Svar: Hvordan kommer jeg i gang med skemad?
Kære Rikke
Velkommen til, du er bestemt ikke den eneste bruger fra Spanien:o)
Jeg vil lige begynde med at fortælle dig at du på sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk kan downloade bogen "mad til spædbørn og småbørn" som indeholder opskrifter og de danske anbefalinger omkring skemad og familiemad. Det vil være rigtig rart for dig at kunne læse, hvad det er vi anbefaler i DK.
I forhold til din datter, så lyder hun jo til at stortrives på din mælk og der er i princippet ikke grund til at give hende vælling. Vælling hører til det man kalder for tilskudsblanding og er i princippet det samme som en tynd grød. Når man ammer så meget som du gør og din datter trives så godt på din mælk, så kan du ligeså godt gå igang med grøden.
Du kan begynde med ris, majs, hirse og boghvede grød. Du kan lave det selv og du kan evt. malke lidt af din mælk ud og bruge dette i grøden eller du kan bruge modermælkserstatning. Du finder opskrifterne i sst.´s bog.
Da din datter spiser frugtmos et par gange dagligt uden problemer, så kan hun jo umiddelbart godt finde ud af det med skeen og teknikken med at føre maden tilbage til svælget og synke. Jeg tænker derfor at du skal forsøge at lave grøden i nogenlunde samme konsistens som frugtmosen. Lav f.eks. en risgrød, den er meget lind og blød i konsistensen og tilsæt så lidt frugtmos, af det hun kender, som topping.
Når hun kan spise en dl. og det går rigtig godt, maven følger fint med osv. så kan du begynde at øge hende til 2 gange dagligt. Det er bedre at hun spiser 3/4 dl 2 gange dagligt end 1½ dl. en gang dagligt, selvom det mængdemæssigt giver det samme. Ved siden af kan du give hende vand af kop. Når du begynder at tilbyde hende skemad to gange dagligt, vil det være rigtig godt at grøden gives f.eks. til frokost og grøntsagsmos gives om aftenen. Gode grøntsager til start er kartoffel, blomkål, gulerod, broccoli, squash.
I hjemmelavet mad tilsættes en tsk. fuld fedtstoft og det er godt at variere imellem de forskellige typer fedtstoffer - smør, olie, plantemargarine, diverse blandingsprodukter osv.
Med hensyn til at hun slår ud i ansigtet, så er der nogle børn som får det der hedder kontakt allergi. Det har ikke noget med overfølsomhed eller allergi som sådan at gøre, det handler om at barnets hud reagerer på maden. Du kan forebygge lidt ved at smøre lidt vaseline eller salve omkring din datters mund inden du giver hende grød, eller ved at du er ret hurtigt med at tørre hende med en ren fugtig klud i ansigtet, når hun er færdig med at spise.
Med hensyn til en dagsplan, så tænker jeg at det vil være udmærket hvis I forsøger at putte jeres datter til lidt mere faste tider. Hun sover meget længe om morgenen og det ...
... er naturligvis rigtig dejligt, og det er klart at når hun sover fra ca 19.30 om aftenen til 8.30 om morgenen - ialt 13 timer, så sover hun ikke særlig længe i løbet af dagen. Gennemsnitligt vil børn i hendes alder have behov for omkring 15 timer i døgnet og det får hun - hun bliver altså dækket ind.
I skal derfor overveje om det er vigtigt for jer at hun både sover aften og morgen (ikke alle er så privilegerede) eller om det betyder mere at hun tager et længere stræk i løbet af dagen. Hvis I prioriterer lidt mere søvn i løbet af dagen, så vil det være en god idé at vække hende om morgenen, så dagen starter lidt tidligere end nu.
Samtidig skal I så forsøge at putte hende lidt tidligere end I gør nu, hvilket hun måske også vil have behov for hvis hun er blevet vækket. I skal dog altid overveje hvilken 'kamp I vil kæmpe' - det kan være farligt at ændre på noget som faktisk fungerer og med tiden, så plejer barnet at ændre sine søvnvaner stille og roligt af sig selv... men I skal naturligvis sikre op om at hun fortsat får gode rutiner.
En plan for dagen kunne se således ud:
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Morgen 7: Bryst
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, sover 1 times tid, måske 1½ time
Frokost 11.30-12: Risgrød med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13, sover gerne et par timer.
Eftermiddag 15.30-16: Ammes
Aften 18: Grøntsagsmos, evt. lidt frugtmos til dessert, vand af kop
Ammes og puttes til natten kl 20
Sen aften 23-24: Ammes
Nat: Evt. amning - de fleste børn vil efter 6 måneders alderen kunne undvære mælk om natten
Det er helt okay at jeres datter ammes og falder i søvn. Hun er endnu ikke særligt gammel og jeg tænker at det skal du nok få hende lært. Det vil dog være en god idé at du forsøger at flytte hende fra din favn og væk fra brystet før hun falder helt i søvn. Det er vigtigt at hun lige når at følge med at hun flyttes og at hun således lærer sig at sove videre uden brystet i munden.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Det kan være en fordel at hun er svøbt under amning og at hun fortsat holdes svøbt, når du lægger hende fra dig. Måske vil hun tage imod en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.