Svar: Nægter lige pludseligt bryst og flaske - hvad gør vi?
Kære Sandra
Sikke noget :o) Det er vigtigt at du fortsat malker lidt ud for at få tømt dit bryst, selvom du nu har fået piller til at stoppe mælken. Hvis ikke du gør det, så kan du risikere at få en brystbetændelse, - så hvis du fortsat sidder med to kanonkugler og det gør ondt, så må du altså få noget af mælken malket ud.
Når det er sagt, så lyder det jo som om Kasper er en rigtig dejlig dreng, som bestemt ikke lider nød på nogen måde. Du skriver at han får grød og mos som består både af modermælkserstatning og vand, at han drikker vand eller mme af kop og at det konsekvent er flasken han afviser. Og jeg tænker at et eller andet sted, så er du jo nødt til at acceptere dette.
Du kan tilbyde ham flasken, men du kan jo ikke tvinge ham.
Det er dog enormt vigtigt at du er opmærksom på det man kalder hans almene tilstand, du skal observere at han har det godt. Han må ikke virke sløv, han må ikke virke til at mangle væske, hans urin skal være klar og der skal være gang i hans mave, han må ikke få feber eller andet som tyder på at han ikke har det godt.
Hård mave er helt klart tegn på at han mangler væske og hvis han ikke vil drikke mælken, så må han få vand. Det er meget vigtigt.
Hvis han fortsat tisser godt og har gode tunge bleer så må det være sådan, så er det højst sandsynligt en periode, hvor han lige nu er lidt træt af flasken og interessen kan godt komme igen.
Du skal være opmærksom på at han spiser godt. Det er naturligvis rigtig dejligt, men det lyder som om han ...
... spiser forholdsvis store portioner og det kan naturligvis også spille ind på hans lyst til og behov for flaske. Du kan derfor overveje om du skal prøve at skære hans madindtag ned, så han spiser måske 1 til max 1½ dl færdig grød/mos af gangen og om det så vil give plads til mere mælk. Det er jo en balance imellem at give mæthed og næring via skemad og fortsat give plads til mælk.
Hvis det ikke kan lykkes at nå op på 400-500ml mme dagligt, som vil være det der skal til for at dække hans jernbehov, så må du drøfte situationen med egen læge. I givet fald skal han så også have jern ved siden af.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv også at servere mme kold af en kop, som alternativ til sødmælk - måske han er træt af at drikke det varmt... Men ellers er det generelt en god idé at tilbyde vand. Du må forsøge dig frem, der er ikke nogen fast løsning, desværre. Med den alder han har, er det begrænset hvor meget komælk han må få, det er altså erstatningen du skal have i ham.
Udnyt de tidspunkter hvor han lige vågner og er naturligt tørstig og giv ham flasken her, i stedet for som de fleste gør at fokusere på at han skal have mælk, når han skal sove. Prøv også at tage ham ud af favn, når han skal have flaske og læg ham ved siden af dig. I har sandsynligvis en rutine med at han er i favn, - det har han været under amning og nu under flaskegivning og jeg foreslår derfor at I forsøger jer med en ny rutine og se om det kan gøre en forskel for jer.
Håber at det snart lykkes at få noget I ham, rigtig meget held og lykke med det:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.