Annonce

Annonce

Svar: Vågner om natten og skal have sutten


28. maj 2007

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anette

Jeg har den overbevisning at der ikke findes nogen fast måde at gøre tingene på. Det der virker i den ene familie virker ikke i den anden og sådan er det så forskelligt. Derfor er det heller ikke muligt at sige at børn skal puttes på den og den måde, at børn skal have sut eller ikke have sut osv. - de er simpelthen for forskellige til at man kan lave en sådan kogebog:o)

Det er helt rigtigt set at jeg ofte anbefaler at trække en stofble igennem sutten og at lægge flere sutter hos de lidt større børn som Villum for at hjælpe dem med selv at finde sutten om natten. Det er en måde at gøre det på. Andre vil som I gerne at barnet så vidt muligt lærer ikke at sove med sutten og her er det så en fordel at forsøge at fjerne sutten inden barnet falder i for dyb søvn.

Børn skifter søvnfase meget hyppigt. I Villums alder med ca 1 times mellemrum, så umiddelbart tænker jeg at der ikke sker noget ved at I trækker sutten ud, når han skifter søvnfase en lille times tid efter, så skulle han så gerne kunne komme videre i søvnen uden sut... Problemet opstår hvis han skal have sutten hver time natten igennem - hver gang den ryger ud, så vågner han op, græder og forventer at I finder den... det er uholdbart i længden.

I øjeblikket er han i en alder, hvor han drømmer meget og skal have bearbejde alle dagens oplevelser via drømme. Det er derfor naturligt at han i øjeblikket har meget behov for sin sut, da den er tryghedsskabende for ham, den ...


Annonce

... virker beroligende og får ham til at slappe af. At han vågner to gange i løbet af natten, synes jeg ikke lyder alarmerende, især ikke hvis han så falder til ro med det samme, men I skal naturligvis være opmærksomme på at han ikke sætter dette interval op.

Hvis han begynder at vågne meget hyppigt og ikke kan sove uden sin sut, så lyder det som en rigtig god idé at forsøge at vende ham helt fra at bruge sutten om natten - at han får den, når han skal sove og hvis han så vågner på grund af en drøm om natten og er ked af det så får han den naturligvis også. Men der er stor forskel på at få den som en trøst og så få den fordi det er blevet en vane og det er nok her I skal forsøge at skelne.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til hans sovevaner så lyder det faktisk meget fint at han er begyndt at sove en lidt længere middagslur og en kortere eftermiddagslur. Jeg tænker at han måske er på vej til at kunne gøre eftermiddagsluren kortere og kortere så han stille og roligt helt vil kunne undvære denne. De fleste børn vil omkring 12-18 måneders alderen kunne nøjes med en lidt længere lur i løbet af dagen og måske Villum hører til dem der allerede kan det i løbet af et par måneder.

Så jeg tror ikke I gør noget forkert, ting kan gøres på mange måder og det lyder som om at I har en rigtig dejlig dreng, som trives godt i løbet af dagen og som er igang med en fin og alderssvarende udvikling. Håber at mine tanker hjælper jer lidt på vej:o) Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce