Annonce

Annonce

Brev:

Søvn, mad og temperament


13. maj 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Søvn, mad og temperament

Hej Helen

Tak for en god brevkasse - jeg bruger meget at surfe rundt i dine svar. Det giver en enorm god indsigt i almen udvikling og diverse "faser", som er naturligt for barnet at skulle igennem (og dem er der godt nok mange af :-).

Jeg har tidligere skrevet ang. min nu 7 mdr. gamle dreng og hans manglende søvn om dagen. Det er nu løst - påskeferien var god for mange ting, bla. indførelse af helt faste rutiner, som kunne bibeholdes efter hjemkomst fra sommerhus.

Nu melder der sig dog efterhånden nogle forskellige sørgsmål - der sker jo meget omkring denne alder:

Min dreng er ret pjevset for tiden og har desuden introduceret et helt nyt slags skrig, som udspringer af ren hidsighed og utilfredshed med en given situation. Den er sikker hver gang man skal have body og trøje over hovedet, men også hvis det ikke lige passer ham at blive placeret et sted. Han gider ikke ligge så meget ned mere, men kan endnu ikke sidde helt selv og kravle er vist ikke lige om hjørnet.

(1) Kan man allerede nu gøre noget der indikerer, at det ikke er ok at blive hysterisk eller er opdragelse af denne art for tidligt endnu?? Skal man bare respektere, at han nu bedre er i stand til at give udtryk for sin vilje??

Ligeledes er han begyndt at vågne om natten igen. Tidligere sov han fra kl 20 til mellem 5-6 om morgenen. Nu er der én natlig opvågning fra alt mellem kl 12 til 4. Han vågner med et skrig og er totalt utrøstelig - også hvis det er far, der tager ham. Derfor ender jeg med at amme selvom jeg er i tvivl om, om han reelt har brug for mad på denne tid??

(2) Jeg kan se, at du skriver til flere, at de skal amme når de selv går i seng - måske omk. kl 23! Det har jeg aldrig brugt, men det burde jeg måske?? Synes jo bare det virker forkert at vække ham, hvis han sover dybt?

Samtidig roder han rundt i sengen, og vil kun sove helt oppe i hjørnet af sin tremmeseng og oven i købet ...


Annonce

... på tværs af sengen, så han slet ikke kan være der. Jeg tror nogle gange han vågner udelukkende fordi, han ikke kan "komme længere" og støder hovedet imod kanten - men som sagt kan han ikke trøstes, når han vågner....

Generelt er jeg bange for at amme for meget eller ligefrem optrappe. Han vejer ca. 9 kg, har hele tiden ligget lidt over vægtkurven, så han er godt i stand. Han mangler ikke noget.

Mange har foreslået, at jeg giver ham en flaske inden natten i stedet for amning, da det evt. vil mætte ham mere. Problemet er, at han ALDRIG har villet tage modermælkserstatning (har prøvet forskellige mærker), og at han heller ikke vil/kan finde ud af at tage sutteflasken (bruger heller ikke sut).

Dette er i øvrigt et stort problem, hvis jeg er væk, for han skal have mit udpumpede mælk i kop, og det går ikke godt i så store mængder - han er dermed ikke den nemmesste at få passet.

(3): hvad er din holdning til det med modermælkserstatningen og har du at alternativ til sutteflasken, der ikke er så besværligt som at få fx 130 ml i ham via en kop??

Mht. mad føler jeg, at vi er bagefter. Han har fået grød siden 4 mdr, og pt får han grød formiddag og grønsagsmos aften - ofte lidt friskmoset frugt om eftermiddagen. Vi har også prøvet at give ham mad at sidde med, samt små smagsprøver af vores egen mad.

MEN jeg er generelt utryg ved madsituationen. Fx taler mange om små rugbrøsdhapsere.

(4) Er han for ung til det? Jeg er så bange for, at han skal få noget galt i halsen sådan for alvor. Han har problemer med selv de mindste klumper i sin mad generelt. Lige så snart det bliver for groft (fx hjemmelavet havregrød, broccoli osv), så harker han og får det galt i halsen. Det holder mig tilbage, og jeg føler derfor, at vi måske ikke får en god start på en større og mere varieret madoplevelse???

Det var mange småting. Håber ikke det blev for rodet.

Venlig hilsen
Bettina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce