Svar: Slut med natamning - 8 mdr.
Kære Mille
Velkommen til:o)
I forhold til Jonatans alder, nu hvor han er 8 måneder gammel, så plejer det at være passende at nedsætte amning til ca 3 gange dagligt. Det vil sikre hans mælkeindtag og samtidig give plads til mere af den øvrige føde i løbet af dagen.
Hans indtag om dagen ser dog umiddelbart fint ud og det virker som om han spiser fine portioner og også spiser varieret. Det tyder således ikke på at mælken fylder for meget i ham til at han kan spise andet og det er jo godt. Jeg tror derfor heller ikke at der er tale om et sultproblem, men mere om at han er tørstig om natten og at det er tryghed og nærhed for ham at få brystet. Rent ernæringsmæssigt kan han dog godt tage sit behov i løbet af dagen.
Da han er en stor dreng så synes jeg det vil være acceptabelt at du ammer ham 4 gange i løbet af dagen og aftenen, men mere behøver han heller ikke. Normalt siger man at amningerne ligger passende morgen, eftermiddag og aften og jeg tænker at du måske skal give ham en ekstra amning sen aften mod at han så skal sove om natten.
Jonatan har ligeså meget behov for sammenhængende søvn som du har. Det er vigtigt for at han trives bedst muligt at han også sover nogle sammenhængende timer. Derudover så er det sådan at modermælk indeholder en del sukker og amning om natten giver sukkeret mulighed for at lægge sig omkring hans tænker og give grobund for huller. Desuden vil han godt kunne få tryghed og nærhed på anden måde end via brystet og er han meget tørstig kan han tilbydes vand, som så faktisk er et sundere alternativ når man skal tage hensyn til tænderne.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05-06: Bryst
Morgen 07.30: Stor portion havregrød m frugtmos + erstatning af kop
Formiddag ...
... 9-9.30: Formiddagslur, 1-2 timer
Frokost 11:30: Rugbrødhapsere med forskelligt pålæg og grøntsager i stykker eller grøntsagsmos + erstatning af kop
Ammes og puttes til middagslur 13.30-14.00
Eftermiddag 15:30-16: Frugtmos + skorpe ell. lign.
Aften 18:00: Aftensmad med udgangspunkt i jeres mad, samt evt. grøntsagsmos + erstatning af kop. Evt. frugtmos til dessert
Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Sen aften 23: Evt. bryst
Den sene aftenamning foreslår jeg fordi jeg tænker at det er rigtig hårdt at blive vækket kl 02, lige når du selv sover allerbedst. Hvis du kan holde dig vågen om aftenen og lægge til brystet inden du selv går i seng, så får du fyldt Jonatan godt op til natten og så behøver han ikke mælk før tidlig morgen igen. I øjeblikket præsterer han jo at sove fra ca 19.30 og så til kl. 02 - det er ialt mere end 6 timer og det vil være langt mere hensigtsmæssig for jer at de timer lå mellem kl. 24 og 06. Drengen sover jo igennem, han gør det bare på 'det forkerte tidspunkt' hvis man kan sige sådan:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du følger ovenstående plan så behøver Jonatan altså ikke brystet midt nat og i takt med at han bliver ældre så vil du kunne skære mere og mere ned på amningerne, - det tager vi til den tid:o) Lige nu tror jeg dog at denne plan vil kunne fungere for jer og det skal have en chance.
Hvis han vågner og kræver brystet om natten, så kan det nogle gange være en god idé at lade far tage over, da han af gode grunde ikke kan amme men kan give al den tryghed, omsorg og nærhed der er behov for. Ellers er det vigtigt at trække brystvorten ud af munden på Jonatan før han få mættet sig med mad.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke med det og fortsat god søndag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...