Brev:

Min datter virker ikke lykkelig

Kære netsundhedsplejerske

Her kommer et nødråb fra en lille familie. Jeg ved godt at det er blevet meget langt og at du sikkert overvejer at lade vær med at læse det. Men jeg håber inderligt at du vil læse det og forhåbentlig kunne give os et lille hint til hvor vi skal kigge hen. På forhånd tak.

Vi er en ressource stærk familie bestående af mor (35 år) uddannet pædagog og som på nuværende tidspunkt er i gang med at læse videre. Far (34 år) arbejder som it-administrator er i gang med sidste uge af i alt 14 ugers barsel. Morens søn på 12 år og sidst men ikke mindst en datter på 8 måneder som vores spørgsmål drejer sig om.

For at starte helt fra starten, så havde min kæreste en graviditet med psykiske rutsjeture, men som den stærke kvinde hun er, så holdte hun sig oven vande. Rent fysisk var der ingen komplikationer med graviditeten.

Da vi kom til at vores lille datter skulle fødes var jordmoderen ikke sen til at sige at vi skulle have foretaget et akut kejsersnit, da der var for meget der tydede på at fødselen ville komme til at ligne hendes storebrors fødsel som varede i 34 timer. Så vores datter kom til verden ved akut kejsersnit og alt gik umiddelbart som det skulle, desværre fik moderen nogle komplikationer i forbindelse med kejsersnittet og lå i et par timer med usædvanligt lavt blodtryk på intensiv afdeling. Jeg sad på stuen med vores datter på armen og hun suttede lystigt på min lillefinger. Det eneste som kunne få hende til at falde til ro.

Da klokken var 3.15 kom vi op på barselsgangen og fik af vide at jeg skulle køre hjem umiddelbart efter. Så jeg efterlod min kæreste og vores datter i håbet om at de måtte få en god nat. Det fik de ikke, da jeg kom om morgenen havde min kæreste dårligt sovet, hun havde gjort alt hvad der havde stået i hendes magt for at trøste vores lille pige. Bl.a. gået op og ned af barselsgangen, hvilket ikke var nemt som ny opereret (kejsersnit).

Hun følte sig i den grad svigtet af personalet på sygehuset da, de ikke havde, kunne undgå at se hende vandre hvileløst med den lille. Det skal her nævnes at vores datter ikke bare græd, hun kunne (og kan stadig ikke) finde ro i sin lille krop. Hvis man tog hende og satte sig med hende, så græd hun som pisket, det eneste der virkede var at være i bevægelse konstant. Sådan er det fortsat, hun græder dog ikke mere når man bare sidder med hende, derimod så spjætter hun med sin lille krop for at komme fri samtidig med at hun siger hendes ”utilfreds” lyd.

Det er så her at jeg nok er nødt til at indskyde at vi er utrolig dårlige til at bede om hjælp når dem der omgår os ikke selv kan se det. Hvilket selvfølgelig har kompliceret det hele, da vi ikke føler at hverken sundhedsplejske eller vores læge helt har lyttet og forstået vores frustrationer.

Efter den første nat og hendes første hele dag i denne verden, var hverken moderen eller jeg i tvivl om at vores datter er vores livs udfordring. Intet var godt nok til hende og hun græd utrøsteligt. Sygeplejskerne mente at hun bare havde, måtte undvære mad i den sidste tid inde i maven og derfor bare var sulten, så vi forsøgte med flaske mælk (så hun kunne få noget med det samme) og moderen ammede konstant for at få gang i mælken. Det blev tre mareridts dage på hospitalet. Min kæreste følte sig svigtet og jeg følte mig magtesløs. Vi glædede os bare til at vores lille familie kunne komme hjem i vores lille hjem og få lidt ro på det hele.

Vi kom da også hjem og var lykkelige for det. Men ro på det hele har vi ikke haft endnu og vi er begyndt at overveje om vi nogensinde får det.

Vores datter har ikke været mere end en uge gammel da hun første gang forsøgte at løfte sit hoved og det har hun så kunne siden der. Hun var helt fra starten en stærk pige og uden tvivl en pige med temperament. Sove det var en by i Rusland, det krævede mange lange kampe at bare få hende til at sove en time og det var ikke sjældent at hun var vågen i 12-14 timer i træk. Vi snakkede selvfølgelig med vores sundhedsplejske om det, men som hun sagde så er det ikke alle børn der sover lige meget også kom hun selvfølgelig med diverse råd om hvordan vi kunne få hende til at falde til ro. Så var det ligesom uddebatteret, vi spurgte ikke mere og hun tog det ikke op mere. Jeg tror vi har prøvet ALT og jeg mener virkelig ALT hvad der burde få en baby til at falde til ro, se nedenstående liste:

Svøbe hende så hun kunne føle sig tryg
Putte hende i liften
Putte hende i liften og vugge hende på skødet (hvilket nok var det der virkede bedst)
Vi købte to forskellige slynger for at kunne have hende tæt på os hele tiden. Samtidig med at vi var i bevægelse (virkede ikke da hun blev alt for varm og samtidig følte sig spændt fast)
Vugge hende på armen (faldt hun kun til ro af så længe man bevægede sig samtidig og hun nægtede at ligge ned i armen)
Gå med hende på armen (hun faldt til ro af det, men ikke i søvn da hun kun ville være oprejst)
Amme hende til ro. (det virkede delvist, da hun elskede at blive ammet, betød det også at hun blev liggende, dog bevægede (og bevæger) ben og arme sig, så hun er sikker på at ikke falde hen)

Og der er garanteret mange flere ting som jeg ikke på stående fod kan huske.

Vi begyndte at overveje om der kunne være noget galt med hendes øre, da hun bare ikke ville ligge ned, vi gik til lægen og fik en henvisning til øre, næse hals specialist. Han konstaterede at der stod væske i mellemøret, men kunne ikke gøre noget ved det. Vi gjorde som man skal med ørebørn, altså hæve hoved enden af vuggen og håbede på at det kunne løse vores problem. Det gjorde det bare ikke. Hun ville fortsat ikke sove.

Vi besluttede os for at kontakte en zoneterapeut da de skulle kunne hjælpe mod væske på mellemøret. Vi kom akut ned hos hende en lørdag og hun behandlede vores datter. Dagene efter behandlingen var en MEGET klar forbedring. Vi havde dog fortsat ikke en pige der pludrede, smilede eller på anden måde viste glæde. Men vi var lykkelige, endelig havde vi fundet ind til hendes problem. De skulle dog hurtigt vise sig at være en stakket frist.

Hun vendte hurtigt tilbage til sit gamle mønster og efterfølgende behandlingerne hjalp, men det var som om at udbyttet var begrænset. Det skulle dog senere vise sig at behandlingerne havde hjulpet så meget at vores datter ikke havde væske på mellemøret længere, men at der så måtte være noget andet i vejen, da hun fortsat virkede enormt utilfreds med hendes liv.

Hun er på dette tidspunkt ved at være 3 måneder gammel og vi som forældre hænger mere eller mindre i laser. Min kæreste fik ikke meget søvn og jeg skulle passe mit arbejde og forsøgte at aflaste så meget som muligt i dagligdagens gøremål.

Da vores zoneterapeut ikke kan gøre mere og vores datter fortsat ikke er tilfreds med livet beslutter vi os for at forsøge med en kiropraktor. Han ...

... knækker og vores datter skriger. Altså har han fået fat i et eller andet som gjorde ondt på hende, ham er vi hos tre gange, men det hjalp ikke på alle vores problemer. Vores datter var fortsat lige utilfreds og pludrede på ingen måde.

Vi havde nu lært vores datter så godt at kende at vi vidste hvad der skulle til for at hun blev træt nok til at tage en lur. Gå ture i barnevognen, siddende op af puder så hun kunne følge med i hvad der skete, så var hendes lykke gjort. Vi var som forældre ved at give op overfor vores lille pige, vi anede (og aner fortsat ikke) hvad vi skulle/skal stille op med hende. Tiden gik dog og jeg tager hatten af for hendes mor som har trukket det største læs, da det er hende som har ammet på mere eller mindre alle tider af døgnet. Og hende som har gået hjemme med hende.

I erkendelse af at vi ikke havde flere mulige løsninger begyndte vi at kigge efter ting som kunne fange hendes interesse. Vi fandt en gåstol og blev hurtigt enige om at det bare måtte være lykken for vores lille pige som bare ville frem i verden. Da hun fik sin gåstol så vi pludselig en anden pige. Det var ligesom om at frustrationerne over at ikke kunne udforske verden var væk. Vi var dog klar over at en gå stol ikke var løsningen og begrænsede derfor hendes brug af den.

Vi fandt ud af at hun godt kunne sidde i sin liggestol hvis bare vi andre holdt os i gang. Vi skulle helst gøre rent eller lave mad. Så på den måde gik der et par måneder hvor moderen fik minimum af søvn og familien som helhed var plaget af den lille ny som på så overbevisende vis havde overtaget huset.

Da hun er omkring 5 måneder gammel bliver gråden afløst af den lyd hun fortsat bruger konstant. Den er svær at beskrive(Mmmmhh), men der er ingen tvivl om at det er en irritations lyd. Det er ud over gråd det eneste der kommer ud af hendes mund. Hun bruger lyden på alle tidspunkter. Når hun skal spise, sove, leger, skal til at blive ammet osv, derudover begyndte hun at blive ”voldelig” hun river meget, gerne i hår, øjne, næser, øre og hvad hun ellers kan få fat på.

Jeg er godt klar over at småbørn godt kan lide at få fat i ting og dermed hiver i dem, men det her er på en helt anden måde. Hun kan sidde helt roligt og pludselig tager ”fanden” ved hende og så flår hun dig over kinden eller får fat noget hår og hiver igennem. Hun virker generelt meget urolig og hun skal hele tiden være i bevægelse, man kan ikke have siddende hos sig og putte, for det vil hun ikke og hun kan ligesom heller ikke finde ro til det. Når hun sidder op af en kan hun finde på at rokke frem og tilbage, så hun banker hovedet ind i ens brystkasse. Jeg ved ikke om hun synes det er sjovt, men umiddelbart virker det skræmmende på mig.

Vi har gjort alt hvad der står i vores magt for at slippe af med lyden og hendes ”voldelighed”, givet hende sutten, selvom hun aldrig rigtigt har brugt en, snakket med hende, leget med hende osv

Hun er nu knap 8 måneder gammel og fortsat meget utilfreds med livet. For knap en måned siden læste vi om kranio sakral terapi som er en alternativ behandlings form. Det siges at kunne hjælpe urolige børn, kolik børn osv. Vi kontaktede en behandler og fik en tid.

Jeg var meget skeptisk da vi mødte op til første behandling. Men jeg blev overbevist om at hun kunne et eller andet. Min datter skreg som en stukket gris, på trods af at behandleren dårligt rørte hende. Det var meget mystisk at se på og jeg aner ikke hvordan de gør, men de har min dybeste respekt. Da vi kom hjem fra den behandling havde vi pludselig en ny pige. En pige der gjorde at vi sad og små græd hver aften.

Hun var lykkelig. Hun legede selv på gulvet, hun pludrede, hun kunne sidde roligt oppe hos os, hun sov uden de store sværdslag alt i alt en drømmepige. Vi gik til behandling 3 gange. Og havde en drømmepige i 14 dage. Dagen efter tredje behandling vendte bøtten, vores totalt lykkelige baby blev lige så ulykkelig som hun altid havde været, vi kontaktede efter et par dage vores kranio sekral behandler og forklarede hende det hele og hun foreslog at vi skulle komme igen. Det har vi været og det hjalp ikke.

Vi er nu i den situation at vi ikke har flere skud i bøssen, overskuddet er langsomt ved at svinde ind og vores datter er bare ikke lykkelig.

Jeg er begyndt at overveje om det kan være en psykisk lidelse der gør det eller om det kan være en fysisk lidelse som man bare ikke har opdaget som gør at vores datter ikke er tilfreds. Hun er endnu ikke begyndt at kravle, på trods af at hun var meget fremmelig med at sidde selv andre motoriske ting. Hun gør antræk til at kravle og har gjort det i snart 2 måneder. Men det er ligesom om benene ikke vil med. Pludre er hun også stoppet med, når hun ikke er glad, så pludre hun heller ikke. Vi har kun hørt hende pludre i 14 dage i alt. Men hvilke 14 dage, sidder og drømmer mig tilbage.

Som bonus info kan jeg fortælle at de 14 dage vores datter var glad, der fungerede hendes mave optimalt. Inden der har vi været nødt til at give hende sveske mos hver dag for at bare holde lidt gang i den. Ellers var det kanonkugler der kom ud af hende. Den hårde mave er også vendt tilbage efter den lykkelige periode er stoppet. Så vi er startet på sveskemosen igen. Det var ellers droppet.

Den hårde mave er kommet efter hun fik fast føde og i den forbindelse skal nævnes at hun er meget dygtigt til spise alt slags mad, og hun vil rigtig gerne(helst) selv spise, hun har en rigtig god motorik og kan sagtens tygge rugbrød og selv samle fx rosiner op og spise dem.

Mit spørgsmål lyder på:

Har du hørt om psykiske lidelser der giver ovenstående symptomer og hvor skal man evt. henvende sig for at få noget sådan af-/bekræftet?

Findes der en form for tarm sygdom eller anden form for sygdom som kan give ovenstående?

Eller har du et helt tredje bud på hvad der kan være galt med vores lille datter som vi elsker så umindelig højt.

Vi er bekendt med begrebet ”High need baby” men føler næsten ikke at det kan passe på hende, for mange af de bud der er på at hjælpe en ”hign need baby” passer ikke til hende. Hun vil ikke være tæt på os (hun søger os tit, men vil kun være hos os hvis vi er i bevægelse eller kaster rundt med hende, hvilket hun elsker), hun bliver ikke lykkeligere af vi bærer hende eller udfordrer hende osv. Ligesom at en slynge tit bliver nævnt i denne forbindelse og det var bestemt ikke noget hit, nærmest tværtimod.

Til slut vil jeg lige nævne at fra start af har hun været en meget varm baby, hun sveder altid og vi skal virkelig passe på hun ikke bliver for varm, hvilket nok også er grunden til at slynge og andre metoder hvor hun bliver pacificeret ikke har virket efter hensigten. Hendes morgen temperatur ligger altid på 37.5 (ja vi har mange gange troet hun havde feber)

Med venlig hilsen og på forhånd tak for dit svar

En desperat Far

Læs Helens svar »

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar

19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar

17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: