Svar: Madplan - pige på 4 mdr.
Kære Tanya og Vittoria
Det lyder umiddelbart som om at Vittoria er parat til skemaden og tager rigtig fint imod den. Du skriver ikke hvor meget du giver hende, altså hvor stor portionen er men det kan godt være en fordel at give lidt mindre mængde og så dele det over to gange om dagen. Det er således bedre at give 3/4 dl x 2 end 1½ dl. x 1, selvom det mængde mæssigt er det samme.
Du skriver at du har forsøgt med vælling, men ikke om det havde nogen positiv effekt? Det kan godt være svært at finde balancen imellem at give mæthed og så passe på ikke at proppe for meget fordi tarmene jo så arbejder på højtryk for at nedbryde maden. Det er derfor fint et eller andet sted at give skemaden i løbet af dagen og ikke give for store portioner om aftenen.
Mælke udgør fortsat en stor del af din datters indtag og hun skal være betydeligt ældre før hun kan udskifte et skemåltid med en amning. Det er således vigtigt fortsat at give plads til mælken ved siden af skemaden. De fleste børn vil fortsat have behov for 6 amninger dagligt ved siden af deres skemad og derudover også begynde med lidt vand af kop, som du også gør.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Amning
Formiddag: Amning
Formiddagslur
Frokost: Grød af ris, majs, hirse eller boghvede. Evt. lidt frugtmos på, vand af kop
Puttes til middagslur, evt. amning men det er ikke altid nødvendigt
Eftermiddag: Amning
Sen eftermiddag: Evt. amning
Aften: lidt ...
... grød som til frokost eller stille og roligt (omkring de 5 måneder) begynde med mere grøntsagsmos. Det kan være kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli eller zucchini. Vand af kop
Ammes og puttes til natten
Sen aften: Amning eller flaske med vælling
Nat: Evt. amning
De seneste undersøgelser jeg har hørt om lyder på at børn gennemsnitligt drikker 800ml mælk hos deres mor ved 4-6 måneders alderen. Det er altså fortsat en hel del. Nogle børn dier godt og mor har en gode nedløbsrefleks, så barnet får meget hurtigt en stor mængde mælk og behøver således ikke så hyppige amninger. Andre gange får barnet en mindre mængde hver gang og har således behov for at spise hyppigere og generelt vil børn der bliver ammet have behov for hyppigere tilbud om mad end børn der får mælk på flaske.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Først fra 6 måneders alderen siger man at børn rent ernæringsmæssigt ikke behøver mælk om natten (ml 24-06).
Med hensyn til hendes størrelse og vækst, så er det rigtigt at hun nok ikke helt har holdt sin kurve i forhold til hendes udgangspunkt, da hun var en stor pige. Det er dog ikke usædvanligt netop på grund af hendes størrelse og børn tager ofte heller ikke helt så meget på netop i den periode, hvor de begynder at have behov for anden mad... så du skal se på hvordan hun trives og udvikler sig og så er det fint at du giver hende lidt skemad og fortsat har fokus på hendes mælkeindtag.
Rigtig meget held og lykke fortsat og knus fra Danmark:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.