Brev:
Angst for at falde i søvn
Kære Helen
Jeg har en søn på 6 ½ måned som altid har haft problemer med at falde i søvn og det er desværre ikke blevet bedre med alderen. Det er ikke bare at han ikke falder i søvn, men at han faktisk skriger sig i søvn hver gang – fra han blev født er det sammenlagt måske 10 gange han ikke har skreget sig i søvn; medmindre jeg har ammet ham i søvn.
Han er ellers en glad baby, der er nysgerrig efter at opleve verden og som følger med i alt hvad der sker omkring ham. Men det er som om han kan mærke at nu bliver der lagt op til at han skal sove og så begynder han at skrige, og det stopper ikke før han er faldet i søvn.
Helt fra han var nyfødt har der skullet utroligt meget ’overtalelse’ til for at få ham til at sove. Det mest effektive har været enten at at amme ham i søvn eller at hans far vugger ham i sine arme. Vi synger altid for ham. Vi har prøvet at holde fast i at gøre de samme ting hver aften og også putte ham på samme tidspunkt (med lidt afvigelse afhængigt af hvor længe han har sovet om eftermiddagen), men der er ikke rigtigt noget der virker. I lang tid kunne jeg ligge ned og amme ham til han sov, men det virker ikke længere, så nu vugger vi ham i vores arme i stedet.
Vi har enkelte gange prøvet at lægge ham i hans seng og så synge for ham og nusse ham, men han bliver helt panisk og skriger så han bliver lilla i ansigtet. Derfor går vi med ham på armen og synger for ham til han sover. Det varer mellem 15-60 minutter.
De første par uger af hans liv var han ofte vågen flere timer ad gangen om natten, men vi prøvede så at lægge ham over i vores seng og siden har der ikke været problemer. Han vågner kun og skal ammes 1-2 gange, hvorefter han sover videre. Når han er faldet i søvn om aftenen lægger vi ham nu i hans egen seng og så ammer jeg ham inden jeg går i seng, hvorefter han igen bliver lagt i ...
... sin egen seng. Når han så vågner og bliver ammet i løbet af natten ligger han resten af natten i vores seng. Det fungerer fint for os alle tre på denne måde, men jeg ville alligevel tage det med, så du får et fuldt billede af hvordan hans søvn foregår.
Om dagen sover han et par timer udenfor i barnevognen formiddag og eftermiddag, oftest lidt længere om eftermiddagen. Her er problemet det samme. Han kan grine og pludre lige til det øjeblik hvor han bliver lagt, hvorefter han skriger indtil han falder i søvn. Der kan gå alt fra 2 til 30 minutter fra han bliver lagt til han sover og der triller vi med ham. Når han først sover er der ligesom om natten ingen problemer og han kan sove på trods af gadelarm osv.
Jeg havde ellers forsvoret at jeg skulle blive en af dem, der er nødt til at vugge og trille sit barn i søvn, men jeg kan simpelthen ikke bære at lade ham ligge og skrige, uden at gøre et eller andet for at hjælpe ham.
Da han var ca 2 mdr fik vi ham undersøgt hos lægen, men hun sagde at alt så ud til at være som det skulle og det samme var resultatet ved 5 mdr’s undersøgelsen. Da han var ca. 3 mdr gik vi til en kiropraktor. Hun fandt nogle spændinger i hans ryg som hun behandlede. Efter dette blev han gladere for selv at ligge og lege, men det hjalp ikke på søvnen.
Jeg har overvejet om han lider af søvnterror, men så vidt jeg kan læse mig frem til giver det problemer under søvnen, ikke inden og jeg er helt blank på hvad der er årsagen til hans angst for at sove; og hvad jeg kan gøre for at hjælpe ham. Derfor håber jeg du kan hjælpe.
Han får grød to gange om dagen og bliver derudover ammet. Vi er langsomt ved at tilpasse ham til kun at skulle ammes morgen og aften (+ evt. nat) og så få grød og anden mad om dagen. Han skal nemlig starte i vuggestue om 1½ måned.
På forhånd tak
Venlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor