Svar: Gravid i uge 5+4
Kære N
Når man er gravid så føles brystspændinger forskelligt, både fra kvinde til kvinde men også igennem forløbet. Man kan godt i starten af graviditeten have meget spændte og ømme bryster og efter nogle dage så forsvinder spændingen igen i en periode og så kan den komme igen. Det er således ikke nødvendigvis tegn på at der her er tale om endnu en "tom graviditet".
Det at have en "tom graviditet" betyder normalt at fosteret går til grunde meget tidligt i forløbet og som regel absorberer kroppen fosteret af sig selv. Nogle gange kan moderkagen dog godt fortsætte med at vokse og det kan så gøre at man ikke lige med det samme får mistanke om at noget er galt. Man vil som regel få en menstruation, som måske vil være lidt voldsommere end den plejer og nogle gange vil man kunne se at der kommer et lidt større koagel ud (en lille blodig klump).
Man kan også være så uheldig at have en graviditet uden for livmoderen, her vil graviditeten i den første tid også ...
... være som en almindelig graviditet med lidt brystspænding, kvalme osv. Men her får man ofte ulidelige smerter i underlivet og kan også besvime. Ofte får man også en blødning, enten som en pletblødning eller som en rigtig menstruation.
Jeg skriver naturligvis ikke dette for at gøre dig yderligere nervøs, men mere for at fortælle dig, hvilke symptomer du ligesom skal være opmærksom på.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det du fortæller idag med en brystspænding som ikke længere er så markant - det er helt normalt. Begynder du at bløde, eller få meget ondt, så skal du kontakte lægen med det samme.
Det er så svært at tro på at den er der inde i maven. Når brystspændingen er væk, hvis man ikke har kvalme eller nogen signaler og kun kan forholde sig til de to streger på graviditetstesten. Og det er svært at tro på, når man som dig har oplevet det gå galt en gang før. Men en gang skal jo være lykkens gang og lad os håbe det er nu.
Nyd det gode vejr, gå en lang tur med din kæreste/mand og glæd jer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.