Svar: En til med spiseproblemer

---

Kære forældre

Tak for jeres lange brev og uddybende forklaring omkring jeres lille dreng og de problemer I har omkring spisebordet om aftenen:o)

Først bliver jeg nødt til lige at sige at jeg tror dette kommer lidt ud over min ekspertise og det er begrænset hvormeget jeg vil kunne hjælpe jer via mail. Der er dog ingen tvivl om at det vil være rigtig godt, at I får en snak med nogen, som kan møde jer, møde jeres dreng og se på 'heleheden' netop for at afdække hvorvidt der er tale om at jeres dreng har nogle iboende problemer eller om I forældre, som I selv siger, gør noget, som problematiserer situationen.

Jeg vil dele lidt af mine tanker omkring det I skriver også må I selv vælge til og fra.

I skriver at jeres dreng har haft problemer med at spise aftensmad de sidste 2 år - altså fra han har været ca 1½ år gammel. Netop i 1½ års alderen begynder mange børn at være meget selektive omkring maden, de vokser ikke så meget mere og den fase, hvor alt puttes i munden er passeret og i stedet skubber de tallerkenen væk og siger nej!

I perioden 2-3 år er barnet rigtig meget igang med at prøve grænser, vise mere selvstændighed og egen vilje og et eller andet sted, så er det at lukke munden det 'største magtmiddel' som børn har. I kan tvinge en flyverdragt på dreng, det samme med skoene osv. fordi I er både større og stærkere end ham, men I kan ikke få ham til at spise, hvis ikke han vil.

Derfor er det også helt rigtig normalt at anbefale at give ham så lidt opmærksomhed som muligt, når det drejer sig om mad og simpelthen give ham madro. Men igen er man naturligvis også nødt til at sætte lidt krav og have lidt regler, når tingene trækker ud, som det jo har gjort hos jer.

Der har hos jer været rigtig meget fokus på aftensmaden og det kan jeg godt forstå, det er helt naturligt at I som forældre reagerer som I gør. Vi ved jo hvor vigtigt det er at børn spiser og hvor meget det betyder for deres trivsel i øvrigt. Og det er jo en bekymring som er reel nok, hvis det ender med at barnet skal indlægges på sygehuset fordi det riskerer at komme i mistrivsel.

Men når det er sagt, så skal man også se på hvordan barnet i øvrigt trives og jeg får fornemmelsen af at jeres dreng faktisk trives, vokser som han skal og at han faktisk spiser fornuftigt i løbet af dagen. I skriver at han starter dagen med morgenmad og her er sulten og spiser godt. Han spiser yoghurt, ...

---

---

... havregryn, ris, pasta, lasagne, meget lidt grøntsager og kød men til gengæld spiser han rugbrød med forskelligt og godt varieret pålæg og han elsker frugt.

Hvad er "forskelligt og godt varieret pålæg"? Spiser han kødpålæg og kan han til frokost spise grøntsager, - stave af gulerødder, agurk, peberfrugt, ærter, majs, tomat? Det kan jo sådan set være fint nok at spise rugbrød også til aften, hvis han får grøntsager og kød sammen med dette - i hvertfald i løbet af dagen.

Nogle børn kan være selektive i forhold til madvarer ud fra hvad farve madvarerne har. Det kan være at barnet f.eks. kun spiser øllebrød, rugbrød, leverpostej, figenpålæg, frikadeller, havregrød eller lignende - altså kun rører alle de grå og brune fødevarer, men det lyder ikke til at være tilfældet hos jeres dreng. Børn kan dog godt have nogle forskellige problemer i forhold til at spise og jeg tænker at det vil være meget vigtigt at I gennemtænker og taler med børnehaven om, hvorvidt jeres dreng på andre punkter skiller sig ud i forhold til andre børn.

Børn som har en spiseforstyrrelse kan godt have andre problemer også, hvor spiseforstyrrelsen mere er et symptom på andre ting. Men igen lyder det som om at det kun er om aftenen at der er problemer hos jer...

---

---

---

For at kunne vurdere, hvorvidt jeres dreng har nogle problemer, som han skal have hjælp til eller om I forældre kan gøre noget eller gøre noget andet for at støtte ham i bedste retning, så tænker jeg at det vil være rigtig fornuftigt at I taler med en børnepsykolog.

Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med jeres dreng, men jeg tænker at en børnepsykolog vil være den bedste til at finde ud af, hvad det er for mekanismer der går igang, hvad man skal gøre og om det overhovedet er relevant at gøre noget. I skal således ikke være bange for at henvende jer til en børnepsykolog men se det som en hjælp og alle kan henvende sig og I kan i telefonen tale om, hvorvidt det er noget man skal gå videre med eller ej.

Jeres kommune har en PPR afdeling (Pædagogisk psykologisk rådgivning) som I kan ringe til og bede om at komme til at tale med en børnepsykolog og så tage den derfra.

Jeg håber meget at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej og I må meget gerne give mig en tilbagemelding hvis I finder ud af noget nyt, får nogle retningslinier eller lignende, så også jeg kan blive lidt klogere:o)

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---