Annonce

Annonce

Svar: Manglende lyst til mad og opkast


9. maj 2007

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Anne

Nogle børn har rigtig svært ved at skille tingene ad, når det drejer sig om mad og med det mener jeg at de bliver forvirrede, når de f.eks. får grøntsagsmos med små stykker kød. De kan simpelthen ikke finde ud af om de skal tygge det eller bare synke det.

Til børn som har det sådan, og det lyder som om Tobias kunne tilhøre dem:o) så er det ofte en rigtig god idé at servere tingene adskilt. Altså så mos og grød serveres ved siden af mad i stykker som skal tygges, som man skal arbejde mere med. Det at se forskel og fornemme forskellen i munden vil sikkert kunne hjælpe jer.

Det handler således ikke om at Tobias ikke kan tygge, men om at han skal vide hvornår han skal tygge og hvornår han bare skal synke.

Prøv derfor at give ham ren grød og ren grøntsagsmos med ske, som han bare skal spise stille og roligt. Og prøv så at tilbyde ham mere og mere af jeres mad men i små stykker ved siden af. Det kan både være helt små stykker rugbrød, som du hjælper ham med at få i munden og det kan være større stykker brød, som han selv får lov til at sidde med i hånden og øve sig i at opbløde i munden med lidt spyt.

Giv ham gerne indmaden af en frikadelle som små stykker, giv ham en kartoffelbåd i hånden osv. Altså så han på den måde får jeres mad, men serveret så han kan se hvad det er samtidig med at han ...


Annonce

... fortsat får noget mos som mætter ham godt.

Det er vigtigt for ham at I spiser sammen og at han ser at han får det samme som I får. Hans mad skal tage udgangspunkt i jeres mad, det skal smage af noget og det skal se ud af noget. I skal udnytte hans naturlige nysgerrighed efter at putte i munden og det er vigtigt at I giver ham så meget forskelligt som overhovedet muligt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg synes ikke at I skal begynde at skære ned i antal af måltider, det er fint med det han får. Det er bare tilbuddet som I skal ændre lidt på.

En plan kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske
Morgen 08.00: Havregrød og tilbyde en brødskorpe at gnave i fra det brød du spiser, eller hvad du nu får
Formiddagslur
Frokost 11.30: Grønsagsmos, forsøge med helt små rugbrødshapsere eller måske lidt frikadelle fra aftenen i forvejen.
13.00: Flaske, puttes og sover middagslur
15.00: Frugtmos og flaske
17.00: Evt. powernap
18.00: Grøntsagsmos af rodfrugter og andre grøntsager som virkelig smager af noget. Sovs osv fra jeres mad og tilbehør af lidt af jeres mad i små stykker separat serveret
19.30: Puttes til natten med flaske
23.00: Flaske

Nogle børn har bare en lille appetit og det vigtigste er jo at Tobias trives og har det godt. Men prøv med den separate servering og meget mere smag og flere udfordringer. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce