt med motorisk hele vejen. Naturligvis skal man i forhold til deres størrelse og udvikling korrigere lidt ind i forhold til at de er født i ugen 32, men når man gør det, så lyder det som om du har nogle rigtig dejlige børn, som udvikler sig godt og i god retning.
Du har fuldstændig ret i at børn som fødes for tidligt, plejer at blive tilbudt opfølgning på neonatalafdeling, hvor deres motoriske udvikling bla. vurderes af en fysioterapeut. Hvorfor I ikke har fået dette tilbud, kan jeg ikke svare på, måske du skulle prøve at ringe til neonatalafdelingen, hvor I var indlagt og spørge. Spørge kan man altid gøre og man kan kun blive klogere... :o)
Nu har du jo to børn født på samme tid og derfor mulighed for at sammenligne. Jeg synes ikke det lyder kompliceret det du beskriver i forhold til din søns gang og drejning af foden, han virker jo ikke til på nogen måde at være påvirket af det. Men da det er markant anderledes end hos hans søster og da det bekymrer dig, så synes jeg at du skal få ham tjekket - heller en gang for meget.
Du kan gøre begge de ...
... ting du selv nævner. Du har mulighed for at ringe til din sundhedsplejerske og fortæller at du har behov for at hun aflægger et besøg. Fortæl at du er i tvivl om hans gang er i orden og at du gerne vil tale med hende om dine børns udvikling i øvrigt, da de er for tidlig fødte. Du har brug for, nu hvor de er et år, at vide at alt er okay.
Sundhedsplejersken har mulighed for at aflægge det man kalder et behovsbesøg og det kan hun godt gøre til jer. Måske vil hun anbefale jer at gå i 'åbent hus' hvis I har det tilbud, hvor du bor og det kan du så vurdere om du vil benytte dig af. Personligt synes jeg dog at du har ret til et hjemmebesøg:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover kan du få en tid hos egen læge. Dine børn skal alligevel ses af lægen ved 1 år og det vil være helt oplagt at tale med lægen om den måde din dreng går på. Hvis lægen finder det relevant kan han/hun skrive en henvisning enten til en ortopæd eller henvise dig til kontrol på sygehuset. Det må I tale om.
Som sagt så lyder det ikke på nogen måde farligt eller kompliceret med hensyn til din dreng, men det lyder helt relevant at få nogen til at se på ham.
Rigtig meget held og lykke og du må meget gerne skrive og fortælle hvad der sker:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte