Brev:
Hjælp! Efterfødselsreaktion?!
Kære Helen
Jeg har gjort noget helt forfærdeligt og fuldstændig utilgiveligt! Jeg har slået min 3-årige søn.
Jeg var ved at give ham en ren ble. Han havde lavet stort. Han vil meget gerne selv bestemme alting, og pludselig måtte jeg ikke vaske ham. Han begyndte at skrige og vende sig på puslebordet. For at undgå, at der blev smurt afføring ud over det hele, holdt jeg ham fast og skyndte mig at vaske ham. Han blev fuldstændig hys, fik vristet sig fri og sparkede mig voldsomt i både brystet og mellemgulvet. Uden overhovedet at tænke, røg min hånd op og gav ham et rap på låret. Jeg fortrød med det samme og var så forskrækket over, at jeg kunne finde på at slå ham, at jeg begyndte at græde.
Jeg skyndte mig at tage om ham og sige undskyld: ”Mor slog dig. Det må hun ikke. Undskyld!” Så sad vi og puttede lidt og han gentog det, som jeg havde sagt til ham. Så løb han efterfølgende ud til sin far, pegede på et blåt mærke, han har på knæet efter et fald, og fortalte at Mor havde slået ham. Den samme melding får de sikkert også oppe i hans børnehave, og jeg skammer mig så frygteligt!
Jeg elsker mine børn overalt på jorden, og jeg ville dø, hvis der skete dem noget. Men jeg er bange for, at jeg måske kan have en eller anden form for efterfødselsreaktion.
Jeg er dybt, dybt ulykkelig over, at det skete. Og jeg er så bange for, at der er noget galt med mig. Jeg er meget temperamentsfuld og kan godt hidse mig op, men jeg synes, at det er blevet meget bedre med årene. Men efter at jeg har fået min lille datter for 3 måneder siden, er min lunte blevet meget kort.
Min søn er mindst lige så temperamentsfuld som jeg, og han har jo lige den alder, hvor han kan rigtig meget, men vil lidt mere, end han evner. Men han vil bestemme alting, og det får han ikke lov til. Min mand og jeg er meget enige om opdragelsen. Og vi er meget enige om, at vi ikke må slå vores børn. Og han er meget vred på mig over det, der skete i går.
Jeg er ofte blevet sur, irritabel og vred på min søn – han tricker mig. Måske fordi vi i virkeligheden ligner hinanden rigtig meget. Men jeg har ALDRIG slået ham før, og jeg ønsker ALDRIG at slå ham igen.
Min søn har haft perioder, hvor han bed eller slog eller sparkede rigtig meget. Jeg synes dog, at det er blevet bedre, efter at han har fået et godt sprog, men når han bliver vred over et eller andet, så bider, slår eller sparker han – og det er mest mig, det går ud over.
Jeg kan slet ikke have, når han gør det – det vækker nogle følelser i mig, som jeg har meget svært ved at rumme. Og jeg kan blive meget vred på ham og skælde ham ud, når han gør det.
Da han var helt lille, reagerede jeg på ham med irritabilitet og vrede, når han græd, og jeg ikke kunne trøste ham. Og det samme sker nu igen med min lille datter på 3 måneder. Både dengang med min søn og nu med min datter kan jeg få lyst til at ruske hende, når ...
... hun ikke vil holde op med at græde, og jeg kan stadig få lyst til at ruske min søn, når han gør de der ting. Men jeg vil godt understrege, at jeg aldrig har gjort det ved nogen af dem.
Men det kan da ikke være normalt at have det sådan!
Jeg er selv blevet slået meget som barn af min far, og jeg har altid hadet ham for det. Jeg har altid svoret, at jeg aldrig, aldrig ville blive en forælder som ham – og det er jeg så nu!
Den der følelse af ydmygelse og overgreb, jeg havde dengang (og som min søn sikkert har nu), er nøjagtig den samme følelse, jeg får, når min søn bider, slår eller sparker – og jeg bliver enormt frustreret.
Jeg ved jo godt med min sunde fornuft, at en dreng på 3 år ikke bider, slår eller sparker, fordi han vil gøre mig ondt. Det er hans måde at sige på, at han er utilfreds. Det ved jeg!
Ikke desto mindre tager følelserne over, og jeg føler det virkelig som et overgreb, når han gør det – som om, han gør det med fuldt overlæg for at skade mig.
Jeg synes ikke, at jeg går rundt og er ked af det – udover i dag, hvor jeg er dybt ulykkelig og har mest lyst til at grave mig ned i et hul.
Det er mig, der sørger for alting herhjemme, og min mand hjælper med børnene, når han kommer fra arbejde. Jeg kan godt nogle gange føle, at jeg aldrig har to sekunder for mig selv, og jeg kan misunde ham lidt, at han har mange timer hver dag, hvor han ikke skal bekymre sig om børnene. Jeg føler, at jeg har et eller to børn hængende på mig fra jeg står op, til jeg går i seng – og ja sågar også om natten. Og det kan godt gøre mig lidt frustreret.
Jeg synes ikke, at hverdagen føles uoverskuelig. Jeg får energi, når den lille pludselig kan finde ud af at sove selv, og jeg så kan få nået at ordne vasketøj og gøre rent og sådan. Jeg ligger kun på sofaen, når jeg skal have min datter til at sove.
Jeg synes, at vi har en god familie, og vi er gode til at gøre forskellige ting sammen. Vi hygger os, og jeg synes faktisk, vi er en meget kærlig familie, der kysser og krammer og putter en masse.
Men når jeg er sådan, som jeg er nu – med en kort lunte – så påvirker det naturligvis resten af familien. Det er ikke hver dag – der kan sagtens være dage, hvor jeg slet ikke hidser mig op, og hvor der ingen konflikter er. Jeg er meget bevidst om at forsøge at være tålmodig, men det lykkes ikke altid, som du sikkert kan se.
Du må synes, at jeg er verdens dårligste mor, og det kan jeg ikke bebrejde dig – for sådan har jeg det selv lige nu. Ikke desto mindre vil jeg høre, om du kan hjælpe mig.
Kan det være en efterfødselsreaktion, jeg har? Hvad kan jeg selv gøre? Hvem kan jeg henvende mig til?
Jeg ønsker brændende, at mine børn skal elske mig, og de må for alt i verden ikke blive bange for mig, som jeg var bange for min far. Jeg vil bare så gerne være en god mor med masser af tålmodighed. En mor, der aldrig bliver vred og bare kan rumme ALT.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.