Annonce

Annonce

Brev:

Må og må ikke?


10. maj 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Må og må ikke?

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Sidst drejede det sig om hendes mad og søvn - du og også min egen SP anbefalede at vi startede på noget grød. Dette gjorde vi så, og hun virkede meget interesseret - åbnede munden, når skeen kom m.m. Vi gav hende 5-6 teskeer de første dage, og hendes mave havde det fint, så vi besluttede os for at tilbyde noget mere. Men hun spiser nærmest mindre og mindre???

Det er nu 2½ uge siden vi startede på grød, og hun spiser kun et par teskefulde.. Vi har så prøvet med noget grønsagsmos, som hun synes var spændende og spiste så 5-6 teskeer igen, men absolut ikke mere... Er det normalt at hun ikke vil spise noget særligt?

Selvom hun spiser så lidt grød/mos, har hendes afføring ændret sig... Den første uge havde hun helt normal afføring, men så gik der 3 dage imellem 2 afføringer - det så fint ud, men lidt tykkere end normalt. Nu er der gået 3 dage igen, og vi har intet set. Er det normalt, når hun får så lidt grød? Normalt har hun afføring 4-5 gange i løbet af en dag... Hun virker ikke meget generet, men hun prutter rigtig meget.

Søvnen er ikke blevet bedre af grøden - nu spiser hun jo heller ikke så meget, men vi fandt ud af at hun har væske i mellemøret, og at det nok er det der har generet hende. Så nu er hun på panodil, og hun spiser rigtig flot hos mig igen, og jeg er så glad for at vi har fundet en årsag til hendes spiseproblemer og søvn... Om et par uger skal vi til ørelæge, hvis hun stadig har væske i mellemøret. Men selvom vi har givet hende panodil til natten, sover hun stadig meget uroligt?? Græder hver gang hun vågner? Hun spiser igen normalt - 2 gange om natten. Ved 23-24 tiden og ved 5-6 tiden. Tror du søvnen er blevet en dårlig vane??

Og så til hendes udvikling... Vi synes jo, at hun er meget fremmelig - ...


Annonce

... selvfølgelig ;) Hun har siden hun var 2 måneder trillet fra mave til ryg, og i den seneste uge triller hun selv fra ryg til mave, og hun bliver bare SÅ stolt, når hun gør det :) Hun har også kæmpet langt tid for at trille begge veje. Hvornår siger man, at de skal kunne trille normalt?

Problemet er nu, at hun "flyver", når hun bliver lagt på maven. Altså armene udstrakte til siden og løftet fra gulvet, så nu kan hun ikke finde ud af hvordan hun skal vende sig fra mave til ryg, som hun ellers har kunne længe. Vi hjælper hende selvfølgelig med at prøvet at samle hendes arme, så hun kan, men hendes arme flyver ud til siden med det samme igen... Er det bare en periode eller skal vi gøre noget for at hjælpe hende??

Desuden er hun meget glad for at sidde... Hvis vi ligger hende op af ammepuden f.eks. løfter hun sig selv op og sidde, selvom hun ligger ret langt nede... Uden hjælp. Hun tilter selvfølgelig bagud igen. Når hun ligger helt ned i barnevognen, løfter hun sig også op, men kommer kun op i en 45 graders stilling, hvorefter hun falder tilbage igen. Når hun har fat i vores fingre hiver hun sig selv op, og sidder meget flot (med støtte fra vores fingre) - rankt, men kun et par minutter ad gangen, hvor hun så falder sammen i ryggen igen. Skal vi passe på med det? Jeg mener - er det dårligt for ryggen eller kan/må vi hjælpe hende på en måde med det hun gerne vil?

Hun er også meget glad for at stå, når vi holder hende, men har hørt at man skal passe på med dette, da hun kan blive hjulbenet?????? Hun er også begynd at hoppe, når vi holder hende stående - er det i orden??

Når hun ligger på maven og uden ble (det er toppen :)), så løfter hun skiftevis hoved og numse... Hvad betyder dette? At det et forsøg på at komme frem eller er det tilfældigt?

Nå, ja... Det blev til mange spørgsmål, men man vil jo helst gerne vide alt om sit barn ;)

Med venlig hilsen
Natasha

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.

Rejse med lille baby

Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby 5 måneder - mad og søvn

Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce